292563493

44 stærkt, fordi jeg følte, hvor ufuldkomment det var, jeg kunde yde. Holms tillidsfulde Opfordringer var det imidlertid ikke muligt at sige Nej til; hans Taknem­ lighed, der smittede selv de kritiske, var en god Løn at modtage, og de mange velvillige Tilhørere forøgede Lønnen, saa at det for mit Vedkommende blev den fattige Yder, som fik størst Grund til at føle Taknem­ lighed. At være i Højskoleforeningen blev for mig tidlig og var bestandig senere som at være hjemme. Hvor meget af dette, der skyldtes Medlemmerne, og hvor meget, der skyldtes Harald og Gudrun Holm og senere Familieforholdet til dem, er ikke saa let at udmaale. Uden det, jeg — direkte og indirekte — har modtaget fra Højskoleforeningens Kreds, vilde jeg maaske næppe have staaet dér i aandelig Henseende, hvor jeg nu med Taknemlighed føler mig hjemme; og i det, der knyt­ ter sig til Højskoleforeningen, rummes noget af det bedste og indholdsrigeste, som jeg har levet i. For enhver, der .skal komme uskadt over Omplantningen fra den fri Natur til Storbyens Liv, er det et uvurder­ ligt Gode at finde et hjemligt Tilflugtssted med god Paavirkning og sund Næring for Ungdomslivet, saa­ ledes som jeg fandt det her. V. Milthets.