TheatermuseetVedChristiansborg_25aar

T h e a te rs kunstn erisk e Ud sm y k n in g , bl. a. med 2. A k t af »D en Stundesløse« paa Prog rammet. V e d denne Lejlighed spillede P. A . Ro senberg O ldfux , C a rsten Ravn Pernille, Julius Leh- m a n n Magdelone, J oh a nn es M a re r Peder E riksen og Karl M an tziu s Vielgeschrey, og det var Paa G r u n d la g af denne Fremstilling, at Theaterch efen , K amm erh erre Fallesen, o p fo r­ d rede stud. mag. Man tziu s til at blive Skuespiller. H o fth e a tre t v ar altsaa S tartplads for begge M a n tz iu s ’er, F a r og Søn, og de h a r n u i Mu see t en M ind eafd eling med mange Billeder fra deres Kunstnerliv. 1878 a n d ro g Fo rfattere n A le x a n d e r Schumach er om Lov til at oprette en fast Lystspilscene i H o f ­ theatret, men det vilde M yn d ig h e d e rn e ikke gaa med til; d e r­ imod fik fremmede Koncertgivere ligesom i fo rd um s T id Ly i det gamle Rum, der ogsaa v ar Lokale for Cæciliaforeningen. N y e Italienere søgte, senest i 1875, at fremkalde gamle M inder, men svigtedes ganske af Heldet. H o fth e a tre t blev ogsaa paa en M aad e H ov ed stad en s første Biografscene, idet F ru Løhr fra c. 1870 for det meste ved Juletid ved H jæ lp af »D rumm o n d s Kalklys« fremviste sine »T ran spa ren t-Malerier« efter v e rd e n s ­ berøm te Mestre eller Laterna magica Billeder fra det hellige Land. D e n n e Anvendelse havde H . C. A n d e rs e n ogsaa forud- sagt i Bogen »Fodrejse fra Ho lm en s Canal til Ø s tp y n te n af Amager« , hvor h a n lader Ca leidoskopen dreje r u n d t og vise »K lipper med Vand fald , b ræ n d e n d e Byer, Skyer med Ildregn og strandede Skibe«. B landt F ru Løhrs Medh jæ lp ere v a r et ungt, energisk Menne sk e ved N a v n C o n s ta n tin Philipsen, som siden, da Billederne var blevet »levende«, aabn ed e K jøbenhavn s første store B iograftheater i den tidligere J e rn b a n e h a l (1912). Forøvrigt blev den første danske Film »Ba rn em o rd e rsk e n « ind ­ spillet 1903 i Bu egangen ved Ch ristian sbo rg s R idebane, der skulde forestille en Fængselsgang, hvorigennem Fo rb ryd ersk en blev ført til Skafottet. D e n sidste kun stn erisk e Begivenhed

102