292563493

68 nuværende Formand H. P. Jensen, under hvis dygtige Førerskab den videre er vokset til en Størrelse, som vi én Gang ikke drømte om. „Men nu er det ej mer, som det var“ maa jeg ofte sige, naar jeg kommer i den kære Forening, hvor mine Kendinge nu drukner i Mængden af fremmede. — For mig staar det gamle Hjem i Helgolandsgade med det beskedne, til sidst næsten skandaløse Udstyr i en vis Glans, som det ny og mere komfortable ikke kan faa, thi der boede Ungdomsglæden. Jeg vil ønske for de Medlemmer af Højskolefore­ ningen, der nu er unge, at de i den maa finde det Hjemsted, den Alvor og Gammen og saadanne gode Venner, som jeg har fundet, saa har de ikke været der forgæves. Johannes Vinther .

Anna Øller, f. Bang, Kbhvn.

A t Københavns Højskoleforening har haft en meget stor Betydning, Saavel i aandelig som i sædelig Henseende, for de unge, særlig dem, der kom ude fra Landet her til Byen, er aldeles sikkert; og heldigt, om ikke for andet, saa for Kammeratlivet, var det vist, at Foreningen ikke var større, end den var i Firserne, da jeg var Medlem. Jeg for mit personlige Vedkommende kan trygt sige, at mine bedste Minder fra min Ungdom her i København stammer fra Højskoleforeningen; men jeg

Made with FlippingBook flipbook maker