292563493

26 da det saa blev alt for langt, Minder, som har gjort sit til at præge mit Syn paa Mennesker. Alt i alt mindes jeg Højskoleforeningen som et Sted, hvor jeg var glad ved at komme; thi der brødes An­ skuelserne, der var Liv. Og det trængte min Natur til. Den var — og er forhaabentlig endnu — de gode In­ teressers Arnested. Og naar jeg ønsker til Lykke i Da­ gens Anledning, saa er det med det Haab, at Højskole­ foreningen ogsaa i Fremtiden maa høre til de Steder, hvor Livets Pulsslag føles stærkt og sundt. J. Høgild.

Signe Høgsbro, Bestyrerinde paa Buddes-Minde ved Juelsminde.

/'■'I ertrud M adsen og jeg dvæler sommetider og gerne ^ ved Minder fra Højskoleforeningen, og vi er enige om, at det er egentlig den eneste Tid, vi rigtig har faaet Lov til at være unge, unge i Leg og Sang og unge i Meningsudveksling. Vi har kun lyse Minder at se tilbage paa der. Senere har det mange Gange trø­ stet os at tænke paa, at vi der havde set en Kreds unge Mennesker, der kunde leve et naturligt og rent Ung­ domsliv sammen „med Øjet som det skabtes himmel­ vendt, lysvaagent for alt stort og skønt herneden", i Stue som i fri Luft. Signe Høgsbro.