292563493

49 bejdet, strømmer Minderne ind — de lyse og varmende Minder om mine Ungdomsaar i Københavns Højskole­ forening, og jeg faar Lyst til at skrive om dem alle. Hvad skal jeg vælge? Smaaudflugterne til Søndermarken, hvor Sommer­ søndagen gik med Leg og Sang; de større Ture ud i de friske, kølige Skove — ud med Banen, hjem til Fods ad Strandvejen eller omvendt. Der var ikke Raad til at køre begge Turene. Men hvor kunde man den­ gang faa moret sig for en Halvtredsøre! Eller om Af­ tenen i de hyggelige Stuer paa Hjørnet af Helgolands- gade, hvor Harald Holm, Rosenberg, Hanssen-Nørre- mølle, Linderberg, Poul Hansen, Neergaard og mange andre førte Ordet for at oplyse os unge om Lovene for Livet, vort eget eller Samfundets. Linderberg sam­ lede et Par Vintre os unge i en Klub, hvis Sekretær- post jeg havde den Ære at beklæde, for at faa gjort os til Georgister. Det lykkedes ikke for mit Vedkom­ mende, selv om Linderbergs Taler ingenlunde var saa ufrugtbare som dem, der spildtes paa Balle-Lars. Eller naar Sofus Mygdal „tordnede" paa Klaveret, eller Hilda Høgsbro lod de blødere Toner klinge. Det var en dejlig Tid. Til den knytter sig mange af mine bedste Ungdomsminder, mange flere end dem, jeg her har nævnt, men en og anden, som læser disse Linier og har Del deri, vil ogsaa uden det huske dem lige saa godt som jeg. Det er vel nok Livet i Højskoleforeningen, jeg kan takke for, at jeg aldrig kom til at gøre Bekendtskab med Københavnerlivets Vrangside. Og om Skæbnen skulde føre mine Børn til København i deres Ung­ domstid, er det mit inderlige Ønske, at de maa finde