292563493

37

Chr. Lorentzen, Krigsassessor, Kbhvn.

1 Aaret 1880 blev jeg indmeldt i Højskoleforeningen 1 af Skolebestyrer H. Gregersen — i hvis Skole jeg underviste i Gymnastik — da han mente, at jeg na­ turligt hørte hjemme der. Jeg kan med Sandhed sige, at de af mine Ungdomsaar, hvori jeg særlig deltog i Højskoleforeningens Liv, hører til mine rigeste. Jeg var ung, stærk af Helbred, lysten efter at høre et godt Ord og trængte til Venner, med hvem jeg kunde udveksle Tanker og Meninger; og alt, hvad jeg trængte til i disse Retninger, fandt jeg der. Ofte har jeg i de gamle Lokaler i Fiolstræde følt mig begejstret og gjort varm for en Sag ved Foredrag af Mænd som Hostrup, Schrøder, Nutzhorn, la Cour, Harald Holm o. m. a., og her fandt jeg Venner, med hvem jeg knyttede Ven- skabsbaand saa stærke, at de holder endnu; og hvor følte vi os hjemme i de gamle Stuer i Baghuset! — Et Medlem, der nu er en stor og mægtig Mand, viste sig endog til Tider i Slobrok og med lang Pibe i Munden; — jeg fkunde ikke blive borte derfra nogen Dag, jeg indtog mine Maaltider der og var ogsaa lige ved at skulle bo der, hvilket dog blev opgivet, da vor Vært­ inde, Mathilde Petersen, paa Grund af sit Giftermaal flyttede fra os. Hun efterlod et stort Savn, da hun drog bort; thi vistnok kun faa Kvinder havde den Evne til at lede og regere de unge som hun. Ja egentlig mærkede vi slet ikke, at vi blev regerede, men dog fik hun os til at gøre, som hun vilde, og saa forstod hun at berolige vort Sind, naar vi blev for heftige, og det skete tit, thi vi var urige og opbrusende, Menings-

*

Made with FlippingBook flipbook maker