KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

192 Naaede vi da Idealet eller kom nær til det? Ak, nej! Der er Menigheder og Menighedssamfund, som kom langt videre baade i den ene og anden Henseende. Her er intet­ somhelst fremragende, ingen store Navne, ingen med store Evner og Kræfter som andre Steder. Paa det jævne — saadan staar det mest til med Livet herude. Det kunde være daarligere, men ogsaa meget, meget bedre. Som Herren siger til Menigheden i Filadelfia: »Du har en liden aandelig Kraft,« saadan vilde han vist ogsaa skrive til os, han som vandrer mellem Guldlysestagerne og holder Stjærnerne i sin Haand. Men jeg tror, vi ha r noget i denne Menighed, noget af det, som kendemærkede Fila­ delfia Menigheden, nemlig Broderkærligheden. Der er og har altid været trofast Sammenhold og indbyrdes Kærlig­ hed mellem de hellige. Ja — naturligvis har vi haft Tvistigheder og Rivninger, som det fmdes allevegne, des­ værre selv i det bedste Samfund her i denne syndige Verden, hvor Egenkærligheden møder en overalt, selv hvor man mindst ventede det. Men i det store og hele kan det dog siges, at de troende har fundet hinanden og er forenede med hinanden i Jesus Christus, hvor forskel­ lige de end ellers kan være. Det kan mærkes ved Guds­ tjenesten om Søndagen, at det er ikke en sammenløben Hob, men en Menighed, som samles for at paakalde og lovsynge den store fælles Frelser og høre hans Ord. Det mærkes ved Samtalemøderne om Tirsdagen. Hvor er de dog velsignede! Hvor fik man dog ofte her ikke blot gode Ord, men kærlige Hilsener, Blik og Haandtryk fra Brødrenes og Søstrenes Kreds! Det mærkes, naar en af Kredsen bliver lagt paa Sygelejet; hele Menigheden slog Kreds om den syge. Eller naar der var Fest i Hjemmet. Kom man der, mærkede man, at ikke blot Familjen var buden, men ogsaa Jesus og hans Disciple, ligesom ved Brylluppet i Kana. Eller naar det gjaldt om at følge en eller anden af Kredsen til det sidste jordiske Hvilested. Hvor har der