NielsBrocksHandelsskole_1888_1963

H v a d d e r im id lertid h a r bevaret Niels Brocks navn til denn e dag, er hans virksomhed som legatstiftcr, og vi kan uden falsk beskeden­ hed en d d a fastslå, a t d e t er den skærv, h an gav til en grossererskoles begyndelse, der h a r sikret h am hans hidtidige udødelighed. Vi h a r et p a r oplysninger om hans formues vækst. Niels Brock drog til K ø b en h av n med 18.000 rdl k u ran t, hvilket u d g jo rd e hans fædrene arv. E fter datidens forhold en ikke helt ubetydelig formue. I 1778 oprettedes et reciprok t testam en te mellem Niels og Lene. På dette tid sp u n k t h a r de form entlig g jo rt sig klart, a t deres ægteskab ville blive barnløst. F o rm uen and rog d a c. 150.000 rd. Lene B redal døde allerede i 1786, kun halvtred s å r gamm el. Den 24. ja n u a r 1802 - altså et godt h alv t år før sin død - g jo rd e den gam le m and de sidste tilføjelser til sit testam ente, som d a disponerede over 580.000 rd. Boafslutningen i 1809 viste en nettoform ue p å 865.577 rd. k u ran t. D enne tilvækst havclc testato r forudset, således a t der tillagdes alle leg a tarer - også vor arvelod - en fast p rocen tuel a n ­ del i stigningen. D et v a r en efter datidens forhold overm åde betydelig formue, Niels Brock efterlod sig - i vore penge vel et sted mellem 10 og 15 m illioner kr. - m en et helt fast om regningsforhold lad er sig desværre ikke opstille. A t sparsomm elighed h a r været et ikke uvæsentligt m om en t ved denne kæmpeformues skabelse, er helt uom tvisteligt. Den sp a r­ somm elighed, d er ansås for en a f datidens fornem ste bo rgerdyder, lå Niels Brock i blodet. H ans bolig og levem åde v a r vel stand s­ mæssig, m en slet ikke præget a f den luksus, d er i disse år udfoldcdes i københavnske købm andskredse. O v erd åd igh ed v a r ham veder­ styggelig. Sine tank e r om m idlers adm in istratio n h a r han fo rm u ­ leret i en forgæves ansøgning 1795 om a t m åtte befries for sit hverv som en a f de 32 mænd, en bøn, d er først opfyldtes i 1801. M ålet for sin offentlige virksomhed ud trykker h an således: » Indtæ gternes formerelse ved udgifternes indskrænkning eller besparelse i d e t h åb herefter a t lette og form indske skatter og udgifter for indvånerne.« D ette synspunkt h a r sikkert også væ ret råd en d e i hans forretning,

1 7