TheatermuseetVedChristiansborg_25aar

H ø e d t og W ie h e ma atte flytte deres k u n stn erisk e Ideer ned i et meget folkeligt Repertoire, da det kgl. T h e a te r h avd e E n e ­ ret paa at opføre al virkelig L itteratur. Alligevel sejrede de totalt og kund e, efter at H e ib e rg h avde fo rlad t D irek tø rpo ste n , vende tilbage til Nation alscen en som en A r t Sejrherrer. O p p o ­ sitionen varede k u n én Sæson, 1855-56, men denn e V in te r h a r sin egen Plads i vo r T h eaterh isto rie; thi i den kom Scenen V irkeligheden næ rmere. Ho rison tale Lofter og lukk ed e S tu e­ dekorationer, det k arak teriserend e Møb lemen t, veritable G u lv ­ tæpper, Po rtierer og G a rd in e r, k o rt sagt den y d re Rum fan tasi, k a n dateres fra denne Episode, og H ø e d t g enn em fø rte Syste­ met saa grundig t, at T ilskuerne k u n d e mæ rk e Røgen af h an s ægte H a v a n n a c ig a re r helt n ed i Park ettet. D e n Porcelænsvase, h a n skulde slaa i S tykker i »Berth as Klaver«, maatte hver A fte n være ny og hel. »D e t vil sætte mig u d af Stemning, hvis jeg s a a ’, den v a r limet,« sagde han. M e n det var ikke den y d re Iscenesættelse, som betingede, at m a n føjede O rd e t »berømmelig« til denn e Sæson. D e k o r a ­ tionerne og Møb lern e d ann ed e k u n Ramm en om to vidtfor- skellige, men højtbegavede M e n n e sk e rs k u n stn erisk e A n s k u ­ elser. Ko rt fortalt gik disse An sku e lse r u d paa at k ræve større N a tu rlig h e d og Eølelsesægthed i Spillet, men Materialet, de ma atte arbejde med paa Ho fth e atre t, stod i sk arp M od sæ tn in g til H ø e d ts Kæ rlighed: V erd en slitte ratu ren s Storværker. P ri­ vilegiet gav k u n Lange Ret til at opføre Lolkekomedier, Lyst­ spil, Vaudev iller og Operetter, og H ø e d t ma atte altsaa slaa af paa sine stolte O rd (til Ku ltu sm in ister Simony) om den bedste Del af Skuespillerens V irk somhed, »han s frie og begejstrede S tud ium og Løsningen af evige Opgaver«. D e t blev ikke R ichard den Tredie, h a n kom til at spille, men — G re v Baudelot i »D e n sidste N a t« , og som In s tru k tø r maatte h a n nøjes med at skabe et hastigt og livfuldt Sammenspil omk ring A d o lp h og

92