TheatermuseetVedChristiansborg_25aar

svag Krøbling bæres til T imern e — tab te Ra bb ek H e rre d øm ­ met over Eleverne. D e n lærde M a n d var langt betydeligere som T eo retik er end som P rak tik er; h a n studerede, skrev og snakkede, men n a a r det gjaldt om at hand le, v ar h an ub eslu t­ som og svag. D e t fremgaar af Skrivelser, at h a n ligesom m a n ­ gen and en d istræ t Skolemester havde svæ rt ved at ho lde Styr paa Klassen. D e bedste af Eleverne, Haack , Ca rl B ruun , Carl W in s løw og Jom fru M. E. Th om se n (M a d am e Z in c k ), kom sn art i V irk som h e d paa Nationalscenen , og for de ringere blev det efterh aand en meningsløst at holde Skolen oppe. Alligevel var det en Sorg for Rahbek, da den i 1816 »blev et O ffe r for sine Av in d smæ n d s mangeaarige Kabaler« d. v. s. ophævet efter Kongens Befaling. Fo r Kun sten blev den U nd erv isn ing ulige vigtigere, som den store Holberg-Skuespiller, In struk tø r L indgreen omk ring 1825 gav Ludvig Phister. H a n havde selv i N o v em b e r 1787 prøvet heroppe for D ire k tio n e n i nogle Hol- berg-Roller. Egentlig var det maaske en D ra g t Prygl, som red ­ dede Ho lb erg-T ra ditionen til vore Dage. D an seeleven Phister blev nemlig b ru g t til at hen te Spiritus til de æ ldre F igu ran ter og fik derved selv Smag for D rik. M en d a H o fth e a tre ts brave Schweizer saa’, hvor det b ar hen, avede h a n h am i Tide. »Det er til D it eget Bedste, min D reng , at D u faar disse Prygl,« sagde han. »Jeg d rikk er selv, men det var Synd, om Du , der kan blive en stor Skuespiller, skulde gaa h en og blive saadan et Svin som de An d re!« Mere end fy rretyve A a r senere (1866—67) overgav Phister — atter paa H o fth e a tre ts Scene — sit Livs rige Ho lb erg-E rfaring er til den 17-aarige O laf Poulsen. Som en Fole strittede det unge G en i imod den Sele, Phister lagde paa ham ; alle disse Talen s M od u la tio n e r og Pauser kedede ham ; h a n vilde hellere selv hitte paa og spille ud fra sit tind rend e H um ø r. E nga ng vovede h a n at sige, at han »gerne vilde emancipere sig«. »H v a d vil D u ? Aa, sig det O rd

66