NielsBrocksHandelsskole_1888_1963

S a n k t A n n æ P l a d s

O m l e g a t e t s v irk som h ed i de tre m enneskealdre mellem Niels Brocks død og skolens oprettelse i 1888 findes ikke m ange oplysnin­ ger. D en a f testato r forudsete ekstraud lodn ing ved boets endelige afvikling satte leg atk ap italen op til 17.859 rd. k u ran t. Selvfølgelig v a r der adskillige, navnlig i de fattige å r efter statsbankero tten , d er kastede sultne blikke p å legatet. Borgerdydskolen p å C h ristianshavn fik således en årrække halvdelen a f afkastn ingen mod a t op rette handelsklasser. D e t er form entlig i en sådan, a t Sjælen i »En Sjæl efter døden« h a r gået, hvilket h an p å b e rå b e r sig over for Aristófanes som u n d ­ skyldning for m anglende klassisk dannelse. E n tid gik den and en halvdel a f ren te rn e til de alm indelige skolelegater, Niels Brock havde op re ttet, m en noget blev der dog til overs for k ap italen , d er i 1840 v a r vokset til c. 50.000 rd. På d e tte tid spunk t havde man ju st o p h ø rt m ed uddelingerne, hvorfor legatkap italen voksede stærkt i de komm ende år. I 1858 v ar den komm et op p å 85.000 rd ., hvo r­ efter m an a tte r begyndte a t betænke forskellige undervisningsvirk­ som heder p å fundatsens overdrev. Således gik en del a f ren tern e efter 1862 til navigationsundervisning. Alligevel fortsatte kap italen stolt sin vækst. D et kaos, som næringsloven a f 1857 betød for uddannelsesfor­ holdene, i forbindelse med den vældige udvikling a f det økono­ miske liv, som fulgte i de næste årtier, g jo rd e e fterhånden forstan­ dige og frem synede mænd inden for handelsstanden betænkelige. 1880 sam ledes disse mænds tran g til indsats i grundlæggelsen a f

23