TheatermuseetVedChristiansborg_25aar

1831 — fik de d an ske Skuespillere den samme Straf, n a a r de havde fo rb ru d t sig. M e n the aterh isto risk set k an det ikke nægtes, at F ra n skmæ n d e n e fo rnyede den danske Scenes Re­ pertoire med Syngespil, der opførtes længe. Begrebet o p éta com ique stammer hos os fra dem. M ed d an sk Tekst tiltalte Philidor’s, M o n s ig n y ’s og G r é t r y ’s iørefaldende Melodier N ationalaand en ved Y nd e og N atu rlig h ed . Og Tidens store amoureuse Talent, Caro line W a lte r, fand t hos disse Kompo­ nister det gratiøse, d ramatiske Stof, i hvis Levendegørelse hun blev en Mester. H u n var i A a re n e efter F ran skmænd enes Bortrejse og indtil sin F lug t til Stockholm 1780 de danske Theatres P rim adonn a, h a d e t af sin Rivalinde Ca th arin e Møller (Madame F ry d e n d a h l), men elsket af Pub likum og af Talenterne i »Det norske Selskab«. Jen s Juels bedste Po rtræ t af hende er i svensk Statseje, men en V e ly nd e r skænk ede 1944 Teater­ museet en fortrinlig Kopi, som n u p ryd er Forsalen. Paa den Maade vendte h u n omsider tilbage til sin Fødeby. Ho ftheatrets mere tilfældige A fbeny ttelse som Datidens »Stærekasse« begynd te nu, og s n a rt fik de danske Kunstnere Indpas. En Del af det Ensemble, som havde spillet Holbergs Komedier for M esteren s Øjne, levede e n dnu og brugte H o f ­ theatrets Scene, medens D e t kgl. T h e a te r (som kaldtes »Byens Theater«) v ar u n d e r total Om b y g n in g 1773. D e t vil sige, at N. C lementin (bl. a. med »D e n Gerrige« og »D en Stundes- løse«, til hvilken Rolle H o lb e rg anviste ham Modellen), M. Hortulan, Æ g te p a rr e t Rose og Ch ris top h e r Ø rsted, alle N a tio ­ nalscenens G ru n d læ g g e re og personlige Kendinge af Holberg, har optraadt paa H o fth e a tre t, men derimod ikke G e rt Londe- mann, som var dø d , ko rt før Omb y g n in g en fandt Sted. Ogsaa »Kærlighed u d en Strømper« opførtes her i den t ’dligste Rolle­ besætning; W e s s e l h avde den Fornøjelse at se sit Mestervæ rk paa de samme Brædd er, hvorfra F ran skmæn d en e havde vakt

55