KøbenhavnsPrivilegier_1661

2 4

P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I

med sin Hær paa Sælland, var det klart for alle, at hvis der nu skulde kæmpes, maatte det være foran Hovedstadens Volde. Da søgte Kongen og Rigsraadet Forhandling med Borgernes ledende Mænd, og det blev lovet dem, at Staden skulde faa sine Privilegier saaledes forbedrede, »naar Gud giver bedre Tilstand, saa I skal have Aarsag os at takke, og I selv deraf kan have Ære og andre Eksempel«. — Men Freden blev slut­ tet, og Svensken drog bort, og det saa ud, som om Løftet om de nye Privilegier var glemt. Borgerne selv havde dog ikke glemt det, og da et Par Maaneder var gaaet, uden at man havde hørt noget til P ri­ vilegierne, tog de sig for selv at minde Kongen og Rigsraadet om dem. Paany afholdtes Borgermøder, hvor Stadens Ønsker blev drøftede og udformede, og den 9. Jun i 1658 indsendtes gennem Magistraten et Andragende til Kongen, hvori Byens le­ dende Mænd fremlagde et helt kommuna lt og politisk Program. Det var ikke lidt, Byen forlangte, og det vidner om be­ tydelig Selvfølelse og Tro paa egen Kraft, at »ufrie« Mænd vovede at gaa til Konge og Rigsraad med et sligt Aktstykke. De forlangte, at København skulde gøres til en Stapelplads for Sælland og Møen, saa at Hovedstaden fik Eneret til al Handel med Udlandet, og de andre Købstæder, Helsingør alene undtaget, henvistes til at hente deres Forsyning i Kø­ benhavn. De forlangte Frihed for Indkvartering af Soldater og Hoffolk, Frihed for Skat og Lempelser i Told og Accise. Byrder og Rettigheder skulde være ens for alle Stadens Ind­ byggere, »at den ene Stand maa give lige ved den anden og ingen derfore forskaanes«. Alle Københavns Indbyggere skulde i Byens Sager svare for det samme Byting og for Borgmestre og Raad; og naar Byens Borgere erhvervede sig Jordegods eller Bøndergaarde, vilde de have Ret til at besidde det med samme Frihed, som de adelige Ejere forhen havde haft. En ­ delig udtalte de Ønsket om Oprettelse af et særligt Byraad paa 32 Medlemmer.