NielsBrocksHandelsskole_1888_1963

E fte rh ån d en op stod d en tank e hos M ariu s V ibæk, a t d e t ville væ re betydn ing sfu ld t i konk u rren c en m ed statsskolen, om m an kunn e etab lere faste ansæ ttelser ved skolen for p å d enn e m åde at skabe et læ rerkollegium , d e r kunn e give skolen et v a rig t særpræg, 1 1920 begynd te m an a t udnæ vne a d ju n k te r og lektorer, hvilket m in isteriet accep terede. I denn e første kreds a f fa stan satte finder m an de to d o k to re r Kalisch og Brahde, og endv id ere Kolind, Lund, Børup og Carl Andersen (»Sp ringeren« ). E n d n u m id t i tyv ern e m istede skolen læ rere til statsskolen, som d en gerne ville h av e b eho ld t. M en d e t er ikke sket siden 1930. F ra d a a f h a r m an fund e t, a t stillingen som a d ju n k t eller lektor ved Niels Brock ikke kunn e føles ringere end en statsskoleansæ ttelse. T væ rtim od . D er skete i tred iv e rn e et generationsskifte b la n d t læ rerne. De ældste b la n d t de fa stan satte gik af, således »S p ringeren« og Ju le s F. L u n d (»onkel Ju le s« ). D en sidstnævnte h avde d en ære a t tage sit fag, v a rekund sk ab , m ed sig, d a h a n gik. F ornuftige folk havd e i m ange å r h a ft den opfattelse, a t faget havd e overlevet sig selv. M en Lunds underv isn ing h avde et perspek tiv ucl over v a rep røv e r, som g jo rd e, a t ingen ønskede d e t afskaffet, før læ reren selv gik af. S tørre hæder k an vel næppe times en læ rer? De k n a p t tilm ålte sider tillad e r ikke en karak te ristik a f de m ange sæ rprægede læ rerpersonligheder, som vekslende g en e ra tio n e r af b ro ck ’ere h a r svoret til gennem tre k v a rt å rh u n d re d e . H e r k an kun hoved lin ier fastholdes. T red iv e rn e betød en rask vækst i an ta lle t af unge fastan satte universitetsfolk og k a n d id a te r fra H andelshøjskolen, m edens d e r sam tid ig t gik svind i tim elæ rernes tal. I d ag vil d e t vel forekomm e un g d omm en eventyrligt, a t skolens hovedlæ rer i regn ing en d n u om k ring 1930 v a r en aktiv artille rio b e rst a f linien, den elskelige F. V. Lehrmann. De nye folk v a r ind stillet p å a t vie deres liv til underv isn ingen p å Niels Brock. K a n m a n ikke ved denne lejlighed lade en læ rervæ relsehemm elighed sive ud , skønt den sikkert er gæ ttet a f adskillige opvak te elever? F o r begge p a rte r: handelshøjskolefolk og u n iv ersitetsk an d id ate r h a r sam livet p å læ rervæ relset b e ty d e t en gensidig b efrug tn ing i sam a rb ejd e t,

4 2