292563493

24

J. Høgild. Dj-rlæge, Stubbekøbing.

T ^ er er sikkert faa af Foreningens daværende Med- lemmer (fra først i 90’erne) der husker mig; thi jeg hørte til den „tause Stok". Men ikke desto mindre gjorde jeg mine Iagttagelser og fik Indtryk, som præ­ gede sig i Sindet. Det var en Gæringstid for mig. Jeg var som en Akkumulator, der optog den ene Ladning „Aand og Vid" og „Vrøvl" efter den anden. Men da jeg var dygtig kantet den Gang, saa sivede Ladnin­ gerne omtrent ud igen, der fremkom derfor ingen større Ophobninger, hvorved Faren for en stærk Udladning ved tilfældig Berøring eller — en Kortslutning ude­ lukkedes. Jeg beholdt kun til Husbehov. Højskoleforeningen var et elektrisk Værksted, hvor der produceredes en Masse Elektricitet — baade po­ sitiv og negativ. Og naar der saa skete Udladninger ved mere eller mindre højtidelige Lejligheder. Ih, du fredsens! Der var over kvarterlange Straaler sommetider. Det var Mad for Mogens. Men Foreningen kan ogsaa lignes ved en Slags Serumanstalt, hvor man kunde faa Indpodninger, mod alt det giftige Kryb, som vilde „Livet" tillivs. Og det var maaske ikke dens mindste Virksomhed. Jeg var som Regel en sikker Tilhører, naar der var Foredrag og Diskussion. Ved en saadan Lejlighed mindes jeg en Mand, der var en fænomenal Hurtig­ taler. Saa vidt jeg husker, var han cand. theol., og bestandig var han Opponent mod de traditionelle Anskuelser. Denne Aften blev der mod Slutningen vedtaget, at enhver kun maatte faa 5 Minutter til at