292563493

30 sig i København en længere Tid, er ofte meget ilde stillet. Har de ikke nære. Bekendte eller Slægtninge i Byen, er de hjemløse. De er udsatte for den store Bys Fristelser og for at komme i slet Selskab. Slet Selskab byder sig altid til. Og har den unge end som jeg personlig den Lykke at faa Adgang til gode københavnske Hjem, føler Lands­ bybarnet sig dog som en fremmed. Der er saa stor Forskel i Væsen og Tankesæt hos Landsbybarnet og Københavneren, at de vanskelig kommer i ret For- staaelse. Det livlige og spillende, som findes hos Kø­ benhavneren, om han saa er et bundalvorligt Menneske, vil af Landsbybarnet let blive anset for Overfladiskhed. Og Københavneren anser Alvorsmanden paa 16—17 Aar for en Særling eller en komisk Person. Det var en god Tanke af Harald Holm at faa Sam­ ling paa en Del af disse unge Mennesker i Højskole­ foreningen. Og jeg henregner det til det meget for­ tjenstfulde i H. Holms Virksomhed. Han havde mange Betingelser for at kunne sætte denne Sag i Gang. Han, den indfødte Københavner, havde Kærlighed til disse hjemløse unge. Hans livfulde og interesserede Natur var her til stor Nytte. Og hans Forbindelse med mange gode Mænd i Højskoleverdenen og i Forfatterkredse skaffede en Del gode Talere til de beskedne Lokaler i Fiolstræde. , Ved Siden af H. Holm skal nævnes Højskolefor­ eningens første Husmoder, Mathilde Petersen, nu Fru Jensen Klint. Hun var fortrinlig egnet til Stillingen. En god Kvinde, hos hvem Alvor og Livlighed var for­ enet. ' Ved Højskoleforeningens Oprettelse fandt den væ