292563493

77 Livet, som det rørte sig i disse Dage indenfor Høj­ skoleforeningen, vil mindes dem alle. Et lysere og skønnere Samliv mellem de unge har Foreningen næppe før eller senere kunnet opvise. Ikke mindst Tak herfor skyldes sikkert Formanden, Harald Holms kloge og forstaaende Optræden overfor de unge. Og naar en Gang Københavns Højskoleforenings Historie skal skrives, saa vil og maa han ubetinget faa Hæderspladsen. Det var jo ham, der bar Tanken frem og førte den til Sejr, ham, der altid var rede til at ofre sin Tid og Kræfter paa denne Sag, der efterhaanden var bleven en Livsbetingelse for ham selv. Nu er han borte, og selv om der ikke var andet, der knyttede sig til hans Navn,* saa vilde det være nok til at sætte ham et skønt Minde. Gid Foreningen maa lykkes og trives fremdeles og blive til lige saa stor Velsignelse for de unge, som den var i hine Dage. Til den staar tusinde danske Mænd og Kvinder i Gæld, maatte det saaledes vedblive fremdeles. Med Hilsen og Tak fra én af de mange herovre i det fjerne Vesten, der staar i stor Gæld til „Københavns Højskoleforening". Jørg. Jørgensen.

Made with FlippingBook flipbook maker