NielsBrocksHandelsskole_1888_1963

591949233

m 101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

Mag. 09.6507 Ni

N I E L S S H O C K S H A N D E L S S K O L E

1 8 8 8 - 1 9 6 3

RHB

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

N i

S k - Z

,

N I EL S BROCKS HANDE L S SKOL E

- i g 6 3

1 8 8 8

NIELS BROCKS HANDELSSKOLE

i 8 8 8 - i g 6 j

Udgivet af

F O R E N I N G E N N I E L S B R O C K

K Ø B E N H A V N 1963

U ■ ; i

O iSC u ✓ / / 7

' / r

N i e l s B r o c k 19. marts 1731 - 4. oktober 1802

V e d N ie ls B r o c k s H a n d e ls s k o le s j o å r s ju b ilæ u m i i g g S u d se n d te s

e t f e s t s k r i f t om sk o le n . D e t e r n a tu r lig t a t f ø l g e d e tte o p , o g d et

e r F o re n in g e n N ie ls B r o c k en g læ d e i a n le d n in g a f y j å r s ju b ilæ e t

m e d s tø tte f r a F o re n in g e n N ie ls B r o c k s F o n d o g O tto M ø n s te d s F o n d

a t u d sen d e e t n y t f e s t s k r i f t . A f h e n sy n t i l de m a n g e d im itte n d e r f r a

de s id s te 2 j å r h a r v i m e n t d e t r ig tig t , a t d e tte f e s t s k r i f t ik k e a le n e

s k u lle b e h a n d le s k o le n s li v i de s id s te 2 j å r , m en o g så g å tilb a g e

t i l s k o le n s g ru n d læ g g e ls e i 1 8 8 8 .

V i v i l g e rn e ta k k e de m a n g e , d e r p å v o r a n m o d n in g h a r b id ra g e t

m e d in d læ g t i l d e tte ju b ilæ u m s s k r ift o g d e rm e d h a r g j o r t d e re s t il,

a t s k o le n s y j å r s ju b ilæ u m h a r k u n n e t f å e t v a r ig t m in d e . D e t e r

v o rt h å b , a t de m a n g e d im itte n d e r -

b å d e h e r i la n d e t o g s p re d t

o v e r h e le v e rd e n - s a m t s k o le n s m a n g e a n d re v e n n e r v i l g læ d e s ig

o v e r d et in d b lik , d e r h e r g iv e s i N ie ls B r o c k s H a n d e ls s k o le s h is to rie

o g t r a d it io n , so m h a r v æ re t m e d t i l a t s k a b e d en B r o c k - å n d , in g e n

g a m m e l e le v g le m m e r.

K ø b e n h a v n , den 2 0 . a p r i l i g 6 j

Bestyrelsen for Foreningen Niels Brock

G u n n a r S v a n b e r g

N ie l s A r n t h - J e n s e n

J a n B r e d h o l t

M o g e n s F r y d e n d a h l

N ie l s J o h a n s e n

H e n r y J ø r g e n s e n

H a n s L a n g k j æ r

P o u l N isse n

P r e b e n P h il ip s o n

Grosserer C h r . S augmann

S i d e n k ø b m a n d e n n i e l s b r o c k s d ø d e r d e r n u g å e t c a . t o g a n g e 75 å r . D e l e g a t e r , h a n s t i f t e d e i s i t t e s t a m e n t e til g r u n d l æ g g e l s e a f e n h a n d e l s s k o l e , s k u l l e k o m m e ti l a t h v i l e u v i r k s o m m e i d e n f ø r s t e h a l v d e l a f d e t t e t i d s r u m , - f o r m e n t l i g f o r d i m a n i d a t i d e n s D a n ­ m a r k h a v d e s å p r e s s e r e n d e d a g s n æ r e o p g a v e r , d e r t r æ n g t e s ig p å , a t m a n i k k e h a v d e k r æ f t e r ti l a t s a m l e s ig o m n o g e t f r e m t i d i g t . D e r s k u l l e e n n y , v å g e n o g i n i t i a t i v r i g e r h v e r v s m a n d , C . F . T i e t ­ g e n , til, f ø r m a n i å r f o r 75 å r s i d e n fik r e a l i s e r e t N i e l s B r o c k s s t o r ­ s l å e d e s k o l e i d e , m e n s i d e n h a r d e n n e s k o l e til g e n g æ l d f å e t u v u r d e r ­ l i g b e t y d n i n g f o r d a n s k h a n d e l s t r i v s e l . I G r o s s e r e r - S o c i e t e t e t s K o m i t e h a r v i a l t i d b e t r a g t e t d e t s o m e n æ r e , a t v i h k b e t r o e t f o r v a l t n i n g e n a f d i s s e l e g a t e r , o g v i h a r m e d

9

s t o l t h e d b e m æ r k e t o s d e r e s u l t a t e r , s o m e r n å e t g e n n e m » v o r e g e n « s k o l e s v i r k s o m h e d . F å s t e d e r i v e r d e n - o m o v e r h o v e d e t n o g e t s t e d s - f i n d e r m a n d e n s m a g e n . E n d y g t i g l e d e l s e o g e n i d e a l i s t i s k i n d s t i l l e t , m e n s a m ­ t i d i g v i r k e l i g h e d s n æ r l æ r e r s t a b h a r s k a b t d e n n e i n s t i t u t i o n s r y o g d e n a n e r k e n d e l s e , d e n h a r v u n d e t o v e r a l t . V e d a t b i b r i n g e e t m e g e t f o r s k e l l i g a r t e t e l e v m a t e r i a l e , i d e t t e s v i g t i g s t e l i v s p e r i o d e , s o l i d e k u n d s k a b e r i d e e g e n t l i g e h a n d e l s ­ d i s c i p l i n e r s å v e l s o m i m e r e s a m f u n d s m æ s s i g t b e t o n e d e f a g h a r s k o l e n v æ r e t e n b e t y d e n d e f a k t o r i h ø j n e l s e n a f d e n d a n s k e k ø b m a n d o g d e n h a r b r a g t b u d - g o d t b u d - o m D a n m a r k i d e n s t o r e v e r d e n ; ti l g a v n i k k e b l o t f o r d e n e n k e l t e , m e n o g s å f o r l a n d e t s r e n o m m é o g v e l f æ r d . D e n v e n e r a t i o n , s o m j e g v é d , a t a l l e t i d l i g e r e e l e v e r n æ r e r o v e r f o r N i e l s B r o c k s H a n d e l s s k o l e , o g s o m d e b e v a r e r g e n n e m h e l e d e r e s l i v t i l t r o d s f o r , a t d e d o g k u n h a r f r e k v e n t e r e t s k o l e n i e t å r e l l e r t o , e r e t o v e r b e v i s e n d e u d t r y k f o r , a t d é t , d e m o d t o g p å s k o l e n i k u n d s k a b s m æ s s i g s å v e l s o m i o p d r a g e n d e h e n s e e n d e , h a r h a f t a f ­ g ø r e n d e b e t y d n i n g f o r d e m . M a n k a n i k k e s t u d e r e s i g ti l a t b l i v e k ø b m a n d , m e n t i l t r o d s h e r ­ f o r h a r d e t d o g o f t e v i s t s ig , a t d e k ø b m æ n d , d e r — a l l e a n d r e f o r ­ h o l d l i g e - u d o v e r d e r e s p r a k t i s k e u d d a n n e l s e o g s å h a v d e d e n t e o ­ r e t i s k e b a l l a s t i o r d e n , h a r k l a r e t s i g b e d s t . N i e l s B r o c k h a r v e d s i n e t a n k e r o g g e n n e m s i t e k s e m p e l v i s t , a t d e t p r i v a t e i n i t i a t i v e r d e t e n e s t e s o l i d e f u n d a m e n t f o r s u c c e s , o g h a n h a r v i r k e t s o m i n s p i r a t o r f o r s i n e f t e r t i d . H a n s i n s p i r a t i o n h a r b å r e t r i g f r u g t ; o g s å d e r v e d , a t s e n e r e m æ c e n e r h a r f u l g t h a n s e k s e m p e l o g l a g t l e g a t e r i k o m i t e e n s h æ n ­ d e r . D e r f o r h a r k o m i t e e n g e n n e m s i t r e j s e s t i p e n d i e u d v a l g o g p å a n d e n m å d e v æ r e t i s t a n d t i l a t s t ø t t e f r e m a d s t r æ b e n d e u n g e s ø n s k e r o m e n v i d e r e u d d a n n e l s e i u d l a n d e t o g o m e n o m s æ t t e l s e t i l p r a k s i s a f d e k u n d s k a b e r o g d e n å n d , d e h a r e r h v e r v e t p å s k o l e n . D e t f r e m s y n , d e r l å t i l g r u n d f o r N i e l s B r o c k s l e g a t s t i f t e l s e til f o r d e l f o r e n s k o l e , h a r g j o r t h a n s n a v n u d ø d e l i g t . H a n s t å r f o r

1 0

e f t e r t i d e n s o m d e n r e t t æ n k e n d e k ø b m a n d , d e r v e d e g e n d y g t i g h e d - m e n o g s å s o m f ø l g e a f h a n s s a m t i d s v å g n e e r k e n d e l s e a f b e h o v e t f o r i n d i v i d e t s f ri u d f o l d e l s e - s k a b t e b a s i s f o r e n h j æ l p til s e n e r e t i d e r s u n g d o m i d e r e s b e s t r æ b e l s e r f o r a t b y g g e n y r e s p e k t o p o m d a n s k h a n d e l o g f o r a t v æ r n e o m d e n s n i v e a u . M å t t e N i e l s B r o c k s H a n d e l s s k o l e a l d r i g m i s t e s i t s æ r p r æ g , o g m å t t e d e n o g s å f r e m o v e r n y d e g o d t a f d e n g a v n l i g e i n d f l y d e l s e , s o m d e t p r a k t i s k e e r h v e r v s l i v s m æ n d g e n n e m d e f ø r s t e 75 å r a f s k o l e n s l iv h a r h a f t p å d e n s u d d a n n e l s e o g o p l æ r i n g s f o r m .

C h r. S a u g m a n

Direktør F r i t z L ø p p e n t h ie n

I anledning af , a t Niels Brocks Handelsskole kan lejre 75 års ju b i­ læum den 1. maj 1963, vil jeg gerne som fo rm and for Foren ingen til U nge Handelsmænds U ddannelse ønske skolen h jertelig til lykke. D et h a r været med stor interesse, jeg h a r fulgt skolens arbejde igennem årene, og indenfor Fo ren ingen er vi stolte over den a n ­ seelse, skolen h ar. R esu lta tet skyldes naturligvis i særlig g rad cn dygtig ledelse og en dygtig lærerstab. Ind en fo r Niels Brock hersker d er en særlig ånd , og hvis m an spørger om en m ands kvalifikationer og får at vide, a t h an er B rocker, ligger der i denne oplysning, a t m an ikke h a r nødig at spørge om mere. B rockere m øder m an overalt såvel her som i ud land et, og d et er

et m eget sto rt a n ta l Brockere, cler i d ag sidder i store stillinger. D et gode samm enho ld m ellem såvel unge som æ ldre skyldes sikkert d et gode arbejde, d er udføres a f F o ren ing en Niels Brock, som h a r af­ delinger i såvel provinsen som i flere fremm ede sto rbyer. Skolens historie vil sikkert blive om ta lt ud fø rlig t i forbindelse m ed jub ilæ et, m en je g skal m inde om , a t G rosserer-Societetet i 1807 fik o v erd rag e t fo rv altn ing en a f De Brockske L egater. I en å r­ række blev d e r a f legaterne y d et støtte til skole og til elever, m en først fra 1888, d a Niels Brocks H andelsskole etab leredes p å C .F . T ietgens in itia tiv , finder legaterne anvendelse efter deres egentlige bestemmelse. S iden 1908 h a r F o ren ing en til U nge H andelsmæ nds U dd ann else d rev e t Niels Brocks Handelsskole i sam a rb ejd e med G rosserer-Societetet, m en p å g ru n d a f skolens store vækst ændredes o rdn ing en i 1940, således a t F o ren ing en opp ebæ rer et fast vederlag a f Niels Brocks legatm id ler, m en iøvrigt o rd n e r de økonom iske forhold. J e g b en y tte r gerne lejligheden til a t takke G rosserer-Societetet for god t sam arbejde ved rø rend e Niels Brocks H andelsskole. M å skolen gå en lykkelig frem tid i møde. F. Løppenthien

N I E L S B R O C K S H A N D E L S S K O L E S H I S T O R I E A f direktør J ens V ibæk

E n k ø b m a n d s t e s t a m e n t e

D e f ø lg e n d e s id e r er viet en oversigt over vor skoles historie, dens åndelige og økonom iske forudsæ tninger, dens vanskelige kam p for a t finde den rette form , dens b e tydn ing som norm for d et danske h andelsgym nasium og dens lange og lykkelige vækstperiode. F rem ­ stillingen bæ rer skitsens præg, og for tid en ind til ju b ilæ et i 1938 hviler den p å tidligere tryk t m ateriale, først og fremm est halvtreds- årsfestskriftet. D et h a r væ ret u n d e r overvejelse a t koncen trere skildringen om de sidste 25 år, m en d a to trediedele a f alle b ro ck ’ere er d im itte re t efter ju b ilæ et i 1938 og derfor ikke kender det første festskrift, h a r m an fun ­ d et d et rim eligt at give en sam let oversigt. D en næ rvæ rende skildring m å derfor næ rm est betrag tes som en overdim ensioneret kronik. N a tte n mellem den 4. og 5. ok tober 1802 døde vor velgører stor­ k øbm an d en Niels Brock 71 å r gamm el. H a n havde d a i m ange år boet i sin anselige købm and sgård i S tran d g ad e nr. 36 på C h ristian s­ havn. G å rd en står d er endnu. Niels Brock v a r født i R anders, hvor hans fader, Rasmus Brock, v a r k øbm and - i ganske stor stil m å m an formode efter den arvelod, d e r tilfald t Niels Brock efter hans død. Som ung sendtes Niels Brock til L übeck for a t lære handel. D er var gam le forbindelser mellem denne by og de østjydske købstæder, og desuden var K ø ­ b en h av n en d n u ikke komm et i gang med den store oversøiske h a n ­ del. M en d et skulle nu ikke vare så længe. Rasm us Brock døde i 1752, og det tilfaldt Niels Brock a t afvikle

1 5

clen fædrene fo rretn ing . D a d et v a r overstået, d rog d en nu et p a r og tyve årige m a n d ud i v erd en m ed sine p en g e; og d enne gang g ja ld t rejsen K ø b en h av n , hvo r h a n kom til a t opleve hele D en glim ­ ren d e H andelsperiodes store eventyr. I K ø b e n h a v n blev h a n o p ­ tag e t som associé i sin svogers fo rretn ing , og d a svogeren døde i 1762, blev h a n en eind eh av er. O g selvsamme å r d rog h a n til sin fødeby for a t h en te sin Lene, bo rgm ester JVicolay Krog Bredals d a tte r. Næste å r optoges h a n i de københavnske grossereres kreds, og d e r­ m ed v a r hans virkefelt h e lt afstukket. V i h a r ikke noget næ rm ere kendskab til hans virksom heds histo­ rie, en ting, d er gæ lder såre m ange a f fortidens storkøbmænd. D e r­ im od besidder vi et fo rtrin lig t øjebliksbillede a f hans store virksom ­ hed i den reg istrering a f hans bo, som eksekutorerne foretog um id ­ d e lb a rt efter hans død. D en tegn er et levende billede a f den v id t­ løftige fo rretn ing . H ovedv irk som heden ligger p å N orge og Ø stersø ­ landene, m en der g å r trå d e b åd e til M id d e lh av e t og h e lt til den fjern e 0 Isle de F ran c e i D et indiske O ce an , hvo r d er u n d e r D en glim rende H and elsp eriod e rø rte sig et hektisk handelsliv a f om tre n t samm e k a rak te r som det, vi k end er fra f. eks. T a n g e r lige efter verdenskrig II. M en d e t er ikke b lo t i h an d e l og rederi, fo rm uen er investeret. D en findes også a n b ra g t i ak tie r og ob ligationer, p a n te ­ breve o .s.v . In te t u n d e r, a t afviklingsprocessen v ared e h elt til 1809. I sam tidens offentlige liv g jo rd e Niels Brock sin bo rg erp lig t. I en årrække v a r h a n m edlem a f de 32 mænds forsam ling (bo rg er­ rep ræ sentationens forgænger), og han s te stam en te røber, a t h a n ikke m ind st h a r v u n d e t sig ind sig t i de sociale in stitu tion ers forhold. M en også i sine fagfællers kreds g jo rd e h a n sig gæ ldende. D a en kreds a f københavnske grosserere fand t, a t G rosserer-Societetet trængte til en aktivisering, trå d te de i 1790 samm en i »G ro sh an d ­ lernes nøjere Forening«. I d enne g ru p p e finder vi Niels Brock som et interesseret m edlem . M en vi finder h am også i a n d re offentlige hverv, således som m edlem a f rep ræ sen tan tsk ab et for Speciesban­ ken, d er v a r o p re tte t i 1791, og i hvilken h a n v a r b la n d t hoved ­ aktionæ rerne.

1 6

H v a d d e r im id lertid h a r bevaret Niels Brocks navn til denn e dag, er hans virksomhed som legatstiftcr, og vi kan uden falsk beskeden­ hed en d d a fastslå, a t d e t er den skærv, h an gav til en grossererskoles begyndelse, der h a r sikret h am hans hidtidige udødelighed. Vi h a r et p a r oplysninger om hans formues vækst. Niels Brock drog til K ø b en h av n med 18.000 rdl k u ran t, hvilket u d g jo rd e hans fædrene arv. E fter datidens forhold en ikke helt ubetydelig formue. I 1778 oprettedes et reciprok t testam en te mellem Niels og Lene. På dette tid sp u n k t h a r de form entlig g jo rt sig klart, a t deres ægteskab ville blive barnløst. F o rm uen and rog d a c. 150.000 rd. Lene B redal døde allerede i 1786, kun halvtred s å r gamm el. Den 24. ja n u a r 1802 - altså et godt h alv t år før sin død - g jo rd e den gam le m and de sidste tilføjelser til sit testam ente, som d a disponerede over 580.000 rd. Boafslutningen i 1809 viste en nettoform ue p å 865.577 rd. k u ran t. D enne tilvækst havclc testato r forudset, således a t der tillagdes alle leg a tarer - også vor arvelod - en fast p rocen tuel a n ­ del i stigningen. D et v a r en efter datidens forhold overm åde betydelig formue, Niels Brock efterlod sig - i vore penge vel et sted mellem 10 og 15 m illioner kr. - m en et helt fast om regningsforhold lad er sig desværre ikke opstille. A t sparsomm elighed h a r været et ikke uvæsentligt m om en t ved denne kæmpeformues skabelse, er helt uom tvisteligt. Den sp a r­ somm elighed, d er ansås for en a f datidens fornem ste bo rgerdyder, lå Niels Brock i blodet. H ans bolig og levem åde v a r vel stand s­ mæssig, m en slet ikke præget a f den luksus, d er i disse år udfoldcdes i københavnske købm andskredse. O v erd åd igh ed v a r ham veder­ styggelig. Sine tank e r om m idlers adm in istratio n h a r han fo rm u ­ leret i en forgæves ansøgning 1795 om a t m åtte befries for sit hverv som en a f de 32 mænd, en bøn, d er først opfyldtes i 1801. M ålet for sin offentlige virksomhed ud trykker h an således: » Indtæ gternes formerelse ved udgifternes indskrænkning eller besparelse i d e t h åb herefter a t lette og form indske skatter og udgifter for indvånerne.« D ette synspunkt h a r sikkert også væ ret råd en d e i hans forretning,

1 7

og d et h a rm o n e re r sm ukt m ed d a tid en s forestilling om sparsomm e­ lighed som en uv u rd e rlig bo rgerdyd . A t m an i sam tid en fan d t, at denn e sparsomm elighed gik vel v idt, og a t m a n an så h am for en særdeles vindskibelig p engepuger, findes d e r m ange v idnesby rd om. D e t skal im id le rtid ikke fordunkle vo r takn em ligh ed for hans skole­ initiativ . D et lønn er sig a t se lid t næ rm ere p å testam en tets storstilede pengeud lodn ing . G roft taget, k an m an sige, gik h a lvdelen til fa­ m ilien som arv eller legater. D enne g ru p p e a f begunstigede kan deles i tre un d erafd elin g er: i) personer, d er - fam ilie eller ikke fam ilie - v a r o p k a ld t efter Niels og Lene, og d e t v a r ikke så få, der h e r høstede rigelig løn for deres gode idé. 2) Niels Brocks egen fam ilie og 3) Lenes fam ilie. D e t er in te t u n d e r, a t Niels Brocks og Lene Bredals stam tav le r er blevet bestsellere, hvilket ju s t ikke er a lm ind elig t i denn e specifike litte ra tu rg re n . S tam tav le rn e er kom ­ m et i 2 oplag, og te stam en te t i 5. De offentlige leg ater betænktes ia lt m ed c. 300.000 rd ., h v o ra f 100.000 ligeud gik til R and e rs, mens resten gik til K ø b e n h a v n og ikke m ind st til C h ristian shavn . F o r en by a f R an d e rs størrelse var d e t en fyrstelig gave, m en også m ange in stitu tio n e r i hoved staden kom til a t nyde g od t a f et lun ere økonom isk k lim a for deres v irk ­ somhed. A nalyserer m an de enkelte om råd e r, d er betænktes i K ø b en h av n (m ed C hristian shavn ) og R and ers, k an m an opstille følgende p ro ­ centvise fordeling a f m id le rn e : kirker 5% fattige 66% erhvervsliv 5% skoler I 4% diverse 10% K irkegaven gik næsten ud elukkende til V o r Frelsers K irke, d e r efter testators m en ing trængte h å rd t. Dog m å tte ikke en skilling a f disse m id ler anvendes til spirets re p a ra tio n . D en slags z ira te r fan d t Niels

1 8

Brock sim pelthen upassende. Som betingelse for gaven forlang te h an , a t hans gravsted ingensinde m åtte åbnes. N å r h an v a r sat ned i sin m u rede begravelse u n d e r koret ved siden a f sin Lene, ville h an have fred. D enne betingelse er respekteret. T il gengæld m å m an und res over, a t m an forgæves søger velgørerens grav. Den er skjult u n d e r den m åtte, d er dækker korets gulv, og graven kan kun be­ skues u n d e r hovedrengø ring, hvilket forekomm er en lidt behersket form for erkend tlighed fra gavem odtagernes side. D en store overvægt a f legatm id ler til fattige h a r sin næ rliggende forklaring i fattigvæsenets ringe tilstand dengang. Først i årene om k ring Niels Brocks død lykkedes d et staten at lægge fattigvæsenet i tålelige og ho ldb a re ramm er. Fø r den tid v a r det en opgave, som fuldstændigt voksede bykomm unerne over hovedet. M an ville kende Niels Brock d årlig t, om m an forestillede sig, at han b are skænkede en ru n d sum til de respektive fattigvæsener i de to byer. T væ rtim od , a lt er nøje fordelt mellem de talrige in stitu tion er og formål, børn, syge, gam le, sindssyge, belønning a f tro tyende, b ru d eleg ate r m .v . D en re la tiv t lille portion, der er tiltænkt erhvervsform ål, tjener væsentlig et forsøg p å a t forbedre R and ers stilling som havneby. Niels Brock vil trække sin fødeby næ rm ere havet, derfor skal pengene bruges til m udderm ask ine, skibsværft, p ræm ier for saltvandsfiskeri o. 1. For os h a r naturligvis skolelegaterne en ganske særlig interesse og vi kan a tte r forsøge en procentvis fordeling a f m idlerne til d ette form ål, ialt c. 50.000 r d . :

fattigskoler »realskoler« latinskoler grossererskolen

O gså for skolem idlernes vedkomm ende er beløbene og deres a n ­ vendelse yderst specificeret. De »realskoler«, d er er tale om, er de d a nystiftede »Borgerdydskolen« (på C hristianshavn) og »Eftcr- slægtselskabets Skole«, begge skoler, som tilsigtede en højere u d d a n ­ nelse, m en forskelligt fra latinskolerne derved, a t m an dyrkede en

1 9

række livsnære fag, som fremm ede sprog, n a tu rh isto rie , sundh ed s­ lære osv. D et kan derfor ikke u n d re , a t Niels Brock betæ nk te dem . G ru p p e n latinskoler om fa tter i v irkeligheden kun latinskolen i R and e rs. In teressan t er d et a t se, hvorledes Niels Brock gennem sine leg ater tilstræ ber a t give læ rerne en løn fo rbed ring , d e r kan give skolen m u lighed for a t sikre sig b ed re kræ fter end a n d re latinskoler i d e t øvrige land. M a n h a r til tid e r ra ille re t lid t over d e t beskedne beløb, som Niels Brock testam en te red e til grossererskolens velm en te g rund sten , og m an h a r også givet u d try k for, a t h a n h er h avd e o p n å e t stor hæ der for ringe pris. E r d e tte nu en h elt retfæ rdig dom ? A lan m å gøre sig k lart, a t testam en tets bestemm elser rum m e r en ønskedrøm hos Niels Brock. D erfor er hans p lan kun en skitse og derfor er d er kun tale om et bidrag til tanken s realisation. Niels Brock h avd e ald rig d røm t om , at en såd an skole, hvis d en skulle blive en realitet, ville komm e til a t bæ re hans n avn , og endnu m in d re kunne h a n viele, a t legatets form ål skulle gå i den g rad i glemm ebogen, a t legatfo rm uen gennem næsten tre m enneskealdre skulle vokse sig så stor, a t m an en skønne d ag kunne grundlægge en grossererskole for hans m id ler alene. Alecl sin gave, hvis fo rv altn ing h a n overd rog sine standsfæller, pegede h a n b lo t p å to form ål, som h a n syntes m an b u rd e vie mere interesse i frem tid en : ungdomm en s faglige oplæ ring og en egen bygn ing for d et grosserer-societet, a f hvilket h a n v a r et loyalt m ed ­ lem , og som h id til h avde m å tte t klare sig m ed lejede lokaler. Som d en praktiske m an d , h a n v ar, slog Niels Brock disse to form ål samm en u n d e r én h a t: D en bygning, som h a n h åb ed e m an ad åre ville få m id ler til a t bygge for en skole, kunne sam tid ig t passende tjene grossererne som mødelokale. O g h v ad v a r n a tu rlig e re , end at skoleholderen efter skoletid i sine efter Niels Brocks m en ing u tvivl­ som t unødige ledige stu n d e r p åtog sig hvervet som societetets sekre­ tæ r? I dag ville d e t sim pelthen være en ab su rd tan k e p å en gang at bestride stillingen som fo rstander for Niels Brocks H andelsskole og som G rosserer-Societetets generalsekretæ r.

2 0

T il slut vil d e t være rim eligt at overveje to spørgsmål, som d e t unægteligt ville have væ ret ra rt, om m an d irekte kunne have stillet vor velgører, men som vi nu m å forsøge a t besvare selv: K end te Niels Brock til handelsskoler, og er hans handelsskoleplan ud tryk for en selvstændig pædagogisk opfattelse? D et første spørgsmål m å uden videre besvares med et k lart ja . F ra 1780 fandtes der i K øb enh avn en højere handelsskole. Det v ar en afdeling a f den fine - og dyre - kostskole, som den tyske hof­ præst Christiani havde op re tte t i en smuk ejendom foran p å V ester­ bro, og hvis klientel inden for handelsafdelingen kom fra hele m o­ nark iet, fra N o rdk ap til E lben, fra V estindien og fra T ra n k e b a r for a t blive underv ist p å den mest m oderne m åde, som d a tid en kendte. Pladsen tillad er os ikke a t give en næ rm ere skildring a f dette skole­ v idund e r, m en listen over de fag, der gennem skoleårene u n d e r­ vistes i p å handelslinien, skal dog opregnes:

dansk fransk

geometri

filosofi 1

m atem a tik

violin fløjte

tysk

fysik

engelsk italiensk regning aritm etik

geografi historie kaligrafi tegning

dans

voltigering

religion

bogføring

handelskundskab

dette er vore dages påståede fagtrænigsel på Niels Brocks Handelsskole jo det rene b arn em ad . Hvorledes m on en sådan spise­ seddel bekom en m and som Niels Brock? J a , hans svar p å dette o v e rd åd ig t dækkede kundskabsbord kan læses i hans egne anvis­ n inger om , hvad der bør læres i en grossererskole: »hvor en re t­ skaffen undervisn ing fo ruden kristendom , skrivning og regning udi tysk, engelsk og fransk sprog at tale og skrive, såvelsom bogholderi m .v . kunne læres for grossere og an d re reelhandels børn og deres p å rø ren d e (som udi E ngland, H am b o rg og andetsteds haves)«.

2 I

Niels Brock nævner end ikke hofpræstens in stitu t. H a n stå r med begge ben p å jo rd e n . M a n genk end e r m an d en , d e r ikke ville b i­ d rag e til vedligeholdelsen a f V o r Frelsers kirkespir. M en m an må erkende, a t kræ fterne i hans und erv isn ing sp lan er sam let om det c en trale u d en un y ttig ta n t. T e stam en te ts o rd er Niels Brocks svar til d en vidtløftige pædagogiske pro fet fo ran p å V esterb ro . I 1802 nedsattes Niels Brock i sin m u red e grav. 1807 gik Den g lim rende H and elsp e riod e d ram a tisk u nd e r. Å ret efter v a r d e t forbi m ed hofpræstens in stitu t. D et v a r ikke lan g t fra, a t Niels Brocks handelssko letanker også v a r g åe t incl til den evige hvile.

S a n k t A n n æ P l a d s

O m l e g a t e t s v irk som h ed i de tre m enneskealdre mellem Niels Brocks død og skolens oprettelse i 1888 findes ikke m ange oplysnin­ ger. D en a f testato r forudsete ekstraud lodn ing ved boets endelige afvikling satte leg atk ap italen op til 17.859 rd. k u ran t. Selvfølgelig v a r der adskillige, navnlig i de fattige å r efter statsbankero tten , d er kastede sultne blikke p å legatet. Borgerdydskolen p å C h ristianshavn fik således en årrække halvdelen a f afkastn ingen mod a t op rette handelsklasser. D e t er form entlig i en sådan, a t Sjælen i »En Sjæl efter døden« h a r gået, hvilket h an p å b e rå b e r sig over for Aristófanes som u n d ­ skyldning for m anglende klassisk dannelse. E n tid gik den and en halvdel a f ren te rn e til de alm indelige skolelegater, Niels Brock havde op re ttet, m en noget blev der dog til overs for k ap italen , d er i 1840 v a r vokset til c. 50.000 rd. På d e tte tid spunk t havde man ju st o p h ø rt m ed uddelingerne, hvorfor legatkap italen voksede stærkt i de komm ende år. I 1858 v ar den komm et op p å 85.000 rd ., hvo r­ efter m an a tte r begyndte a t betænke forskellige undervisningsvirk­ som heder p å fundatsens overdrev. Således gik en del a f ren tern e efter 1862 til navigationsundervisning. Alligevel fortsatte kap italen stolt sin vækst. D et kaos, som næringsloven a f 1857 betød for uddannelsesfor­ holdene, i forbindelse med den vældige udvikling a f det økono­ miske liv, som fulgte i de næste årtier, g jo rd e e fterhånden forstan­ dige og frem synede mænd inden for handelsstanden betænkelige. 1880 sam ledes disse mænds tran g til indsats i grundlæggelsen a f

23

»Foreningen til Unge Handelsmands Uddannelse«. Ganske n a tu rlig t b e ­ gynd te m an også fra denn e kreds at skele til »De Brockske L e­ gater« . På d e t store handelsm øde p å Børsen i 1884 v a r uddannelses­ spørgsm ålet til d eb a t. N aturligv is deltog også C. F. Tietgen som den københavnske handelsstand s fø rstem and i d enn e diskussion, men egentlig ikke v idere positivt. H an s syn spunk t v a r næ rm est d ette, at d e t er begrænset, hv ad m an k an læse sig til, n å r m a n vil være hand elsm and . Å ret efter havd e T ietgens pibe fået en a n d e n og i vore øren mere behagelig lyd. I m ellem tiden v a r h a n blevet valg t til fo rm an d for G rosserer Societetets K om ite og d erm ed også til fo rm an d for leg at­ bestyrelsen. E n n a tu r som han s kunne p å ingen m åd e forlige sig m ed tan k en om legatets store døde k ap ita l, d er nu a n d ro g c. 300.000 kr. Selvfølgelig m å tte d enne skat op a f tu sm ø rk et og inve­ steres til gavn for standen . T ietgens rådg iv er i denne sag blev selveste Askovs fo rstander Ludvig Schrøder. V a lg e t v a r ikke tilfæ ldigt, for T ie tg e n v a r g ru n d t­ v ig ian e r og en tilhæ nger a f de g rundtvigske skoletanker. S chrøder blev sendt ud p å en europæ isk studierejse og nedfæ ldede efter h jem ­ kom sten sine ta n k e r i en betænkning. D et v a r vidtflyvende p laner, S ch røder førte frem . M å let m å tte være en viden skabelig h and els­ højskole, d er skulle u d d a n n e »virkelige købmænd«, hvo rtil S chrøder u n d e r p åv irkn ing a f tidens specialisering føjer frem tid ige ledere af b an k e r, red erier og forsikringsselskaber. V id ere ville mænd m ed en såd an v id tg åend e udd ann else - om cle bo satte sig i u d la n d e t - kunne gøre fo rtrin lig fyldest som danske konsuler. H e lt n a tu rlig t b u rd e cle kunne finde et virkefelt som em bedsmænd i d e t handelsm in isterium , som m an deng ang arb e jd ed e stæ rkt p å a t få op re tte t. Endelig ville m an i handelshøjskolens k a n d id a te r have de ideale lærere i frem ­ tidens handelsunderv isn ing . Som d et vil ses v a r d e t et p ro g ram med vide og lange perspektiver. M a n vil også se, a t m åle t lan g tfra er n ået, m en også a t d et uo p n å ed e ikke er noget, m an blo t k an h en ­ vise til fantasiens verden.

2 4

F rem tidens købm and m å være en a lm en d an n et m and , m ente S ch røder ud fra sine grundtvigske forudsæ tninger. D ette ideal kunne T ietg en helt tilslutte sig; efter det havde han a rb e jd et und er sin egen selvuddannelse. M en Schrøder forstod, a t alm endannelsen ikke kunne stå alene. D er m åtte and re bæ reflader til, og her pegede h an p å en række fagligt alm end ann end e em ner: handelshistorie, erhvervsgeografi, nationaløkonom i og statistik. Vi ser her allerede den faste disposition for fagenes g ruppering , d er i dag præger det danske handelsgym nasium : handelsfag, fagligt alm en d an n en d e fag og re n t a lm end ann end e fag. D et danske handelsgym nasium m å i dag vedgå væ rdifuldt g rundtvigian sk arvegods. D enne fornemm e kundskabens bolig, som handelshøjskolen skulle være, kunne naturligvis ikke svæve frit i luften. E t fund am en t m åtte til. M en dette fund am en t m åtte, m ente m an ud fra en passus i testam en tet, være en drengeskole, d er afsluttedes mcd en a rt real­ eksamen, og oven p å den ville m an så opbygge et p a r fortsættelses­ klasser, som skulle føre frem til handelshøjskolens port. Disse fort­ sættelsesklasser bør m an mærke sig. D et er nem lig dem , d er er blevet til Niels Brock i dag og derm ed til det danske handelsgym ­ nasium . D rengeskolen sank i grus, handelshøjskolen m islykkedes; den h a r an d re m å tte t bygge. M en m ellem leddet mellem disse to skoleformer overlevede skibb ruddet, og det skønt hverken T ietgen eller Sch røder følte noget for drengeskolen eller fortsættelsesklas­ serne. M en de skulle altså til, og, hvad mere var, de v ar de mest aktuelle, for det v ar dem , m an skulle i gang mcd med det samme. D en 6. decem ber 1886 førte T ietgen sine synspunkter til sejr i G rosserer Societetets K om ite; og ivrig og rastløs, som han var, havde h a n et skoleprogram trykt, inden å ret ra n d t ud. T ietgen forestillede sig, a t skolen kunne begynde i foråret 1887, men så h u r­ tig t lod p lan ern e sig nu alligevel ikke sætte i scene. Først året efter - den 1. maj 1888 - begyndte De Brockske Flandelsskoler beskedent fra neden med en første klasse i realskolen (»Drengeskolen«) i lejede lokaler i F redericiagade nr. 15. T ilslu tn ingen viste sig ikke overvæ ldende. M en det kuede ikke

2 5

T ie tg e n , tvæ rtim od , h a n v a r a f den m ening, a t før m an fik sin egen standsmæssige bygning, kunne m an næppe ven te noget stø rre tilløb. En velegnet g ru n d fa n d t m an p å h jø rn e t a f T o ld b o d g a d e og St. Annæ Plads, velegnet, fordi d en bød p å en prægtig udsigt over det pu lserende liv i den gam le h avn , et syn, som m å tte kunn e inspirere enhver rask dreng. H e r rejstes for »De Brockske H andelsskoler« en m o n um e n ta l bygn ing i im ite re t R osenborgstil, som m an yndede d e t d engang . D en er d e t eneste a f de fem h jem , som skolen h a r haft, d e r h a r væ ret dens ejendom , og d et m å vist erkendes, n å r tid en tages i b e trag tn in g , a t d e tte hus v a r d et herskabeligste, skolen h a r beboet. 9 klasseværelser, hver især forsynet m ed et g arderobelokale med håndvask, u h ø rt i d atid en s skoleliv, 6 faglokaler, lærerværelse, kontor, gym nastiksal, foredragssal og boliger for fo rstander, inspek­ tø r og skolebetjent. U ltram o d e rn e v a r hu set i teknisk fo rstand ved c en tra lv a rm e og eget elektricitetsvæ rk. D ertil kom , a t d e r v a r rige udvidelsesm uligheder, fordi fløjen til St. Annæ Plads v a r in d re tte t til beboelseslejligheder, d e r kunne indd rag es en ten til underv isn ing s­ lokaler eller til kostelever fra provinsen, hvis d e t skulle blive n ø d ­ vend ig t - ak, det blev d e t aldrig. D en 4. novem ber 1890 indviedes d e tte skolepalads u n d e r de hø j­ tideligste form er. D et v a r sim p elth en en K øb enh av n erb eg iv en h ed . H ø jtid eligh ed en overværedes a f Christian g. og d ro n n in g Louise sam t prins Valdemar i spidsen for en forsam ling, d er ta lte m inistre, U n i­ versitetets rek to r og m ange a n d re d ig n ita re r sam t n atu rligv is et ta lrig t fremm øde a f standens egne stolte og g lade m edlemm er. Drachmann h avde skrevet k a n ta te n , d er er hulere, end k a n ta te r er flest. T ietgens tale v a r præget a f hans fuldstændige omvendelse til tro en p å handelsunderv isn ingen s b etydn ing . H ø jtid e ligh ed en havde et stæ rkt religiøst præg, og m an sluttede m ed a t synge »Dejlig er jo rd en « . Om aftenen indviede m an gym nastiksalen ved en opvis­ n ing a f H andelsstanden s Gym nastikforening. B land t tilskuerne sås a tte r kongen og prins V a ld em a r. Sjæ ldent er vel en skole i D a nm a rk komm et til v e rd en u n d e r b ed re auspicier, velhavende, in stalleret i landets mest m oderne

2 6

C. F. T i e t g e n Under sit formandskab for Grosserer-Societetets Komité initiativtager til oprettelsen af Niels Brocks Handelsskole. Efter en originalskitse af P. S. Krøyer til »Børsbilledet« 1896. Tilhører Niels BrocksHandelsskole.

skolebygning og m ed erhvervslivets ledende m an d som fo rnem b e ­ skytter, og en beskytter, som følte sig personligt eng ag eret og viste skolen op rigtig og m eget personlig interesse. J a , geh ejm eetatsråd en s interesse gik så v idt, at h a n ved skoleballerne opsøgte dorske clanse- heste, d er havd e søgt tilflugt i sidelokalerne, for m ed m ynd igh ed a t indskæ rpe dem deres p lig ter mod bæ nkevarm erne. Som skolens fo rstand e r havd e T ie tg en eng ag eret en lovende ung m an d , den 27-årige cand . mag. (senere dr. phil.) H. L. Adøller (1861- 1928). Sin unge ald e r til trods h avde M ø ller et dy stert ydre, som dækkede over en streng m oralsk og pædagogisk observans og en alvorlig religiøsitet, m en h a n savnede den v arm e, d e r v in d e r et d reng eh jerte. H a n v a r en begavet m an d , og en m an d , d e r v a r re ­ spek teret i sam fundet, m en h a n v a r ikke nogen lykkem and. H e ld e t og h a n fulgtes ikke ad. M åske v a r h a n også for ung til gern ingen , d e r jo ikke alene fo rud satte en skoleledervirksom hed. Som styrelsens konsulent skulle h a n p åtag e sig den konstruktive opbygn ing a f en ny og vid tspæ ndende skoleform , og h ertil besad h a n hverken den fornødne erfaring eller en tilstrækkelig fru g tb a r fantasi. V ed testam en tets ord følte m an sig b u n d e t til a t begynde m ed en drengeskole, d er blev in d re tte t således, a t den om fatted e 2 for­ beredelsesklasser (10-12 år) og fire realklasser (13-16 år) afsluttende med en eksamen, d er m indede om præ lim inæ reksam en, m en som ikke h avde dennes rettigh ed er. Særlig vægt skulle lægges p å dansk, historie, m a tem a tik og regn ing, m en egentlige handelsfag fandtes ikke. Alle tre hovedsprog skulle være obligatoriske gennem hele skolen, også i forberedelsesklasserne, hvo r m an dog h u rtig t m å tte opgive fransk. Indførelsen af, ganske vist frivillig, sten o g ra fiu n d er­ visning i de to ældste klasser ty d e r ikke p å noget sikkert pædagogisk ju g em en t. Først efter d enne re t alm ene afslutningseksam en skulle den egentlige hand elsund erv isn ing tage sin begyndelse. D e t er k lart, a t et forsøg p å a t bygge en langv arig udd ann e lse op p å et erhvervsvalg, d er træffes i 9-årsalderen , m å tte m edføre, a t m ange forlod skolen efter eksam en for a t søge a n d e n udd ann else eller for, i overensstemmelse m ed d atid en s opfattelse, a t gå ud i praksis ved

2 8

Forstander, dr. phil. H. L. M ø l l e r

Niels Brocks Handelsskoles første forstander 1888-1908. Efter et fotografi.

16-årsalderen. M an ville altså kun kunne bygge videre på et m ind re ­ ta l a f skolens egne elever, og de blev aldrig mange. A fsluttende eksamen fra drengeskolen holdtes første gang i 1892 for 7 elever. 2 fortsatte deres uddannelse på skolen. 1894 gik m an på akkord og in d re tted e eksamen således, a t den svarede til den alm indelige for­ beredelseseksamen (præ lim inæ reksamen), men herved forsvandt det meste a f særpræget i undervisningen, så a t der for foræ ldrene ikke v a r nogen særlig g rund til a t søge denne skole frem for and re præ ­ lim inæ rskoler. E fter almenskoleloven a f 1903 organiseredes d reng e­ skolen som en alm indelig mellem- og realskole sluttende med real­ eksamen uden særlige dikkedarer, men da var drengeskolens frem tid også nogenlunde beseglet. K a n det u nd re ?

2 9

D e t store m ål, m a n sigtede m od, v a r en handelshøjskole. M en en såd an m å tte kræve stø rre forud sæ tn inger end en b lo t og b a r p ræ ­ lim inæ reksam en. D erfo r skulle de elever, som h igede v idere, fo rt­ sætte i en 5. og 6. realklasse, d e r slu ttede m ed en eksam en, som gav ad g an g til den handelshøjskole, m an ville o p rette . H e r skulle d e r undervises i egentlige handelsfag som bogføring og ko rrespondance p å dan sk og fremm ede sprog, m en også a lm e n d a n n e n d e fag skulle have deres betydelige plads. D a m an som ovenfor næ vnt h u rtig t blev k la r over, a t m a n ikke ville kunn e føde en handelshøjskole ved tilg ang en a f egne elever, m å tte m an søge et klientel u d e n for sin egen skole. D erfo r o p re tted e m an en forberedelsesklasse til handelshøjskolen, som skulle op tage enhver, d er h avd e præ lim inæ reksam en, og fo rberede dem i k u n ét å r i de samm e handelsfag, som eleverne i 5. og 6. rea l gennem gik. Forberedelsesklassen gik rig tig godt. T il gengæ ld slog d en 5. og 6. rea l ihjel. H vo rfo r skulle m an dog gå i to å r for a t komm e i h a n ­ delshøjskolen, n å r de, d er kom udefra, ku n n e slippe m ed ét å r? D et v a r jo h elt u rim eligt. 1898 d im itteredes d en sidste klasse fra 6. real (én m a n d høj), så v a r d e t forbi. D e t er ganske interessan t, a t m an begynd te m ed forberedelses­ klassen, længe in d en skolens vækst v a r n å e t til d e tte trin , nem lig allerede i 1891. Følgelig m å tte m an i 1892 i gang m ed h and elsh ø j­ skolen eller handelshøjskoleklassen, for d en skulle kun være étårig , og 1893 d im itteredes de første 10 elever. Fagene i handelshøjskole­ klassen v a r: n a tionaløkonom i, handelslæ re, statistik, retslæ re, tek ­ nologi og varekund sk ab sam t de tre hovedsprog, hvo r m a n h avde in d re tte t d e t så snedigt, a t und erv isn ingen i handelsh isto rie foregik u n d e r engelsk, så m an slog to fluer m ed et smæk. Som h and elshø j­ skole m å denne udd ann else efter vore beg reb er anses for såre b e ­ skeden. E ndelig i skoleåret 1901/02 g jo rd e m an et held ig t greb. M a n slog nem lig forberedelseskursus og handelshøjskoleklassen samm en og op re tted e et to å rig t kursus, »Niels Brocks Handelshøjskole«, der m in d e r så m eget om den uddannelsesform , vi h a r i dag, a t m an m å

30

sige, a t en fornuftig højere handelsskole v ar etab leret på linie med de handelsgym nasier, som allerede da havde eksisteret i m enneske­ ald re i G öteborg, Stockholm og Oslo. M en d a en såd an skole kun kunne bestå ved en stærk tilgang udefra, v a r i virkeligheden m otiveringen for a t op retholde en drengeskole (nu en alm indelig realskole) ganske bortfaldet. D a søg­ n ing en sam tid ig t faldt, og de økonomiske vanskeligheder voksede, fan d t m an , a t de ydre ram m e r for undervisningen v a r blevet alt for vidtløftige. M an havde fået sig for dy rt in d re tte t for det, der v a r blevet tilbage. I 1908 gav m an op. Grosserer Societetet overdrog adm in istra tio ­ n en a f Niels Brocks Handelshøjskole til Foreningen til Unge H a n - delsmænds U ddannelse, hvortil en ældsteklasse med 8 elever over­ førtes. D rengeskolen skulle følge med, men kun for at afvikles, og den sidste realeksam en fra drengeskolen fand t sted i 1911. D et p rag tfu ld e hus p å St. Annæ Plads, hvori en stor del a f legatm idlcrnc v a r an b ra g t, solgtes til navigationsskole. Eventyret var Forbi, men ud a f ru in e rn e bjergedes den skolegren, som m an havde fam let sig frem til p å en tilfældig m åde, men som skulle vise sig særdeles leve­ dygtig.

P å N ø r r e V o l d

D e n æ s te t r e d i v e å r a f skolens historie er u d en stø rre dram atiske beg iv enh ed er; d et er d en store udviklings rolige periode. D et er derfor ikke særligt lønnende a t b eh an d le p e riod en streng t krono lo ­ gisk u n d e r ét. D et fo rekomm er rim eligere a t tage h v ert em ne for sig. D en i. ap ril 1908 flyttede så de 8 elever fra »Niels Brocks H a n ­ delshøjskole« ind i Købm andsskolens bygn ing p å N ø rre V old. S am ­ tidig ændrede m an skoleåret, så d e t m ere p raktisk skulle begynde i august, ligesom de fleste an d re skoler g jo rd e . D erfor blev d e t først i denn e m ån ed , a t den nye yngsteklasse m ødte. D et v a r et herskabeligt hus, m an fo rlod ; m en d e t nye v a r heller ikke skåret efter ringe mål. D et store hus p å h jø rn et a f Fiolstræde og N ø rre Vold v a r opført i to tem p i 1902 og 1906 i d en nybarokke stil, som v ar ved a t blive tidens mode. I d e t in d re derim od havde ark itek ten beflittet sig p å a t bringe den g lim rende H andelsperiodes klassicisme i erind ring . T ra p p e n er tag e t direk te fra et christians- havnsk forbillede, og bygn ingen præges i d et hele a f d e t smukke trævæ rk overalt. F o rn em er også den klassiske foredragssal viet til muserne, også d e t nu forsvundne bibliotek v a r nob elt in stalleret, og i D et grønne Værelse havd e m an et hyggeligt lokale til m ind re m ø­ der, sp rogaftener o. 1 . T il rek rea tion i frikv a rte rern e v a r de fornemm e ro tu n d e r in d re tte t; og hvor hyggeligt kunne d ér ikke være, n å r forårssolen fald t gennem de høje v indu er. H e r kom b ro ck ’erne til a t føle sig hjemm e. K v a rte re t v a r en d n u fredeligt. E n g ang imellem lu n ted e »H ønen« u n d e r klokkeklem ten frem over b o u lev ard en for a t forsvinde i N ørregades slugt. M en in d en m an forlod d ette hygge

lige hjem , v a r N ø rre Port blevet et larm ende trafikcen trum , hvor læ reren om somm eren havde valget mellem a t lade eleverne v a n ­ smægte i trop ev arm e eller, hvis h an åbnede v induerne, a t m åtte opgive a t overdøve de hvæsende dam ptog. M ed d e t nye hus fulgte en ny ledelse. Dr. H .L . Møller helligede sig nu helt den stilling som statens tilsynsførende m ed handels­ skolerne, som h a n i en årrække havde bestridt ved siden a f for­ standerstillingen. D en ny leder blev Købmandsskolens forstander L. Jacobsen, semi- n a rie u d d a n n e t, cand. phil. og tidligere realskolebestyrer. H an var en udp ræ g et skolem and med sans for en skoles forstandige opbyg­ n ing og en m an d med udp ræget sans for publicity, hvad den nye skole såvist behøvede efter sine trængselsår. H ans medhjæ lper, over­ lærer, cand. mag. Marius Vibæk havde haft tim er på St. Annæ Plads og k end te derfor elevm aterialet godt. Begge de to mænd tog den nye skole til deres h jerte og bid rog til a t skabe det præg, som skolen h a r b eh o ld t til denne dag. V ed flytningen var eleverne blevet fri for sam livet m ed børneskolen, der ren t talmæssigt havde dom ineret på St. Annæ Plads, og hvor m ange selv havde været elever. På N ørre Vold kunne en elev derfor være sikker p å ikke a t møde lærere, d er gennem m ange å r »havde gennem skuet en«, som det vil hedde i læ rersprog eller »forfulgt en«, som elever vil sige. H er m ødte m an aldeles uden fortid - enhver kunne få en helt ny start. U n d e r den yderst fam lende gang mod et toårig t kursus havde m an til en vis g rad sat idealet om de alm endannende fag over styr. N u blev dansk og historie indsat i deres gam le rettigheder, og de blev eksamensfag. Den grundtvigianske forestilling om det upas­ sende i a t holde eksamen i åndelige vækkelsesfag passede ikke i den nye skoleform —og herfor kan skolens lærere i disse fag ikke være taknem lige nok med deres egen gymnasieundervisning i religion i kærlig erind ring . På den and en side bibeholdt m an den vidtgående underv isn ing i sam fundsfagene: nationaløkonom i, samfundslære, statistik og retslære, eller »handels- og vekselret« sam t »borgerlig ret«, som det hed lang t op i tiden. Disse fag h a r gennem hele skolens

3 3

eksistens væ ret et væ rd ifu ld t elem en t i und erv isn ingen , og en en ­ quete, som m an lod foretage ved skolens ellers stilfærdige 25-års ju b ilæ um i 1913 - e n d n u v a r d e r jo in te t a t rå b e h u r ra for - viste, a t ju s t denn e g ru p p e fag vu rd ered es m eget hø jt a f de tidligere d im itten d e r. D e t høje niveau i disse fag, som er b ev a re t, illustreres i d ag ved d en kendsgerning, a t broc.k’ere m ed en rim elig k a rak te r fritages for eksam en heri ved 1. del a f handelshøjskolens d ip lom ­ p røver. D enn e fagg rupp e — skal vi kalde dem de fagligt alm en- d an n en d e fag? - er et sidste, m en kæ rt m inde om d engang , d a m an følte sig som handelshøjskole. J a , d e r er for resten en d n u ét. I 1910 fik d en n ø g te rn t d ømm end e Ja co b sen sat igennem , a t skolens n avn skulle være »Niels Brocks Handelsskole « for ikke a t vække u b erettig ed e forestillinger om id e n tite t m ed de egentlige handelshøjskoler, som i disse å r voksede frem i T y sk land , Sverige og a n d re steder. H erved h an d led e m an klogt, n å r m an ta g e r i b e tra g tn in g , hvilken over­ d åd ig b ru g a f handelshø jsko lenavnet d e r i tred iv e rn e skulle brede sig til sm å skoler i provinsen m ed handelsek sam en som højeste mål. M en d e t ovenfor om talte om råd e , hvor m an en d n u h a r en m indelse om handelshø jsko letankerne ligger i, a t klasserne p å Niels Brocks H andelsskole bæ rer n av n e t H a , H b osv. D et er fra d en første tid på N ø rre Vo ld , hvo r de æ resfrygtfuldt betegnedes som højskoleklasser. H e ra f h ’et. S to rt set k an m an sige, a t Niels Brocks Handelsskole om kring 1910 havd e fu n d e t sin endelige og lykkelige form , og den tim efor­ deling, som d a v a r knæsat, k an ikke forvolde en b ro ck ’er i d ag nogen større forbavselse. Først i 1920 hk m an en handelsskolelov i D a n ­ m ark. D en v a r et re su lta t a f a rb e jd e t i en komm ission, hvo r både H .L . M øller og Ja co b sen havd e sæde, og d en fastslog sim pelthen Niels Brocks status som n o rm for frem tid ige handelsgym nasier, hvilket o rd h er høres for første gang. S am tid ig bestem tes de frem ­ tidige ram m e r for statsunderstø ttelse, d er h id til h av d e hvilet på et løsere g ru n d lag . I 1927 udkom den første bekendtgørelse om underv isn ingen p å Niels Brocks H andelsskole, d er i d e t store og hele officielt i d eta iller fastslog vor læseplan som en no rm for even-

3 4

De Brockske Handelsskolers bygning på hjørnet af St. Annæ Plads og Toldbodgadc (visåvis hotel Codan). Opført for Grosserer-Societetets Komité af arkitekt Albert Jensen. Ældre fotografi i skolens eje.

tuelle nye handelsgym nasier. F o rstan d e r Ja c o b se n h avd e i tale og skrift iv rig t v irk et for, a t m an også i p rovinsen b u rd e o p re tte skoler som Niels Brock. M en først i 1929 begynd te m a n d en n e u n d e r­ visning i Å rhus, og m ere blev d e t ikke til i resten a f vo r periode. H v o rd a n gik d e t nu m ed e lev ta llet? J a , d e t b egynd te a t krybe op ad . Brock’erne, d e r er v a n t til a t se p å tab e ller, bø r se p å side 104 - 105. D et frem g å r heraf, a t ta lle t for den første fem årsperiode i det nye hus ikke steg. M en ser m an p å de enkelte år, viser d e t sig, at n å r g enn em sn itte t ikke lå højere, skyldtes d e t arvegodset. A llerede i de sidste tre å r a f perio d en peger ta lle t k raftig t op ad . F ra et årligt dim issionsgennem snit i d e t første fem år p å 12 steg ta lle t i d en næste fem årsperiode fra 1913-1917 til over 22 for d erefter a t springe til 79 ved krigens slutning. H vo rfo r steg ta lle t efter flytningen til N ø rre V o ld ? V a r det, fordi en større forståelse for udd an n e lsen b re d te sig? V a r det, fordi m an v a r blevet en afsluttet skole? F o rd i m an h avd e få et en fo rstand ig læ seplan? F o rd i m an v a r komm et u n d e r en ny ledelse? D e t er ikke m u lig t i d ag a t d o kum en tere de enkelte årsagers vægt. N oget betød de vel allesamm en. D erim od k an d er ikke være tvivl om , a t verden s­ krigens hektiske opsving i d e t økonom iske liv skabte en pludselig m anko p å m od ern e u d d a n n e d e folk som dem , d er havd e eksamen fra Niels Brocks Handelsskole. D en a f krigen skabte k u lm in a tio n i tilg ang en ligger i årene 1918-21. I 1921 n åed e m an et h ø jd ep u n k t m ed 79 d im itten d er, som m om e n ta n t nåedes igen i 1928, m en som først blev kon­ sta n t overgået i årene efter 1931. M en d a v a r d e r også komm et noget ny t in d i billedet. M a n h avd e fået studenterklasser, den første i 1917. S tu d en te rn e kunn e klare eksam en p å ét år, fordi de dels havde gode sprogkund skaber, dels h avd e afviklet de a lm en d an n e n d e fag, dels v a r læsevante. S tu d en te rn e blev et m eget væ rd ifu ld t led i Niels Brocks Handelsskoles elevm ateriale. O g stu d en te rn e h a r væ ret tro ­ faste m od skolen - stik im od, hv ad m a n kunne forvente. De havde jo ad g an g til stud en terfo ren ing en og a n d re akadem iske organisatio-

3 6