292563493

55

Julie Raunsøe, Asylbestyrerinde, Kbhvn.

I - I øjskoleforeninoen ! Ja det Navn rummer meget for 1 * mig. Ung kom. jeg der, uden store Forventninger. Der har jeg lært at høre, opfatte og finde ud de fine Traade, hvoraf Nettet af god Oplysning spandtes for os, ofte lagt saa fint til Rette, at vi først senere erfarede Meningen dermed. K. H. var for mig et godt Fristed. Der stiftedes Bekendtskaber, som blev af Varighed, og der fandt man den Jævnhed, som for mange er velgørende. En Jævnhed i Sæder, Skikke og Tænke- maade! Hvor var det ikke fornøjeligt, naar man i Flok fulgtes i Teatret sammen, der blev ikke spurgt: „hvor- meget vil Du spendere?" Selvfølgen svarede: „lavest Pris". Jeg mindes en Maanedsdans. Hvor man mødtes i en af svage Lamper oplyst Gymnastiksal, og hvor en enlig Violin lokkede med sine højstemte Toner! men hvor vi dansede og svedte! Efter flere Timers ihærdig Hvirvlen rundt, blev Tørsten læsket med on daarlig Kop Kaffe og en Bolle til, købt hos Port­ neren sammesteds. Maskerader afholdtes under samme lovende Forhold, hvor maatte man ikke spekulere paa at faa noget hængt paa sig for billige Penge. (Maa- nedsgagen tillod ikke meget!) Tænk paa Diskussions­ aftenerne! Om store Emner, hvor der disputeredes i Alvor og Spøg, Bølgerne gik højt, Kvinder havde vi, som førte Ordet og sa’ os Besked, saa Haarene rejste sig paa mangen en Mand. Generalforsamlinger, som var fejende, hvor hvert Parti stred drabelig for sin Liste, hvor Sange blev sungne under vældig Applaus, i Stedet for en glødende Valgtale.