292563493

39 nok være, vi kunde lege; — der blev vævet mange Alen Vadmel —, men vi skiltes dog vist aldrig ad uden en alvorlig Afslutning og Sang. Naar Vejret var godt Søndag Eftermiddag, kunde der godt blive taget en hurtig Beslutning om at drage ud i det fri, og Legen blev nu forlagt til Frederiksberg Have eller Sønder­ marken, ja undertiden endnu længere borte. En saadan Tur gav ofte trætte Lemmer, men den gav god Søvn om Natten og gød Friskhed i Sjælen, saa vi var vel skikkede til at tage fat paa vort Arbejde den næste Dag. I de Tider begyndte Højskoleforeningen paa at byde paa en større Aftenunderholdning, med Bal én Gang om Aaret, dels fordi Røster hævede sig derfor og vel ogsaa for at faa et lille Plus i Kassen, hvortil den godt kunde trænge. Jeg var selv med til at ordne de første Underholdninger, de blev godt besøgte, og Ung­ dommen var glad for dem. De første Aar mødtes der i det almindelige Søndagstøj, saa at alle Foreningens Medlemmer, baade Studenter, Haandværkere, Tjeneste­ piger o. s. v. uden Undseelse kunde deltage; men ef- terhaanden kom det til at gaa finere til, nu er det jo almindeligt, at Herrerne (tidligere de unge Mænd) mø­ der i Kjole og hvidt, og Damerne (tidligere de unge Piger) møder i Baltoilette, hvilket vistnok bevirker, at mangen jævn ung Mand og Pige af økonomiske Grunde maa holde sig tilbage. Et Forhold, der sikkert burde være anderledes. Det bør jo erindres, at Højskolefor­ eningens Formaal særlig var —oger — at samle unge Mennesker fra grundtvigske Hjem fra By og Land, naar de kom til København, enten for at uddanne sig eller for at tjene til deres Livsophold, saa at de her