KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Holmens Kirke.

100

ovenomtalte Prospekter, at den forhenværende Toldbod havde en snørklet Gavl imod Vandet, og det kan da vel betragtes som givet, at Kristian IV har rejst Nordostgavlen til samme Højde, saa at Kirketaget kom i Flugt med Taget paa den toetages Bygning. Dette stadfæstedes ogsaa af Kirkemurenes Beskaffenhed i den østre Ende. Det viste sig nemlig, at disse til en Højde af 61/2 Alen fra Gesimsen vare sammen­ flikkede af gamle Munkesten, og at der ovenover staar en regel­ mæssig Mur af noget tyndere røde Sten. Saavel i Gavlen som ud mod Størrestræde (Holmens Kanal) havde denne Kristian IV’s første Kirke Sandstens - Vinduer. Af disse ere nu kun de fire Gavlvinduer bevarede. Mod Syd var der Vinduer af samme Slags som de øvrige i Kirken, maaske havde Kirken oprindelig kun Vinduer i Gavlen og til Gaden. Hvor langt den strakte sig henimod Kanalen, kan heller ikke med Vis­ hed afgøres, men at dømme efter en lodret Fuge, som syntes at angive Hjørnet af den toetages Bygning, har det været udover Korset til 4 Alen paa den anden Side af det ottekantede lille Trappetaarn. Kirkens indre Udseende inden Ombygningen er ubekendt, men den har neppe havt det nuværende fladbuede Stukloft, thi der siges udtrykkelig, at den blev „med dette Dønnekeværk beprydet 1640“ . Hvor Døren var, vides ikke heller, maaske sad den i Siden mod Gaden; Nordostgavlen har aldrig før nu havt nogen Hoveddør eller været bestemt til at ses. Sandstensportalen mod Større­ stræde (Holmens Kanal) er ældre end Kirkens Ombygning. Det viste sig nemlig, da den nedtoges for at omhugges, at der paa Frisens Bagside var hugget en Hulkehl med en halv Musling for hver Ende, noget Lignende, som man undertiden ser mellem Bjælkehovederne paa gamle Bindingsværks-Bygninger. Man kan heraf slutte, at Kristian IV ved Ombygningen har be­ nyttet en ældre Dør og kun tilføjet Gesims og Topstykke, hin var aabenbart forkludret og dette i en senere mere barok Stil end selve Dørindfatningen med dens Diamant-

Made with