292563493

65

Johannes Vinther, Jernbaneassistent, Hellerup.

I 21 Aar, siden d. 1. April 1887, har jeg været stadigt 1 Medlem af Københavns Højskoleforening, og naar jeg tænker paa de mange Foredrag, jeg der har hørt, de Sange, jeg har været med til at synge, de alvorlige og muntre Samtaler, jeg der har ført, og ikke mindst alle de Venner, jeg der i Aarenes Løb har lært at kende, da maa jeg være denne Forening taknemlig for det Livsindhold, jeg ud ira den har høstet. Men Taknemligheden midtsamler sig om en bestemt Per­ sonlighed, den Mand, der i 16 af disse Aar var Kilden til Livet i Højskoleforeningen, Harald Holm. Han var et af de mest „levende" Mennesker, jeg har kendt, med Evne til at modtage Indtryk og Evne til at sprede Indtryk som Bølgeringe i sin Kreds, især naar denne bestod af Ungdom. I Foredrag, i Forhandlinger og Samtaler drog han os til sig ved sin Naturs Rig­ dom. Altid vilde han virke paa os, retlede os, tjene ,'os og glæde os. Fordomme og Klikevæsen var ham imod, Standsforskellen Afsky. Helst rørte han os sam­ men i et stort Broderskab og var taknemlig mod alle, der paa en eller anden Maade hjalp ham at røre. Vi skulde opdrages til efter Evne at yde og ikke blot nyde. Den Kunst at yde forstod han nemlig selv til .Gavns. — Men Livet i en stor By og mellem en For­ enings meget skiftende Medlemmer medfører uund- gaaelig en vis Partideling, der dog ikke behøver at være ondartet, og indenfor Højskoleforeningen var der altid forskellige Kredse, som fandt hverandre, gik sammen

v\