591167529

Københavns Sygehjem.

1909 .

1859

27. Maj.

J{^j>11

Q) November 1852 offentliggjorde den senere saa be­ kendte Filantrop, Dr. med Ludvig Israel Brandes i Ber- lingske Tidende nogle Artikler „Om den offentlige Under­ støttelse i København fo r Syge a f Middelstanden* , hvori han skildrede disses ulykkelige Kaar, naar de vare bievne uhelbredelig syge og ikke havde andre Steder at ty til end Fattigvæsenets Lemme-Stiftelser. Afhandlingen konkluderede i et Forslag om fed privat Godgørenhed at oprette en Sygestiftelse, der „skulde være for langvarige, uhelbredelige Sygdomme, hvad Frederiks Hospital er for hurtigt forløbende; den burde derfor optage saavel betalende som fritliggende syge, hvorved Udgifterne for de Fritliggende ved Fordelingen paa et større Antal formindskes. Opholdet i Stiftelsen maatte man søge at gøre saa hyggeligt, at Patienterne følte sig som i et Hjem, og det foreslaas at kalde en saadan Anstalt et Sygehjem4'. Artiklerne vakte stor Opsigt og, at Ideen slog an, ses bedst af, at der straks dannedes en Komité, som alle­ rede den 26. i samme Maaned fremkom med en Opfordring til at yde Bidrag til et Sygehjem. Rige Gaver indkom, dels ved Bidrag — aarlige eller en Gang for alle — dels ved en Festbasar i Ridehuset, som indbragte ca. 14,000 Kroner, og vel bragte Koleraaaret 1853 en Standsning, men det viste sig siden, at den vakte Interesse for Sygehjemmet havde bevirket, at dette blev betænkt i mange af de i denne uhyggelige Periode saa hyppige Testamenter.

4 —

—

En storartet Sangfest, som Komiteen arrangerede paa Skydebanen i 1856, mislykkedes fuldstændigt paa Grund af Vejret,' og bragte et betydeligt Tab, men dette Uheld an­ sporede Emanuel Bendix til at undfange en lykkelig Idé, som heldig gennemførtes, nemlig Sygehjemmets Varelotteri, som navnlig i de første Aar indbragte betydelige Summer, ofte 30—40,000 Kr. om Aaret, og som indtil 1886 har givet noget over Va Million Kr. I 1856—59 gav det 120,000 Kr., og dette i Forbin­ delse mod store Gaver, navnlig Frk. A. Heyligers paa 50,000 Kr., gjorde det muligt at bygge. Man var saa heldig at faa en udmærket og billig Grund, idet Staten overlod Komiteen „Roelighed*4 med til­ liggende Have, ialt 92,000 □ Alen for 34,500 Kr., og paa denne Grund opførtes Sygehjemmet efter Arkitekt Stillings Tegning. Den 27. Maj 1859 kunde den højtidelige Indvi­ else af Stiftelsen foregaa i Overværelse af Hs. Majestæt Kong Frederik V il , Hs. KgL Højhed Prins Christian og „ Ministrene Hall, Michelsen, Simony og Monrad og mange Honoratiores. Senere paa Aaret, den 4. December blev Bedesalen indviet af Biskop Marterisen. Hjemmet var beregnet til 100 Beboere, men der opto­ ges til en Begyndelse kun 50 (9 fuldt betalende, 16 for modereret Betaling og 25 paa Fripladser), og Antallet for­ øgedes i de følgende Aar, saa at der var 80 i 1865. Man naaede ikke de 100, fordi man havde tænkt sig de større Værelser belagte med 3 eller endog 4, men dette maatte man opgive som uhensigtsmæssigt for Husfreden, og først i 1878 naaede man at komme op til 100 ved bag Midten at opføre en Tilbygning for Økonomien og Administrationen; endelig i 1904 blev en ny Tilbygning bag vestre Fløj fær­ dig, hvorved Beboernes Tal blev 113. Mens der i 1859 var 15 Eneværelser og 37 Fællesværelser er der nu 89 Ene­ værelser og 12 Fællesværelser. Antallet af optagne Beboere fra Stiftelsens Aåbning til den 1. April 1909 var 809, nemlig 248 Mænd og 561

5 —

Kvinder, af disse høre 437 til Borger-, 313 til Embeds- og 59 til den tjenende Klasse; i denne Forbindelse bemærkes, at i Følge Grundbestemmelserne „staar Adgangen til Stif­ telsen aaben for Personer af Borger- og Embedsstanden i København, dog uden Udelukkelse af saadanne, som i streng Forstand vel ikke kunne henføres under disse 2 Samfunds­ klasser, men som især paa Grund af en agtværdig Vandel egne sig til at bringes i Samliv med Stiftelsens øvrige Be- boere“ . Denne Tanke om Samliv i et Hjem er stadig bleven pointeret og har altid staaet som en Hovedopgave for Sty­ relsen jævnsides Plejen af de Lidende. Allerede, da man drøftede Betingelserne for Optagelse og var i Tvivl, om Stiftelsen i Henhold til sit Navn blot skulde være for syge eller ogsaa skulde optage Beboere, der kun vare gamle — vedtog man det sidste, og der har derfor altid i Stiftelsen været en Del Beboere, der ikke kunde betegnes som syge, men kun som alderdomssvage. Erfaringen viste, at de have gjort Hjemmet hyggeligere end, hvis det blot beboedes af uhelbredelige. Grunden til, at der straks indrettedes saa faa Eneværelser, var, at man — og da navnlig Brandes —■• mente, at Fællesværelser vilde knytte Beboerne nærmere sammen. Erfaringerne svarede ikke til Forventningerne, og man har derfor stadig søgt at forøge Eneværelsernes Antal. Helt undvære Fællesværelser kan man dog ikke, fordi der altid er Brug for dem til Ægtepar, Søstre eller endelig til saadanne Beboere, som have faaet Sympathi for hinanden og ønske at blive sammen, saalænge til en af dem gaar bort. A f saadanne Eksempler paa et smukt Samliv har der været mange, ofte rørende ved den Kærlighed, hvormed den stærkere Part har taget sig af den svagere. For Øjeblikket er der et saadant Par, oprindeligt for hinanden fremmede Damer, som have levet sammen i 24 Aar.

Skal der tales om Familieliv, maa dette siges nærmest at være afdelingsvis, Hjemmet er nemlig delt i 6" Afdelin­ ger, hver med een Plejemoder og dannende en lille ret af—

sluttet '.Organisme. * Da Bestræbelserne altid have været rettede paa at give Plads for saa mange Beboere som mu­ ligt, h'ar man ikke ment at kunne afse et Dobbeltværelse til Dagligstue, men har nøjedes med de for øvrigt meget hyggelige, lune, med grønne Planter og Gardiner forsynede Gange, hvorfra der er Udsigt over den smukke Have. Denne er vel skikket til at samle Beboerne, der her kunne finde Læ for enhver Vind i de mange Lysthuse og Hvile paa de bekvemme Bænke, der afgive ca. 200 Siddepladser; naar der er Koncert i Haven, enten af Militærorkestre eller af Sangforeninger, som i mange Aar have været saa elskvær­ dige at glæde de gamle, bliver det til en hel Folkefest, idet Besøgende da kunne medtages. Det vigtigste Samlingssted for alle Beboerne er dog Læsesalen, hvor der om Morgenen synges et Par Salmer, hele Dagen igennem læses Aviser, som Udgiverne venligst sende Hjemmet, om Eftermiddagen arrangeres Spillepartier og om Aftenen af og til er Kon­ cert, Oplæsning, Fællesspisning. Nytaarsaften serveres Punsch * og Kager paa Salen og holdes Taler, hvorefter der tages fat paa Dansen, en helt patriarkalsk Fest, hvori hele Hjem­ mets Befolkning deltager. I Kirken holdes Gudstjeneste paa de almindelige Søn- og Helligdage, desuden Altergang og Fasteprædikener. Til Begravelser' benyttes ofte et lille Ligkapel, navnlig naar Afdøde, -fiom det ..jo tidt er Tilfældet med gamle Folk, stod saa temmelig ene. Bestræbelserne for at Hjemmets Beboere skulle føle sig som hørende til én Familie have fundet en værdifuld Støtte i den her ret konsekvent gennemførte Lighed for alle, idet Betalingens Størrelse — stor, lille eller slet ingen — retter sig efter enhvers Evne, og egentlig kun ved Opta­ gelsen har nogen Betydning ved, at de højst betalende have lettere Adgang til de bedre Værelser; naar Vedkommende først er installeret herinde, tages intet Hensyn til, om der betales eller ej. Beboere og Betjening faa den samme Kost; Ændringer i denne foretages kun af diætetiske Hensyn. Stif

teisen yder Beboerne Bolig, Indbo (forsaavidt det ønskes), Lys og Varme, fuld Kost, Vask (dog ikke af fint Tøj), Sygepleje (herunder Lægehjælp og Medicin) og gejstlig For­ sorg; Beboerne behøve altsaa kun Penge til Klæder og Smaafornødenheder, og have de ikke det, hjælpes de ogsaa paa dette Punkt. „ Brandes siger i sin Bog „Mine Arbejders Historie” at man ved Sygehjemmet ser en Idé realiseret paa den Maade, at en føler sig kaldet til at bære den frem og bli­ ver stillet under de gunstigste Forhold til at gøre det, me­ dens saa andre træde til og færdiggøre Arbejdet. Han havde den Lykke at finde udmærkede Medarbejdere. Som Formænd i Komité og Bestyrelse have følgende virket: Pastor C. Bruun fra 1852 til 1859, Etatsraad, Fi- nanshovedkasserer R. C. Stægcr til Nytaar 1875, Overrets- prokurator V. Rode til 1886 og fra dette Aar Højesterets­ sagfører Ch. Shaw. Men først og sidst skal nævnes Konferensraaderne J. Jetsmark og A . C. Schmidt , der vare administrerende Direktører, førstnævnte fra 1859 til 1879 og den sidste fra dette Aar til 1908; det blev deres Opgave at træde til og virke sammen med Brandes. Med aldrig svigtende Inter­ esse for Sygehjemmet og dets Beboere have de ledet Udvik­ lingen, have haft gode Aar, men ogsaa trange Kaar, navn­ lig i Firserne, da Varelotteriet gav ringe eller ingen Ind­ tægt, og have skabt en Anstalt, der staar som en af de første i sit Slags. Nuværende administrerende Direktør er Etatsraad L. Fleron. Efter Etatsraad Brandes Død i 1894 virkede som lægekyndige Direktører: Professor, Dr. med. O. Storch til 1896, Professor, Dr. med. G. F. Borch til 1906 og efter dette Aar Professor, Overlæge, Dr. med. V. Heiberg. Den nuværende Bestyrelse bestaar af ovennævnte For­ mand og Direktører samt Grosserer /. Bernburg, General­ major C. A . S. Dalberg, Professor, Overlæge, Dr. med. A.

8 . —

—

. (

'

p'løyslrup, Overformynderirevisor ./L B. Hall, Oberstløjt­ nant P. Hansen. Ingeniør F. Haureberg , Konferensraad, Borgmester H. Å . Jacobi, Pastor D. C. Prior , Professor, Overlæge, Dr. med. E. Israel-Rosenthai, Arkitekt og Murer­ mester Seemann. Som Inspektører have fungeret: Kammerraad, fhv. kgl. Skuespiller C. Hvid fra 1859 til 1872, fhv. Kollaboratør G. Silfverberg til 1873, cand, phil. F. C. Schæffer til 1893 og derefter pens. Oberstløjtnant P . Brandt. Lægerne have været: Th. N. Furste til August 1859, E. J. Olsen til Nytaar 1861, O. Storch til 1862, H. B. Hornbeck til 1865 og derpaa V. Otto fra 1865 til 1889, J. N. B . Garde til Nytaar 1892 og fra den Tid F. E.Hoyrup . ’ A f Præster har Stiftelsen haft C. L. Nielsen til 1869, J. J. Mohr til 1890 og derefter J. S. Muller. Som Organist har Frk. Nanna Hvid været knyttet til Hjemmet lige fra 1859. Som ovenfor nævnt har Varelotteriet været af den ' største Betydning for Sygehjemmets Trivsel, men man kan ikke se bort fra, at der ikke haves Sikkerhed for, at denne værdifulde Støtte vil kunne bevares uforandret i Fremtiden. Naar hertil kommer, at Hjemmet for hver af sine Beboere, ogsaa de fuldt betalende, har en positiv Udgift, vil det sés, at Stiftelsen, ogsaa fremdeles maa sætte sit Haab til, at den ved Medborgeres Godgørenhed vil blive sat i Stand til at fortsætte sin velsignelsesrige Virksomhed. Mindedagen vil blive fejret som en rent privat Fest for Hjemmets Beboere. P . Brandt.

Valentin & Lund, føtbentøtil.