TheatermuseetVedChristiansborg_25aar

Ydmygelsens A ar, vor berømte Even ty rd ig ter g enn em stred h eroppe som fattig D reng . H a n tog det med hjem i sit v in d u e ­ løse Værelse i H o lm en sga d e og k nug ed e det til sig, fordi det var saa dejligt at se sit N a v n paa T ryk. H a n syntes, der laa en N im b u s af Udøde ligh ed deri. Sanger k u n d e h a n ikke blive, D a n s e r e n d n u mindre, og da h a n prøvede for In s tr u k tø r L in d ­ green, klappede han h am paa K inden og sagde: »Følelse har De! M en det er ikke Skuespiller, De skal være. V o rh e rre veed, h vad det er!« M en alle disse Skuffelser v ar Stadier i h ans Udv ik ling til Digter. Smertelige var Slagene i Ø jeblikket, men siden forstod han, at de betød »T rin opad til det Bedre«. D en gamle, slidte T rapp e til Scenen symboliserer e n d n u dette »opad«. D e t var ikke mærkeligt, at H o fth e a tre t spillede ind i h a n s første Bog fra 1829: »Fodreise fra Ho lm en s C a na l til Ø s tp y n te n af Amager«. I Fantasien flyttede h a n Læserne tre H u n d r e d e A a r frem i T iden til A n n o 2129. Stalddørene i Bu e­ gangene var blevet til elegante Fløjdøre, og oppe i T h e a tre t viste Kalejdoskopet »alle Theatereffe k ter fra det n ittende A ar- h und re de « . Paa den Maade fo rud saa H . C. A n d e rs e n Theater- museet. Siden, da han s D ig tn ing var b ru d t igennem, fortalte h an en A ften i 1839 Eventyr for S tud en te rfo ren ing en s M e d ­ lemmer fra H o fthe atre ts Scene. H a n var, beretter en S am ­ tidig, »iført Silkestrømper, hvid A tlaskes Vest og havde en fran sk H a t i H aa n d e n , og h an var smuk t friseret«. En af Museets største Ko stbarh eder er han s egenhænd ige M a n u ­ sk rip t til Eventyrkomedien »O le Lukøje«, som ind tag er en Særstilling i dan sk Theaterhistorie. D e n var den første origi­ nale Digtning, der blev skrevet (1849) af en stor Poet for de nye folkelige Privatscener, som blev bekæmp et af J. L. Heib erg og H e n rik Hertz. En ejendommelig Fest fand t Sted paa H o fth e a tre t i M a rts 1816, da Balletmester Galeotti fejrede sin 83-aarige Fød sels­

70