591167529

5 —

Kvinder, af disse høre 437 til Borger-, 313 til Embeds- og 59 til den tjenende Klasse; i denne Forbindelse bemærkes, at i Følge Grundbestemmelserne „staar Adgangen til Stif­ telsen aaben for Personer af Borger- og Embedsstanden i København, dog uden Udelukkelse af saadanne, som i streng Forstand vel ikke kunne henføres under disse 2 Samfunds­ klasser, men som især paa Grund af en agtværdig Vandel egne sig til at bringes i Samliv med Stiftelsens øvrige Be- boere“ . Denne Tanke om Samliv i et Hjem er stadig bleven pointeret og har altid staaet som en Hovedopgave for Sty­ relsen jævnsides Plejen af de Lidende. Allerede, da man drøftede Betingelserne for Optagelse og var i Tvivl, om Stiftelsen i Henhold til sit Navn blot skulde være for syge eller ogsaa skulde optage Beboere, der kun vare gamle — vedtog man det sidste, og der har derfor altid i Stiftelsen været en Del Beboere, der ikke kunde betegnes som syge, men kun som alderdomssvage. Erfaringen viste, at de have gjort Hjemmet hyggeligere end, hvis det blot beboedes af uhelbredelige. Grunden til, at der straks indrettedes saa faa Eneværelser, var, at man — og da navnlig Brandes —■• mente, at Fællesværelser vilde knytte Beboerne nærmere sammen. Erfaringerne svarede ikke til Forventningerne, og man har derfor stadig søgt at forøge Eneværelsernes Antal. Helt undvære Fællesværelser kan man dog ikke, fordi der altid er Brug for dem til Ægtepar, Søstre eller endelig til saadanne Beboere, som have faaet Sympathi for hinanden og ønske at blive sammen, saalænge til en af dem gaar bort. A f saadanne Eksempler paa et smukt Samliv har der været mange, ofte rørende ved den Kærlighed, hvormed den stærkere Part har taget sig af den svagere. For Øjeblikket er der et saadant Par, oprindeligt for hinanden fremmede Damer, som have levet sammen i 24 Aar.

Skal der tales om Familieliv, maa dette siges nærmest at være afdelingsvis, Hjemmet er nemlig delt i 6" Afdelin­ ger, hver med een Plejemoder og dannende en lille ret af—