292563493

31 sentlig Støtte fra Familier, der var indvandrede fra Pro« vinserne og nu var bosiddende i København. Disse „Landsbykøbenhavnere" havde tidligere vist deres Kær­ lighed til den Slags unge, som Talen her om, ved at aabne deres Hjem for dem, for saa vidt de lærte dem at kende. Men det blev jo i alle Tilfælde kun et lille Tal. Men Sagen fandt ogsaa Støtte hos andre, særlig fra Københavnere, der tilhørte Vartov Menigheden. Blandt dem var der adskillige, som saa med en sær­ egen Velvilje paa de unge, der kom fra Landets grundt­ vigske Kredse; hvad enten de kom til København som Studenter eller for at søge anden Uddannelse. De ven­ tede sig noget særligt af dem i Fremtidens Danmark- Jeg er ikke vis paa, at de ikke under Tiden er bleven skuffede. Jeg mindes et lille Træk. I Højskoleforeningen havde der været et ret bevæget Møde, hvor dels radikale, dels mistrøstige Udtalelser angaaende Danmarks Frem­ tid var fremkomne. — Paa Vejen fra Mødet fulgtes den grundtvigske Menneskeven Kandidat William Ja­ cobsen med en af disse ,unge, som han havde fattet Godhed for. W. J. siger da: Jeg havde ventet, at du var staaet op i Aften og havde slaaet i Bordet og sagt ligesom Oehlenschlåger i sin Tid: „Det skal F. g. m. blive bedre". Den unge Mand, en Vestjyde, svarede: »Nej, det var da godt, at det ikke skete. Det er slemt at springe op som Løve og falde ned som Lam". — Ak ja; adskillige af disse lovende unge Mennesker er vist bleven skikkelige Embedsmænd og agtværdige Borgére, Men Oehlenschlågere blev de ikke. Et andet Punkt jeg kunde have Lyst til at frem