292563493

57 I Højskoleforeningen var jeg tidlig og sent. Saa snart jeg blot havde en Stump Fritid tilovers, maatte jeg derop. Der mødte jeg noget af den Hjemmets Varme, som ikke bødes mig noget andet Sted i den fremmede By, og som var mig uundværlig. Derfor er r det ogsaa saadan, at mine bedste Minder fra Køben- havnsaarene knytter sig til Livet i Højskoleforeningen. Hvor var Harald Holm en omsorgsfuld og offer­ villig Formand og hans Hustru en moderlig Hjælper for os! Desværre forstod vi vist ikke altid tilfulde at værdsætte deres Gerning, og tit var det vist ogsaa svært for dem at regere os. For uregerlige det var vi. Vi havde en næsten umættelig Lyst til at gøre Oprør. Og hvor var det hyggeligt at se Ganderup liste om­ kring med Pibe i Munden for at afkræve Medlemmerne deres Kontingent. Han var jo paa en Vis Foreningens aarvaagne Finansminister. Den skulde staa tidlig op, der vilde slippe for at betale sin Skyldighed. Hans fi­ nansielle Interesser strakte sig endogsaa til de enkelte Medlemmers private Forhold, hvilket vist er kommet mere end et „Lem“ til Gode. Men først og fremmest mindes jeg med Tak den Kreds af gode'Venner og Kammerater, jeg fik deroppe. Selv om vore Veje nu er skilte, er jeg sikker paa, at vore Tanker tit mødes i Helgolandsgade 14 L Og tit synes vi vist, at saa fornøjeligt og hjemligt, som vi havde det under de smaa og snævre Forhold der, kan de nuværende Medlemmer umulig have det under de større Forhold paa Svanholmsvej. Tak til Højskoleforeningen! Gid den maa vedblive at røgte sin betydningsfulde Gerning som et godt Hjemsted for den Ungdom, der