TheatermuseetVedChristiansborg_25aar

miéren og gav samme A fte n en In d b e re tn in g til Politid irek tø ren om Stykket, d er efter Ju risten s M e n in g »vrimlede af P lath ed er og ikke sjæ lden G em enhe d e r« . M e n da Komedien ikke indeho ld t noget b rand farlig t Stof i politisk H en seend e, blev Po litirappo r­ ten henlagt, ind til H . G . O lrik o ffentliggjorde den h u n d re d e A a r senere. A fte n e n før P rem ieren havd e Rossi h a ft Benefice, og en Mæ n g d e B lomster v a r i den A n le d n in g k a s te t op til den ynde de Tenor. D e t var en ny Skik, som Italienerne h avd e in d ­ fø rt hos os, at »sige det med Blomster«. D e rfo r findes denn e Bemæ rkn ing paa P lak aten til »G e n b o e rn e « : »B lom ster og G rø n t, som k u n ere b rug te igaar til Rossi, leveres fra Th eatret«. Satiren b egynd te altsaa allerede, før Tæ p p e t gik op, og da den S tu d e n t (senere D istrik tslæg e Lorck), som agerede Klint, kom ind, modtoges h a n af et voldsomt Bom b ard em e n t af Kaalhove- der, G u le rødd er, Spinat og an d re G røn tsag er, saa at O p v a rte ­ ren i »C h ris tia n Firtal« først maatte feje Scenen, ind en Spillet k u nd e fortsætte. S aad an v a r S tud en te r-T ilskue rn es B id rag til A fte n e n s Morskab . Jub len over »G e n b o e rn e « v a r stor, og til- sidst ma atte H o s tru p frem i V in te rfra k k e for at takke. H a n anede da ikke, hvilket udød elig t Lystspil, h a n h e r i en Leg havd e skabt. Fo r h am v a r »G e n b o e rn e « k u n et øjeblikkeligt »Lunefoster«, hvis Saga var forbi, n a a r Ramp ely set blev s lu k ­ ket. M e n Skæ bne n og K ristian M a n tz iu s ’ mageløse Spil som den n ationale Pralhals Lø jtn an t von Budd ing e førte til et a nd et Resultat. »»G e n bo e rn e « tilhø rer i G r u n d e n D ig mere end mig,« skrev H o s tru p senere til sin Ven. Selv oplevede D ig tere n Stykkets 150. Opførelse p aa D e t kgl. Th eater, h v o r det n u er spillet 351 Gange, senest 1944 af S tu d e n te r paa H u n d r e d e a a r s M indedagen , d er ogsaa gav A n le d n in g til en Reception i H o f ­ theatret. Samme Sted havde »En Spurv i T ra n e d a n s « Premiere i 1846, ligeledes spillet af S tudenter, og som Efterspil gaves »Intrigerne«. A fte n e n v a r b etydn ingsfu ld , fordi Jo n a s Collin,