292563493

66 og fornøjede sig sammen, Mænd og Kvinder i naturligt og sundt Samlag. Og Holm virkede ikke som Dæmper paa disse; han var derimod deres fælles Holdepunkt. Hans eget Hjem stod aabent, og uforglemmelige er de hyggelige Samtaler, man efter Foredragene der kunde faa med ham og hans Hustru. Deres sjældne Gæstfri­ hed har beredt mig nogle af de gladeste Timer, jeg har haft i København. Førend jeg blev Medlem af Foreningen — det var Frk. C. Omsted, der først førte mig derind, og Fru Anna Øller, f. Bang, der siden uden at spørge mig indmeldte mig som fast Medlem — var jeg af nuvæ- værende Sognepræst i Karise, Vilhelm Petersen, bleven trukket- med i en Dilettantkomedie, Foreningen lod op­ føre i 1887, og det blev derefter min Lod at komme til at medvirke ved den Slags Forestillinger i en lang Aarrække, og fra disse har jeg nogle af mine mor­ somste Foreningsminder, navnlig fra Prøverne, der holdtes som oftest i Foredragssalen eller i Holms Dag­ ligstue og medførte ubeskrivelige, muntre Scener. — Et Par Gange, da vi spillede Hostrupske Stykker, havde vi Digteren selv blandt Tilskuerne. Den ene Gang var nuværende Kammersanger Herold medvirkende i „Med­ gift og Modgift", der, som mange vil mindes, frem­ bragte en Art Panik, fordi Publikum forvekslede Komedie med Virkelighed, og Herold, hvis Rolle skulde spilles blandt Tilskuerne, var paa Nippet til at blive smidt ud som Urostifter. De uforstaaende Tilskuere blev kræn­ kede, de forstaaende morede sig, og blandt disse maaske mest Hostrup selv. — Jeg havde som den „ædle" Ri­ chard© det Uheld, lige forinden Tæppet skulde gaa, at sønderslaa min Guitar, men Holm kom ind og trøstede