TheatermuseetVedChristiansborg_25aar

D a Wallich s Fo rtæpp e var hævet, traad te F ru H e ib e rg frem og sagde sin Gemals Vers: »Hvor ofte lød i disse Sale

de velske Toner, den danske Tale her som et Ekko fra gammel Tid.

Hvad saa’ man her for brogede Fester hvilken Glimmer og hvilke Gæster, og hvilken Sum af sprudlende V id !« O g saa indviede da F ru H e ib e rg T h e a tre t »til Fremtids Beilen om Musers Krans«.

H i n 1. N o v em b e r 1842 anede h u n ikke, at denn e »Bejlen« skulde komme til at saare h end e d yb t og ramme hend es M a n d som Theaterd irek tø r. Th i da den forcerede Italien er-Ma ni om ­ sider var stilnet af — den døde gradvis u d i Løbet af en halv Snes A a r — kom H o fth e a tre ts sidste G lan sp eriode, den vigtig­ ste af dem alle i k u n stn e risk Fo rstan d : F red erik H ø e d ts og Michael W ie h e s Opposition mod H eib erg s Styre af N a tio n a l­ scenen. Fo rin d en havde S tuden te rkom ed ien »G e n b o e rn e « haft Prem iere den 20. F e b ru a r 1844 med K ristian M a n tz iu s som Lø jtn an t v. Budd ing e; P lak aten fra h in A fte n og H o s tru p s egenhænd ige M a n u s k rip t til S lu tning ssangen findes n u i M u ­ seet paa den beskedne Pult, ved hvilken D ig te re n skrev sin udødelige Komedie. Laanet af Kongens private T h e a te r til S tu ­ den te rfo ren ing en h in A fte n v ar i sig selv en lille Begivenhed, som m a n hidtil h a r overset. S tud en te rkom ed ier opførtes i Reglen paa mere inferiøre Steder, men T illadelsen maa sikkert ses i Belysning af den Velvilje, som Ch ristia n den O tte n d e ogsaa viste G eo rg Ca rsten sen s Tivoli: Kongen h aabede, at Mo rsk a b e n vilde dæmme op for Kravet om en fri Forfatn ing . Alligevel blev »G en b o e rne « opført u n d e r Po litikontrol; M y n ­ dighederne k u n d e jo aldrig vide, h v ad de unge Ak ad em ik ere k u n d e finde paa. D e rfo r overværede en Politiassistent Pre-

86