KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

oiké>s

/ v i

& J

Kj øbenhavns

Historie og Beskrivelse.

Af

Dr. 0 . Nielsen, Arkivar ved K jøbenhavns Raadstuearkiv.

F j e r d e Del.

Med 5 Træsnit.

Kjøbenhavn, Gr. E. O. G a d s Fo rla g.

Trykt hos J. Jørgensen

j ø b e n h a v

Åarene 1536—1660.

Af

Dr. 0 . Nielsen, Arkivar ved K jøbenhavns Raadstuearkiv.

A n d e n Del.

M ed 5 Træsnit.

Kjøbenhavn.

Gr. E . C- G a d s F o r l a ;

Trykt hos J. Jørgensen & Oo.

1885.

0 ^ 4

fhAA Zy'L

jfl,

I

O f h * ) ']

Idet jeg hermed afslutter fjerde Del af dette Skrift, maa det være mig tilladt at give nogen Vejledning med Hensyn til Bogens Plan. Det er oftere bebrejdet mig, at jeg ikke bar sammenstillet Forboldene i Kjøbenhavn med dem i andre Byer og derved udfyldt de Huller i Skildringen af de indre Tilstande, som Kildernes Magerhed har fremkaldt. Men dette er noget, hvortil jeg ikke har fundet mig berettiget, ti efter min Mening bør en Købsted-Specialhistorie alene meddele, hvad der kan oplyses om det Sted, den skildrer, saa længe man ikke med Sikkerhed ved, at Forholdene har været over­ ensstemmende med dem paa andre Steder. Det er netop en Kendsgerning, at selv Nabobyers Forfatning er af forskellig Natur. At gøre Sammenligninger er Opgaven for den, der skriver en almindelig Købstedhistorie; en Specialhistoriker bør derimod tage sig i Vare for alt, hvad der ikke kan bevises, ti hans Avtoritet er brudt, hvis han for at gøre sit Emne mere interessant, indlader sig paa fremmede Forhold. Jeg ved meget godt, at nærværende Skrift paa denne Maade ikke er blevet nogen let Læsning. Min nys afdøde Fader, hvis sunde Dom var højt agtet i den Egn, hvor han levede, be~ tegnede det paa sin skæmtsomme Vis som „tør Kost“ . Hvor vanskeligt det er at træffe det rette, ses af, at den modsatte Anke ogsaa har vist sig, idet man bar fundet, at jeg i anden Del f. Ex. har givet for meget af den almindelige Iieforma- tionshistorie, hvilket dog paa det Sted var nødvendigt for den rette Forstaaelses Skyld. Da der ikke var tilstrækkeligt Stof for Kjøbenhavns Vedkommende til at gaa nærmere ind paa de mangfoldige Sider af Fortidens Levemaade, som det kunde være interessant at faa Oplysning om, har jeg derfor ikke søgt at skildre den daglige Levevis, Opdragelsen, Leve- maaden, Husenes Indre og deslige, hvorom det var let i Al­ mindelighed at levere Underretning, men da der for denne Periode savnes Skifter og Raadstueprotokoller og andre lig­ nende særlig kjøbenhavn ske Kilder, hører dette ikke til min

Opgave. Hvis det derimod bliver mig forundt at fortsætte dette Skrift, vil Kildernes tiltagende Rigdom give Lejlighed til Skildringer i mange Retninger. Om der end altsaa savnes meget i en fuldstændig Skildring, har mit Stof dog været saa stort, at det ofte har været vanskeligt at begrænse sig. Jeg har sikkert paa mange Steder gaaet mere ind paa Enkeltheder, end det er ret til- stædeligtj men mange af disse, der vanskelig kunde komme frem ellers, vil paa en eller anden Maade engang faa Interesse og vil være vanskelige for andre at finde. I andre Hen­ seender har jeg indskrænket Stoffet, hvor jeg kunde. Naar undtages Biografierne af Magistratens Medlemmer og nogle Lister over kommunale Bestillingsmænd har jeg maattet und- gaa at komme ind paa personalhistoriske Forhold, der let kuude have gjort Bogen dobbelt saa stor. Med Hensyn til topografiske Forhold har det især været vanskeligt at begrænse sig. Jeg vilde nok med nogen Møje have kunnet give Op­ lysning om Ejerne af en stor Mængde af de større Gaarde, men fandt, at det havde megen liden Interesse i Almindelig­ hed, uagtet det er et Emne, der kun kan udføres efter lang­ varige Undersøgelser, ti hvad der ligger forud for Grund- taxten 1661 er meget vanskeligt at finde Rede i i Henseende til Beliggenheden, naar Ejendommen ikke netop er paa et Hjørne eller støder op til en Hjørneejendom. Den eneste sikre Vejledning er næsten kun Jordskylden; naar en Ejen­ dom ikke har ydet en saadan til Kommunen, Hospitalet og Kirkerne er det næsten ikke muligt at bestemme dens Plads sikkert. Naar man har dens Maal, kan den dog undertiden findes i Opmaalingsprotokollerne fra 1756. I mine topo­ grafiske Oplysninger findes derfor ikke nogen Ejendom sted­ fæstet uden efter møjsommelige Undersøgelser, der for hver enkelt har taget Timer. Hvad der f. Ex. S. 418 — 21 er oplyst om de ældre Forhold paa Graabrødretorv er Resul­ tatet af Undersøgelser, der mange Gange i Aarenes Løb har været begyndte og atter henlagte i Mismod. Naar man ved slige Undersøgelser, der ikke kan kontrolleres af andre, ikke søgte at bevare Bevidstheden om at have gjort alt forat ud­ finde det rette, kunde man ved at udgive det mulige for det virkelige med større Lethed opnaa interessante Resultater. Uagtet saadanne smaalige Undersøgelser kommer der Fejl nok alligevel. Der kan være Kilder, der er oversete, Oplys­ ninger, der er misforstaaede, der kan være Skødesløsheder og Tankeløsheder og alle Skrøbeligheder, der klæber ved menneskelige Arbejder, men jeg tør dog rolig haabe, at dette

Skrift, om det end ikke bliver meget læst, dog kan blive benyttet som Grundlag af Forfattere, der er saa heldige at finde en større Læsekreds, end jeg har fundet. Jeg har forbigaaet en nærmere Omtale af kgl. Slotte og andre Statsbygninger, ti saadanne har allerede været og vil fremdeles blive Genstand for særlige Undersøgelser af andre. Den lille Kreds af Købere har ogsaa gjort det umuligt at forsyne dette Skrift med Kort og Afbildninger; da der netop nu udkommer et større Værk om Kjøbenhavn af Carl Bruun, rigt forsynet med saadanne og med en langt større Ud­ bredelse, maa det nu anses for overflødigt at give hvad der kan ventes i dette Skrift, der har gjort mit forældet, inden det er færdigt. Til Slutning maa jeg benytte Lejligheden til at takke Kommunalbestyrelsen, der har ydet mig en aarlig Under­ støttelse i flere Aar til Udgivelsen, og Direktionen for Carls- bergfondet, der ogsaa i flere Aar har givet mig Hjælp til Udførelse af historiske og sproglige Undersøgelser.

I. Fattigvæsenet,

JjJLedens der ikke var noget ordnet Fattigvæsen i den katholske Tid, gjorde Reformationen en stor Forandring heri, idet der nu gjordes Skilsmisse imellem 3 Slags Fattige: Tiggere, de Husarme eller Stadens fattige Borgere og Hospitalslemmer. Tiggeriet deltes atter i lovligt og ulovligt, idet Øvrigheden tillod Stadens egne Stoddere selv at tigge sit Brød, medens det da som nu paahvilede hver Kommune at forsørge sine egne. Med Hensyn til T i g g e r e findes der i den kjøben- havnske Reces 1537 § 16 den Bestemmelse, at „efterdi der findes saa mange Stoddere og Tryglere at løbe her omkring udi Riget og bede Guds Almisse og somme af dem ere karske og føre og ere dog komne i den Vane, at de ikke arbejde ville og fortjene deres Brød“ , skulde der i hver Købsted be­ skikkes to Borgere, som skulde have Tilsyn med saadanne Personer. Dem af disse, der blev befundne at være fødte i Byen og paa Grund af ^Sygdom eller Alderdom var uduelige til Arbejde eller var forarmede, skulde der gives By e n s T e g n , der skulde hænges udenpaa deres Klæder til Vidnes­ byrd om, at det var dem tilladt at tigge, men de karske og føre (raske) skulde henvises til Arbejde eller forvises af Byen, og hvis de siden blev befundne at tigge, skulde de 1

Tiggere.

2

„stubes“ ud af Byen med R isx). Dog tillodes det unge Per­ soner, som gik i Skole og ikke havde anden Underhold­ ning, „at mue gange om at bede deres Livs Føde“ . Samme Bestemmelser er optagne i den koldingske Reces 1558 med Undtagelse af, at Tilsynet med Tryglere paalægges Borgmest ere og Raad. 1549 paalagdes det Fattigforstanderne her at have flittigt Tilsyn med at „føre (raske) Mennesker, Tryglere, føre Kællinger og føre unge Karle, som gaa ud af en Yane og lære dem til at betle, ikke her trygle i Staden“ ; Forstanderne skulde af de lovlige Stoddere udtage 2 „Fogder“ , der skulde advare dem, om der fandtes saadanne Folk, og disse skulde da „med Spot forvises af Staden til det Sted i Byt eller Herred, som de hjemme hørte, efter Kgl. Majestæts Recesses Lydelse“ . . 28. Maj 1573 udstædtes *en kgl. Forordning, at allevegne udi Købstederne var mange Stoddere og Tryglere, som bad om Guds Almisse, men en Del af dem var karske og „helbrede“ , saa de vel kunde fortjene deres Brød, men af Yane fra deres første Barndom havde søgt og bekommet deres Næring og Underholdning med Trygleri. Da Kongen nu herved mærkede, at hans Faders Reces ikke blev over­ holdt, ti hvor man rejste igennem Riget, befandtes det, at fast alle Købstederne var fyldte med saadanne Tryglere, be­ falede han Magistraten i Kjøbenhavn, aldeles ingen Tryglere, der var karske og helbrede, at tilstede at bede om Guds Almisse, men lade dem udvise af Byen med tilbørlig Straf, derimod skulde man give dem, der var uduelige til Arbejde paa Grund af Sygdom og Alderdom eller var aldeles for- ai’mede og havde hjemme i Byen, et Tegn, „saa de kunde kendes at være saadan Almisse værd“ , men alle andre, der tiggede uden noget saadant Tegn, skulde straffes og udvises af Byen2). *) Stup betyder vistnok oprindelig Kag (se Molbechs Gloss. II. 161), at stubes af Byen betyder vistnok Kagstrygning og den dermed følgende Udvisning, se Første Del S. 129. 2) Afskrift i Raadstuearkivet.

Tiggere.

3 Alligevel tog Tiggeriet en uhyggelig Overhaand, hvilket ses af en Skrivelse af 28. Febr. 1576 fra Kongen til Magi­ straten: „Vider, at som Vi nogle Gange have skrevet eder til, at de Tryglere og Betlere, som fra adskillige Steder did komme, skulle afskaffes og ikke tilstedes at omløbe der udi Byen at trygle, Fremmede og andre, som did komme, til Besværing, da forfare Vi alligevel, at des uanset skal være mange saadanne Betlere udi Byen. som idelig og altid paa Gaderne omløbe at trygle, hvilke ogsaa i Hobetal efterfølger, naar nogen god Mand fremgaar paa Gaden, med uafladeligt Trygleri og Betleri, saa man ikke kan blive dem kvit. Da efterdi sligt Overløb og Trygleri der mere end andensteds ikke aleneste falder mangen besværligt, men ogsaa hos Frem­ mede og Udlændiske, som hid hænder at komme, er spotte- ligt, bede Vi eder og alvorligen befale, at I en Gang for alle fører der Raad ved og saadant ideligt Betleri afskaffer. Og dersom nogen skal tilstedes at omgaa der sammesteds at bede deres Brød, at dem da gives Tegn, som slig Almisse er værd (værdige), og at dem alvorligen foreholdes, at de i k k e e f t e r l ø b e n o g e n paa Ga d e r n e , me n f o r Dø r e n e b e d e d e r e s B r ø d K1). Et halvt Aar efter, 13.Avg., bød Kongen Øvrigheden, at alle Løsgængere, tjenesteløse Folk, „Bei'nhyttere“ og dem, der ikke ret kunde give Besked for sig og ellers var stærke og føre Folk, skulde føres op paa Slottet1), og der er vel for en Tid gjort Ende paa dette Uvæsen, I en trykt Forordning af 16. Nov. 1619 om Tjeneste­ folk og Løsgængere paabydes, at Løsgængere skulde dømmes til at arbejde som Fanger i Jærn i Kjøbenhavn. I en anden trykt Forordning af 10. Dec. 1621 om Haandværks- svende og Drenge paalægges det Overformynderne at sætte alle Børn, der opholdt sig ørkesløse hps deres Forældre, til et Haandværk, og hvis Forældrene ikke havde Raad til at.

*) K. D. I. 462.

1*

Tiggere.

4

klæde dem, skulde de tilligemed faderløse Børn og Hitte­ børn klædes af den Almisse, Borgerne godvillig gav i en særlig Kirkebøsse, og saadanne Børn skulde bave tofarvet Vadmel, at de ikke skulde løbe bort. De Mestere, der bavde saadanne fattige Drenge i Lære, skulde forebringe deres Klagerover dem for 2 Raadmænd og Overformynderne, der samledes 1 Gang om Ugen og som skulde straffe dem, de ulydigste ved at sende dem i Kongens Tugtbus eller til Arbejde i Jærn. Overformynderne skulde ogsaa paa samme Maade sørge for de Børn, der løb langs Gaden. De Børn, der saaledes sattes i Haandværkslære, havde Privilegium paa at tigge, ti det hedder, at de, ligesaavel som Skolebørnene og andre Fattige, skulde have et Tegn, „paa det enhver kan vide, hvad for Folk han sin Almisse meddeler"1). 27. Decbr. 15872) udkom en kgl. Forordning og Skik, „hvorledes herefter holdes skal med Betlere og Stoddere overalt i Danmarks R ige“ . Denne Forordning vedblev at gælde i en lang Tid og er derfor udgivet paany i alle Lov­ samlinger i Kristian IV’s Tid. Det paalægges her Magistraten og Sognepræstex-ne i Købstæderne at forfatte Registre over de Fattige, der var saa trængende og skrøbelige, at det kunde være dem tilladt at bede om Almisse og som enten var fødte eller havde hjemme i Staden. Disse skulde have et Tegn, at man kunde kende dem3), men hvis de drog af Byen og tiggede andre Steder, skulde de have forbrudt Tegnet og den bevilgede Almisse samt med tilbørlig Straf forvises af Byen. De maatte dog ikke overløbe fremmede vejfarende Folk enten paa Gaden, i Kirken eller i Huse, men der skulde beskikkes Stodderfogder, der med en Bøsse skulde :) Jfr. hvad der i Tredie Del S. 345 er omtalt efter Recessen 1643. 2) Forordningen er dateret 27. Dec. 1588, men da paa den Tid det ny Aar regnedes fra 25. Dec., er det efter vor Tidsreg­ ning 1587. 3) Det ses af den Del af Forordningen, der an- gaar Landet, at Tegnet blev bundet foran paa Brystet og var forsynet med 3—4 Bogstaver, der skulde betegne Sogne­ kirkens Navn.

Tiggere.

5

besøge fremmede Folk i deres Herberg og bede disse om Hjælp og Trøst til de Fattige. Fremmede Stoddere og Tryglere derimod skulde vises hjem, og hvis der fandtes nogen efter den Dag, da de var paamindede fra Prædikestolen og Bytinget om at drage bort, og især om de var saa stærke, at de paa en eller anden Maade kunde fortjene deres Føde, skulde de hudstryges paa Kagen og udvises af Byen paany, men hvis nogen endda husede saadanne Folk, skulde han straffes som den, der husede fredløse Mænd. Ligeledes skulde Magistraten have Tilsyn med de Fremmede, der bode til Leje, og undersøge de Vidnesbyrd, de havde med sig fra deres tidligere Op­ holdssteder. Fra dette Forbud var dog undtaget fattige Skolebørn1), Brandlidte og Skibbrudne, hvilke sidste det var uforment at at besøge godt Folk om Hjælp og Trøst, naar de havde Be­ visligheder fra deres Øvrighed, dog maatte Ingen bruge et saadant Brev længer end 1 Aar. 29. Jan. 1588 sendtes denne Forordning til Magistraten til videre Kundgørelse, idet Kongen gjorde opmærksom paa at de ældre lignende Befalinger ikke var efterkommede og nu formanede Magistraten til med største Flid og Vinskibelig- hed at holde derover, da den forsømmelige ellers skulde und­ gælde derfor. Vi ser af Malmøbogen2) hvorledes Reformationen straks fremkaldte Forsorg for de Fattige, der ikke kunde ind­ lægges i Hospitalet. Paa Søn- og Helligdage blev der om- baaret Tavler i Kirkerne, og det indkomne skulde et Par Gange om Aaret uddeles af 3 dertil beskikkede Borgere og Prædikanterne, ligesom det anbefaledes at betænke Træn­ gende med Mad. Dette Exempel er sikkert ogsaa fulgt her, førend Ordinansen fremkom. ’) Se 3 Del 320—21. 2) Rørdams Udgave Fol. 52.

Husarme.

I Kristian III’s Kirkeordinans 1539 tages oftere Om­ sorgen for de Hus arme under Overvejelse. Det hedder saaledes, at de Fattige skulde beholde den Rente (Indtægt), de hidtil havde nydt, og at der skulde beskikkes 2 eller flere Diakoner, der paa Helligdage skulde gaa omkring og indsamle Gaver til Uddeling, hvorfor de hvert Aar skulde gøre offentligt Regnskab. — Disse Diakoner fremtræder dog ikke med det Navn, men som Fattigforstandere, som det nedenfor vil ses. — Præsterne skulde formane Tilhørerne, at de skulde „give Gud og vor Herre Jesu Kristo i de Fattige det, de tilforn af en god men dog vildfarende Mening plejede at give til Messer og Munke, for Sjæle, for Aflad, for Pilgrims- gang og til anden saadan vild og vrang Gudstjeneste, ja Gudsbespottelse". Hver Superintendent (Biskop) skulde i sit Stift tilligemed Lensmanden, Provsten, Præsterne og Raadet „i hver Købsted oprette en menig Kiste for de Fattige, udi hvilken der kan indsamles hvad Almisse kristne Folk giver, Testamenter og hvad andet, der gives i Guds Navn, item Kalentepenge, Broderskabspenge og andre Gildepenge1), Sjælegaver etc., og hvad Jordegods dertil givet er, naar de ere døde, som der nu af leve“ . Endelig lovede Kongen at give til de fattige Folks Kiste de Yikariedømmer, der ikke havde Arvinger, naar de daværende Nydere var døde og Kongen, ikke i Forvejen havde givet dem til Universitetet, Kirker og Skoler. De Folk, hvem Kirkeordinansen paalægger at hjælpe, er de saakaldte Hu s a r me eller Stadens nødlidende Borgere, i Modsætning til Tiggere, eller, som de da oftest hed, Betlere, Tryglere eller Stoddere. Til disse Husarme var Godgøren­ heden særlig henvendt, og det var ikke faa Gaver, der kom ind til dem, baade i Penge og Ejendomme. Kristi Himmelfarts Aften 1549 2) indførtes en fast Ord*) Det ses af mange Gildeskaaer, at Bøder tilfaldt de Fattige.

2) K. D. VI.

Husarme.

7 ning af Fattigtilsynet, idet Magistraten i Forening med Hospitalets Forstander og Prior og Byfogden bestemte, at der skulde beskikkes 4 Tilsynsmænd af hvert Sogn; de 12 Mænd, der ved denne Lejlighed blev udnævnte, aflagde der- paa Ed paa at ville værge de Husarme, som de kunde være bekendte for Gud. De skulde skiftes til at ombære Tavlen i Vor Frue Kirke om Onsdagen, saaledes at hvert Sogn kun havde sin Tavle i 4 Maaneder. I de andre Kirker skulde Tavlerne ombæres af dem efter tidligere Sædvane. Da Kongen havde tilladt Ombæring af Tavler paa Slottet, bestemte man nu, at naar Kongen eller nogen af Adelen var tilstede der, skulde en af Hospitalets Forstandere møde der med Hospita­ lets Tavle og en af de Husarmes Tilsynsmænd med de Hus­ armes Tavle, af hvilken sidste dog det halve skulde tilfalde Hospitalet. En af Tilsynsmændene i hvert Sogn skulde op­ bevare de indkomne Penge eller hvad andet, der skænkedes, og uddele det til de Fattige med Samtykke af alle 12 Mænd, der altsaa i Fællesskab bestemte hver enkelt Almisse. De fik ogsaa Befaling om at tilkendegive Magistraten, hvor der fandtes ulovlige Tiggere, og der skulde derfor forfærdiges et Register over de Ilusarme og et andet over „Stoddere, Kæl­ linger, Arme, Syge“ , som maatte gaa omkring og tage Guds Almisse. A f Stodderne skulde de 12 Mænd udnævne 2 „ F o g d e r d e r skulde gøre opmærksom paa de ulovlige Tiggere. Ved samme Lejlighed vedtoges det, at hvis nogen vilde ud af Hospitalet for at komme i Deling med de Husarme, kunde dette ikke tilstedes, men de skulde udvises af Staden. Naar en Seng blev ledig i Hospitalet, skulde de 12 Mænd overveje med vedkommende Sognepræst og Hospitalets For­ standere, hvilke af de Husarme der var nærmest til at komme i Betragtning. For de 12 „Tilsynsmænd", •der snart fik Navn af „de Hu s a r me s F o r st a nd e r e“ , beskikkedes kort efter en Older­ mand. 1553 var Lavrids Madsen Bøssestøber Oldermand og

Fattigforstandere.

i hans Hus vedtog alle Forstanderne en Vedtægt1), der mest indeholder Bestemmelser om deres Møder og indbyrdes For­ hold. Det ses dog af denne, at der i Vor Frue Kirke hver Onsdag holdtes en Gudstjeneste, der kaldtes Bedeprædiken, og at det var Forstandernes Pligt skiftevis at gaa omkring med Tavlen, under 1 Mk.’s Bøde. De forpligtede sig ogsaa til, at naar Kongen skulde faa i Sinde at holde flere Bede­ dage, 1, 2 eller 3 i hver Kirke, da skulde de ogsaa hver Gang møde med de Husarmes Tavlve, eftersom det var Kongens alvorlige Vilje og Begæring, at de fattige Hus­ armes Gavn og Fordel altid skulde agtes i alle Bedepræ- dikener og at gode fromme Kristne, som besøgte disse, skulde vel paamindes om at hjælpe fattige Husarme. Da de fleste syge og fattige altid fandtes i Vor Frue Sogn, enedes man om at dele de indkomne Penge i et visst Forhold, saaledes at Vor Frue Sogn fik 50 pCt., Helligaands Sogn 15 og St. Nikolaj Sogn 35 pCt. 1560 blev Helligaands Hospital stillet i et visst Forhold til Fattigforstanderne, idet disse baade skulde have Tilsyn med Forplejningen og Optagelsen af ny Lemmer2). Older­ manden for Fattigforstanderne var indtil 1630 hvad vi nu vilde kalde Fattigdirektør, og det var ham der aflagde Regn­ skab og i det hele stod til Ansvar. Derfor var disse Older­ mænd ogsaa blandt Stadens mere ansete Mænd. Fra 1560 til 1660 kendes følgende: Henrik Abel 1560. Henrik Uden 1574— 92. Didrik Møller 1592— 96. Peder Skriver 1598'—• 1609. Jens Andersen Aalborg 1606— 14. Peder Jensen Kræmmer 1614— 23. Henrik Ratke 1623 — 27. Kristen Jensen Tydskølsfører paa Østergade 1627— 30. Jokum Gerdou 1630— 31. Henrik Jakobsen 1631— 34. Kristen Jensen Bech 1634 — 39. Mathias Hansen Husvig 1639— 41. Hans Jensen Faaborg 1641 — 45. Jakob Andersen, den

]) K. D. V 545—48. a) Se tredie Del S. 39—40.

Gaver til de Husarme.

9

senere Raadmand 1645— 48. Peder Rasmussen Juel 1648— 51. Peder Jakobsen Flensborg 1651— 56. Movrids von der Tide 1656— 60. Hvad man fra først af stræbte efter for at sikre de Fattige en fast aarlig Indkomst foruden hvad Tavlepenge og Fattigforstandernes Indsamlinger indbragte, var faste Ejen­ domme. Fra 1549 haves en Fortegnelse over alle større Gaver til de Husarme *) og deraf ses, at fra først af var den langt overvejende Del Gaver af Gaarde og smaa Huse, lige­ som da Jens Kallundborg 1564 skænkede i Sjælegave 180 Mk., blev de anvendte til at købe 2 „ S j æ l e b o d e r E n anden Maade var at paalægge en Ejendom en stadig Afgift, saaledes som da Fru B i r g i t t e Gø y e 16. Okt. 1566 gav 8 Rdl. aarlig Jordskyld af sin Gaard i Købmagergade2), gennem hvis Grund 60 Aar senere Silkegade blev anlagt. Det første Grundlag til en fast Kapital var den Gave, som Rigens Hovmester Pe d e r O xe skænkede de Husarme 4. Marts 1574. Han gav 2000 Daler, af hvilke dé halve skulde tilfalde Vor Frue Latinskole3), og af det andet Tu- sende skulde „fattige vedtørvende Husarme“ nyde Renten til Klæder og Ildebrændsel. Pengene udbetalte han til Magistra­ ten, saaledes at Renten engang om Aaret skulde overgives den yngste Borgmester og en af Raadmændene, der tillige­ med Sognepræsterne til Vor Frue og Helligaands Kirker ') K. D. II 779 flg.. 2) Denne Gaard havde Herluf Trolle, der var død Aaret i Forvejen, tidligere afhændet [til Henrik Abel, hvem det allerede var paalagt at yde de 8 Rdl. i Jordskyld. Gaarden laa da norden for sal. Jomfru Dorethe Gøyes Gaard og sønden for sal. Jomfru Ingeborg Bildes Gaard. Den gik ud til Pilestræde, men var delt i 2 Ejendomme, da den den 12te April 1604 solgtea af Jakob Høg til Trudsholm til Eske Brok til Estrup; den havde hidtil tilhørt Jakob Høgs Sviger­ søn 'Jakob Trolle og Datter Mette Høg. Eske Brok solgte Gaarden til Kongen og 1641 fordeltes de 8 Rdl.s Jordskyld paa de 4 Grundejere paa Silkegades søndre Side, hvilket først kom i Stand 1650 efter langvarig Proces. 3) Se 3. Del S. 318.

Gaver til de Husarme.

10

skulde indkøbe Sko, Klæder og Ildebrændsel til Uddeling i Fattigforstandernes Nærværelse hver Mortensdag. Til Sikring af Kapitalen havde Magistraten lovet ikke at tage nogen til Borgmester eller Raadmand, med mindre han tilligemed Af­ læggelsen af sin Embedsed lovede at ville opretholde Peder Oxes Fundats. 2 Dage efter fik denne kgl. Stadfæstelse1). P. Oxes Exempel fandt snart Efterlignelse. 28. Juni samme Aar skænkede K o n g F r e d e r i k II. med Rigets Raads Samtykke 10,000 Rdl. „efterdi vi kommeudi Forfaring, hvorledes her udi vor Købsted Kjøbenhavn skal findes mange fattige hus- arme Mennesker, som lide stor Brøst og Nød for deres Livs- føde og anden Ojjhold, dennem fornøden Behov gøres, af den Aarsag, at de enten paa deres Alderdom ere komne til Fattigdom eller og for deres Sygdoms og Skrøbeligheds Skyld ikke længer kunne fortjene deres Føde‘\ Disse Penge blev overgivne Magistraten, der skulde sætte dem paa sikker Rente til 5pCt. og staa til Ansvar for Kapitalen. Rente­ pengene skulde hvert Aar overgives Superintendenten (Bi­ skoppen), den øverste tbeologiske Professor og den ældste Borgmester Mikkelsdag og 1. Maj. Disse skulde lade de 2 Husarmes Forstandere i hvert Sogn, der herefter skulde be­ skikkes af dem i Forening med Magistraten og Sogne­ præsterne, i Tide opkøbe Hvede, Kul, Mel og andet nyttigt og indlægge det i et dertil bestemt Hus, hvorfra det kunde uddeles til de fattige Husarme, eftersom Nøden krævede det, tilligemed de Penge, der blev tilovers. Til Husarme skulde ikke regnes Studenter, Peblinge, Bøsseskytter, Baadsmænd eller deres Hustruer, der havde Løn af Kongen, ej heller unge, føre og stærke Mennesker, der kunde arbejde, men alene de, som var „vedtørvende“ Husarme og havde ført et ærligt Levned, saa de havde et godt Rygte af Naboer og Genboer, og var komne til Fattigdom, Alderdom, Sygdom og Skrøbelighed, saa de ikke kunde føde sig eller sine Børn

*) Hofmans Fund. X 254—57.

Gaver til de Husarme,

11

af sit Arbejde. Hvert Aar skulde Fattigforstanderne og Sognepræsterne optage Lister over de Husarme, og den nævnte Direktion skulde have Tilsyn med, at ingen blev op­ taget derpaa, som ikke opfyldte ovennævnte Vilkaar. Til Gengæld skulde Magistraten paase, at de Tiggere, som kom fra fremmede Steder og løb om paa Gaderne at besvære hver Mand og dog ikke fandtes at være slig Almisse værd, blev henviste til de Sogne, hvor de havde hjemme.*) Yed dette Kongebrev blev der altsaa ikke alene tilveje­ bragt en fast Kapital til de Fattiges Underhold, men ogsaa givet Fattigvæsenet en bestemt O r d n i n g , der bestod til 1630, men i Hovedtrækkene meget længer, ti Biskoppen, den øverste theologiske Professor og den ældste Borgmester ved­ blev at udgøre Direktionen i Forening med den 1630 til­ forordnede anden Borgmester lige til 1708. Man skulde efter Udtrykkene i Fundatsen tro, at Kapitalen er tilveje­ bragt alene af Kongen af Rigets Midler med Rigsraadets Samtykke, men et Kongebrev af 28. April 15772) nævner udtrykkelig, at Summen er g i v e t af Kongen „med nogen vor elskelige Rigens Raad og Adel‘\ I sidstnævnte Konge­ brev bestemmes, at de Ejendomme, i hvilke Kapitalen var sat fast, kunde ikke pantsættes, og ved Dødsfald skulde de af de Husarmes Kapital laante Penge med Renter udbetales, førend det tilstededes nogen at faa sin Arvepart. Aar 1574 maa iøvrigt have været et trangt Aar for de Fattige, ti 19. Febr. ‘1574 havde Kongen ved sin Hofpræst sendt 1000 Daler til Biskop Povl Madsen og Professor Niels Hemmiugsen, at- de skulde uddele Pengene blandt de Hus­ arme, eftersom der skulde være „meget fattigt Folk, Hus­ arme og andre, som lide stor Nød og Trang udi denne store Yinter og ingen Hjælp eller Underholdning have til Klæde og Føde“ . Desuden sendte Kongen hver Jul til Uddeling 30 Skp. Rug, 2 Tdr. Oksekjød, 1j 2 Td. Smør og 6 Voger

') Hofmans Fund. X 257—60.

2) K. D. I 622—28.

Sjæleboder.

12

Bergfisk, hvilket Deputat endnu 1634 udleveredes fra Pro­ vianthuset. Ogsaa til andre Tider blev Fødevarer uddelte til de Fattige, som naar Kristian IV 1592 gav dem 1000 Fisk, der var fratagne engelske Skibe under Vespenø ved IslandJ), og den følgende Tid faldt der jevnlig Pengegaver til de Husarme, sædvanlig 100 Daler ad Gangen, men en Del af disse Penge brugtes til Indkøb af Ejendomme eller til Forbedring af dem, der allerede var tilstede. A f Folk, der gav større Summer, kan nævnes Karen Oluf Brasks 200 Rdl. 1599, Kristen Jensen Aalborg 1500 Rdl. 1595 og 1597, foruden Gaver i Ejendomme, Jørgen Bubbert 300 Rdl. 1607, Klædekræmmer Henrik Berner 200 Rdl. 1604, Mønt­ mester Hans Dalhusen 500 Rdl. 1604, Bernt Skult 300 Slet- daler 1620, Palle Pedersen 500 Daler 1621, Henrik Baltzers 300 Rdl. 1621, Palle Pedersens Broder Niels 600 Daler 1624, Kort von Busk 200 Rdl. 1625, Raadmand Lavrids Hansen 200 Rdl. 1626, deu senere Borgmester Find Nielsen 150 Dir. 1626, Prins Kristian 200 Rdl. 1628. De fleste af disse Penge blev udsatte paa Rente. Yi har nævnt de Fattiges „S j æl e b o d e r “ . Denne Be­ nævnelse var Levning fra den katholske T id , da man paa sit Dødsleje gav Sjælegaver for at udfri Sjælen af Skærs- ilden. En Mængde af de Gaver, der tilfaldt de Fattige i den følgende Tid, var egenlig ogsaa Sjælegaver, idet de blev givne paa Dødslejet, medens der dog ogsaa blev givet Gaver til andre Tider. De Ejendomme, som de Husarme kom til at besidde, deltes i 2 Klasser, Lejeboder, hvis Leje anvendtes til Gaver til de Fattige, og Sjæleboder, Huse, hvori de Fattige fik fri Bolig; undertiden forenedes begge Egenskaber i samme Ejendom. Den første faste Ejendom, de Husarme fik, nemlig en Gaard ved Vestervold ved S. Cle- mens Kii'ke 1549, deltes saaledes i 5 Vaaninger, af hvilke de 2 lejedes ud og de 3 var Sjæleboder. Dette er nu Nr. 57

’ ) K. D. II 780. IY 608—9, 712.

Sjæleboder.

13 paa Halmtorvet. 1550 gav Albert v. Gochs Enke 14 Sjæle­ boder bag S. Clare ved Østervold, hvilke Boder vedblev at være i Brug i over 200 Aar og er nuværende Nr. 31 i Møntergade, der gik ud til Brøndstræde, igennem hvilken Gaard der endnu er eller nylig var Forbindelse mellem disse 2 Gader; disse Boder laa i 1 Række som i en Gade. Ifølge de Husarmes Jordebog 1634 nævnes bl. a. følgende Sjæleboder.*) Bag ved den tydske Kirkegaard laa 3 Sjæle­ boder med 6 Værelser, givne af Dr. Peder Vinstrup 1615, der solgtes 1634 til den tydske Kirkes Forstandere. I F iol­ stræde og ud til en lille Gade eller et Torv, der hed Brønd- gaarden, havde de Husarme flere Ejendomme: 6 Leje- vaaninger, 2 i Fiolstræde og 4 paa den nordre Side i Brønd- gaarden, 7 Fag Hus paa Brøndgaardens søndre Side, og saa Lejevaaninger, 8 Fag Hus paa Brøndgaardens nordre Side, der kaldtes Smøreboder og brugtes som Kurerstuer for „besmitte- lige“ Folk, og endelig 2 Lejevaaninger paa Fiolstrædes østre Side, sønden for Gangen til Brøndgaarden. Disse Ejendomme er formodenlig „Linden“ i Fiolstræde (nu Nr. 34). I La­ vendelstræde var 2 Sjæleboder liggende inde i en Gang. givne af Jens Fyrbøder 1594. I Lille St. Klemensstræde havde Borgmester Iver Povisen 1619 givet 7 Boder, de 4 til Gaden og de 3 til Gaarden op imod Vestervold, af hvilke de 2 var Sjæleboder. Det vil være af liden Interesse at opregne alle de faste Ejendomme, hvis Tal var stort, idet der var 96 Lejevaaninger og 44 Sjæleboder, hvilke næsten alle er givne før 1630. Flere af disse var en sammenhængende Række Huse, ligesom Johannes Albert v. Gochs 14 Boder. Ved Vestervold laa 8 Sjæleboder og en Lejevaaning med Jærnkakkelovn straks indenfor Vesterport, hvilke var givne af Jørgen Fynbo 1615. Da de 1638 kun var „smaa forfaldne Kipper“ , der ikke kunde bruges længer, blev de bortsolgte. I Landemærket

*) K. D. II 793 flg.

14

Sjæleboder.

laa 5 Lejevaaninger paa Hjørnet af Yognmandsgade, givne 1569 af Hans Merckel, hvilke blev bortsolgte i Aarene 1633 —'35. I Aabenraa imod Volden laa 8 Lejeboder, der 1604 blev givne af Henrik Berner, 4 til Gaden og 4 i Gaarden, er nu Nr. 5 i Aabenraa. — Fra en senere Tid havde de Fattige 7 Lejevaaninger i en Gang i Teglgaardsstræde, givne af Henrik Berners Enke 1655, hvilket nu er en Del af Nr. 12 i Teglgaardsstræde. I Springgade var 5 Lejevaaninger, givne af Margrete Hans Taasings 1570, nu Nr. 9 i samme Gade. I Lavendelstræde laa i en Gang, der hed Smekkenborg, 4 Leje­ vaaninger og 3 Sjæleboder givne 1625 af Jakob Brygger, de laa omtrent paa Hjørnet af Lavendelstræde og Mikkel- bryggersgade. Desuden var der en Tid 2 Smøreboder eller Kurerstuer for dem, der led af smitsomme Sygdomme, for­ modenlig Hudsygdomme, foruden Børnehus og Pesthus, der er omtalte i 3. D. S. 336— 48. S j æ l e b o d e r n e bestod som oftest af 2 Værelser. De var ligesom Datidens andre Boliger for Smaafolk smaa en­ etages Huse, oftest en sammenbygget Række, med særegen Indgang til hver Familie, som i Nyboder og i de 1674 opørtef Abel Kathrines Boder. Det er allerede en gammel Bestem­ melse, at Fattiglemmernes E f t e r l a d e n s k a b tilfalder Fattig­ væsenet, som det er omtalt ved Helligaands Hospital1), ti i et Kongebrev af 25. Juni 1568 bydes, „at naar de fattige Husarmes Forstander annammer nogen ind udi Sjæleboderne for deres Fattigdoms Skyld eller ogsaa holder dem anden­ steds i Byen med hvis Almisse og Penninge, som gives til forskrevne Husarme, da skal efter deres Død hvis Klæder og andet, de efterlade, blive og uddeles iblandt de andre Fattige, som igen leve eller i deres Sted kommendes vorde“ . I samme Brev hedder det, at efterdi Forstanderen for de fattige Husarme berettede, at naar nogen i deres Testa­ menter til Sjælegaver eller i andre Maader gav deres Gods

l ) Se 3. D. S. 67—69.

Fattiglemmers Efterladenskab. Fattigordinans 1630.

15

eller Penge til de Husarme, da understod Arvingerne eller de, som undertiden tilkøbte sig Arveparter, at gøre de Ilus- arme Forhindring heri, hvorfor Kongen befalede, at hvad der saaledes bortskænkedes, straks uryggelig og uden For­ hindring skulde følge de Husanne.]) 18. Juni 1619 befalede Kristian IV „af synderlig Be­ tænkende, Fattige og vedtørvende Mennesker til Trøst og Undsætning“ , at hvad nogen i Kjøbenhavn, der ikke selv havde Børn, paa Sottesengen bortgav til de Fattige og dette kunde bevises og ikke igen var tilbagekaldt af den Døende, skulde uhindret annammes og anvendes til de Fattiges Tarv og Nødtørft. 2) Disse sidste kgl. Befalinger blev fremdragne i Aaret 1632, idet. nemlig en fattig Enke Susanna Kornelis Aaret i Forvejen var bleven optaget under Konventhusets. Forplejning, men da havde arvet 2000 Gylden efter en Slægtning i Am­ sterdam. Efter nogle Aars vidtløftig Brevveksling blev Pen­ gene ogsaa tilkendte Fattigvæsenet. Kristian IV, hvem Kjøbenhavn skylder saa mange gode Indretninger, lod ej heller Fattigvæsenet forblive i den gamle Tilstand, men gav det en ny og bedre Ordning. Under 2. Nov. 1629 udstædte Kongen et aabent Brev, at han „Gud almægtigste til Ære og hans fattige Lemmer til IIusvalelse“ b^vde for godt anset at lade „anstille“ en kristelig Anordning og Skik med ITusarme og T iggere, og paa det saadant des bedre kunde stiftes og underholdes, skænkede han dertil de Tavlepenge, der var annammede paa Rentekamret og som var udsatte paa Rente. Idet han sendte dette aabne Brev til Biskoppen, de theologiske Pro­ fessorer, Sognepræsterne og Magistraten, bød han dem, at de skulde holde Raadslagning og derpaa med det første ind­ levere deres Betænkning i Kancelliet, idet de havde i Agt Kristian III’s Reces Art. 62, Forordningen 1588, hans egen

l) Afskrift i Raadstuearkivet.

2) Afskrift i Raadstuearkivet.

Fattigordinans 1630.

16

Reces Art. 44, Forordningen af 1619 om Tjenestefolk og Løsgængere og af 1621 om Haandværksdrenge og Svende1). De skulde liave for Øje hvad der maatte forandres og for­ bedres efter den daværende Tids Tilstand og om fornødent indrette en egen „Magistrat" med sin særegne „Spitals- foged“ og Svende, „paa det al god Ordning des bedre kan underholdes og Yi vide kunne, hvo os har at svare, om For­ sømmelse herudi befindes". Ligeledes skulde de betænke, hvorledes den ny Kapital kunde funderes til saadan Brug, saa der ikke skulde paakotnme de Fattige nogen Skade, Tvist eller Irring. Samme Dag fik Statholderen Befaling om at overgive den nævnte Kapital til Biskoppen, Theologerne, Sognepræsterne og Magistraten2). Det trak noget i Lang­ drag med Betænkningen, hvorfor Kongen 22. Marts 1630 tilskrev de Paagældende, at da det erfaredes af det daglige Omløb paa Gaden af Tiggere, at de endnu ikke var færdige med Fattigordinansen, vilde han, at de gjorde Ende derpaa inden 3 Uger, saafremt de ikke vilde blive dømte til selv at give noget til de Fattige.3) Nu varede det ikke mange Dage, inden hele Ordningen blev færdig, ti allerede 29. Marts 1630 skænkede Kongen „til den Ordinanses Brug, som om de Fattiges Underholdning gjort er“ , 3 Yaaninger og Boder paa Hjørnet af Silkegade og Pilestræde. Kort efter købtes videre af Kongen 4 grundmurede Vaaninger til i Silkegade for 2000 Rdl. og nogle Aar senere en Gaard i Pilestræde op til de af Kongen givne Boder for 3000 Rdl.4) Ifølge nævnte O r d i n a n s , der fik kgl. Stadfæstelse 10. April 1631 5) skulde der være 4 Ov e r f o r s t a n d e r e , der skulde forestaa Administrationen for de Fattige, og den øverste af disse skulde hver første Maj have 200 Speciedaler i For­ æring, „hvilken han saaledes skal tage til Takke, paa det

’ ) Disse er omtalte foran. 2) K. D. V 115. 3) K. D. V 117—18. 4) K. D. II 801, 805, 806. III 96—97, 202—3. 5) Sæl. Reg. 571—72.

Fattigordinans 1630.

17

ingen skal vægre sig saadant at udstaa“ . Forat Byrden ikke skulde blive for stor, skulde han have en ærlig, forstandig og tro Mand til Hu s vær t , som skulde have fuldt Tilsyn med Spinden, Væven og deslige, saa og med hvad der skulde indføres og købes til Huset, ligesom med den extraordinære Almisse. Denne „Husvært“ skulde ogsaa have 200 Speciedaler om Aaret, „dog han vel ogsaa mere kunde fortjene, naar han gjør sligt med Tro og Flid som det sig bør, og udi Annammen og Uddelen med al Beskedenhed agter de Fattiges Gavn og B e d s t e D e r t i l skulde der ansættes en Sk r i v e r med Løn af 100 Speciedaler. Den øverste Overforstander og Husværten kunde selv vælge og afsætte S t o d d e r f o g d e r ; en af disse kunde de give en passende Løn som Armesfoged og en eller to en ringere Løn som hans Svende, hvilke Folk de kunde bruge til Exekution, Opsøgen, Udspørgen og til at forhøre, hvad d e , der oppebar Almisse, foretog sig og om de var sunde eller syge. A f de andre 3 Overforstandere skulde den ene lade samle, hvad de Fattige kunde faa af ankomne Skibe og efter Begravelser, den anden skulde sørge for, at Frem­ mede blev besøgte og opfordrede til at give Almisse, at de Fattiges Bøsser ikke blev forsømte og især at der indkom Almisser ved Bryllupper, den tredje skulde tilligemed Hus­ værten sørge for fordelagtigt Indkøb af Varer. De gamle For­ standere eller Un d e r f o r s t a n d e r n e i Sognene skulde redelig hvert Kvartal indkræve Almisse hos Sognefolkene, og hver Sognepræst skulde saavel tilskynde dem som deres Sogne- mænd. D i r e k t i o n e n skulde bestaa af Biskoppen, den øverste theologiske Professor og de 2 øverste Borgmestre, med de 3 Sognepræster og 1 Raadmand som A s s e s s o r e r . Disse kunde forandre denne i Fattigbogen indførte Ordinans, og skulde ellers holde over dens Bestemmelser. 2 Gange om Aaret skulde de overse Regnskaberne og paase, at det tiloversblevne uddeltes til fattige, syge og hungrige rette Husarme, og blev noget endnu tilbage, skulde dette samles til Pesthuset. 2

Konventhuset.

18

Sognepræsterne skulde desuden en Dag hver Uge se t i l, at alt vel administreredes, og angive de Mangler, de fandt. De af Kongen skænkede Bygninger kaldtes K o n v e n t ­ hus e t , i Begyndelsen Domus Misericordiæ, men det gamle Navn Silkehuset bevaredes dog længe, idet Bygningerne hidtil havde været brugte af de kgl. Silkevævere, for hvem Kongen havde anlagt Silkegade. Over Indgangen blev anbragt Kon­ gens Yaaben og Indskriften: D. O. M. P. Sacra domus, quam Ser. Christianus IV Rex Daniæ con- secravit pro recta curatione Pauperum Hafniensium in- choata. Calendis Maij. Anno J. Ch. CIODCXXX. Regna firmat pietas.x) Stenen var skænket af Raadmand Anders Olufsen og Ind­ skriften indhugget af den kgl. Bygmester Hans Stenvinkel. Indvielsen er saaledes sket 1. Maj 1630. Bygningens Be­ stemmelse var, at her kunde hver Uge Lemlæstede, Svage eller de, der ikke selv kunde fortjene sin Føde, hente Penge og Brød; Sengeliggende og Husarme, der skammede sig ved selv at forlade deres Hus, fik Almisse tilsendt ved Stodder­ fogderne eller „beskedenlig“ ved en god Mand i Huset. De Fattige, som kunde arbejde, fik Arbejde anvist, og fattige Børn sattes til de Fattiges Skolemester. Fremmede Fattige henvistes til Oldermanden for de Fattiges Forstandere og fik der af „Syvslagstavlen“ 2) Rejsepenge og „afskaffedes“ derpaa af Byen. Ifølge Direktionens Ordning af 29. Dec. 1629 og 8. Jan. 1630 (desværre begge tabte) skulde der være i Konvent- huset følgende Værelser: en smuk Konventstue, hvori ikke alene Direktionen, Sognepræsterne og Overforstanderne sam­ ledes hver Uge, ligesom ved forefaldende Lejlighed Older- *) Konventhuset er nu Nr. 17 i Pilestræde og Nr. 10 i Silkegade; de tilstødende Huse gik altsaa ned mod Østergade. 2) Tavle­ penge, der indkom ved Syvslagsgudstjenesten, om hvilken se i næste Kapitel S. 31—32.

Konventhiiset. 19 manden mødtes med Forstanderne, men her skulde de Fat­ tige mønstres en Gang om Aaret og hver Uge modtage Penge, Brød og Arbejde. Ovenomtalte Mønstring foregik i Maj 1630 i Kirkerne inden Husets Indrettelse. I denne Stue gæmtes ogsaa Konventhusets Regnskabsbøger og andre Protokoller, og i et Kammer ved Siden af 4 Kister, de 3 til rede Penge, hver til sin Art Indtægt, og den fjerde var en Jernkiste, hvortil Oldermanden og de 2 øverste Forstan­ dere hver havde sin Nøgle, foruden en , der fandtes paa Raadstuen; til denne Kiste gav Dr. Jesper Brockmand 12. April 1630 60 Rdl. og da Kisten kun kostede 40 Rdl., kom det tiloversblevne de Fattige til gode; 8 Dage efter gav Dr. Hans Povlsen Resen til Handsel i denne Kiste 150 Sietdaler, og straks efter er nedlagt forskellige Summer, som flere Borgere gav for at være fri for Fattigforstanderskabet. Iøvrigt var Kisten bestemt til at opbevare de Fattiges „Haand- skrifter“ , hvad vi nu kalder Gældsbeviser, for Fattigvæsenets udlaante Kapitaler. Disse 2 Rum optog hele Stuen af Hjørnehuset mellem Pilestræde og Silkegade; i det tilstø­ dende Hus bode Konventhusskriveren, der i Begyndelsen var forskellig fra Husværten. Endvidere var der 5 Kamre og Kælder til de Fattiges 01, Smør, K ød , Brød og desl., som enten indkom i Foræring eller i Bøder, hvilket paa visse Dage blev uddelt til Skolen, Børnehuset, Pesthuset og de Husarme; videre var der Loftsrum til Brædder til Ligkister, Ærter, Gryn, Smør. Det tredje Hus var Heglestue, hvor det Hør skøttedes og hegledes, der blev udleveret til Fattige at spinde i deres Hjem. Da Pladsen snart viste sig for ind­ skrænket, forøgedes Ejendommen med de ovenfor nævnte Ejendomme i Silkegade og Pilestræde, saa Økonomen nu selv forestod Brygning og Bagning i selve Konventhuset, men da Børnehuset 1652 flyttedes til Pesthuset, blev disse Ejendomme solgte igen til Rentemester Henrik Muller. De I n d t æg t e r , hvoraf denne store Stiftelse kunde underholdes, bestod af følgende: 2*

Indtægter.

20

1. De ældre Kapitaler og den aarlige Husleje og Jord­ skyld af de Fattiges Huse og Ejendomme. 2. T a v l e p e n g e fra Kirkerne ved Søndagsgudstjenesten og ved Fredagsgudstjenesten, hvilken sidste Tavle først kom i Brug 1631. Efter Kirkens Tavle blev de Fattiges Tavle ombaaren af en af Sognets 4 Fattigforstandere, derpaa af dertil udnævnte Borgere (,,Tavleinænd“ ) en Tavle for Vartov og en for Pesthuset, hvilken sidste først indrettedes 4. April 1629, og endelig en for Kvæsthuset, anordnet 1658. Ved Syvslagsprædiken omgik de Fattiges Tavle, Brand- tavlen, der begyndte 15. Jan. 1647, og hvis Indhold var bestemt til at lønne dem med, der kom til Skade, naar de hjalp ved Ildebrande, og Kvæsthustavlen. Ved den saa- kaldte Syvslagsprædiken blev der ogsaa ombaaren en Tavle af en Fattigforstander, nemlig hver Mandag og Tirsdag i Helligaands Kirke, hver Onsdag i Vor Frue og den tydske Kirke og hver Torsdag i Helligaands Kirke. Hver Tingdag blev en Tavle ombaaren paa Bytinget, ligesom der blev opstillet en Bøsse paa Toldboden. Endelig havde Fattig­ forstanderne selv en Bøsse til egne Bidrag, der dog kun indbragte lidet. 3. 8. Marts 1630 blev anordnet den saakaldte K v a t a l s a l mi s s e , idet det paalagdes de Fattiges Forstandere hver i sit Sogn 4 Gange om Aaret at besøge alle Stadens Iffd- byggere, Adelige og Uadelige, Gejstlige og Verdslige, og andre gudfrygtige Folk, som enten gæstede Staden eller ellers opholdt sig der. Ved en gudelig Formaning opfordredes man til paa denne Maade at vise den sande Tro og rette Kærlighed og hindre „al ydermere Uro for Dørene og paa Gaderne af Betlere med Raaben og Skrigen". Denne For­ maning blev forkyndt fra 18. April til 1. Maj 1630 for­ modenlig ved Udtrommen paa Gaden og udbragte i første Fjei'dingaar 3776 Sletdaler, i det første Aar i alt 14640 Slet- daler eller i vore Penge omtrent 31000 Kroner. Senere tabte det sig noget; 1639 indkom der saaledes 4301 Sletdaler,

Indtægter.

21 men Gaverne aftog gradvis, saaledes indkom der 1656 2061 Sletdaler; efter 1660 blev det endnu mindre. 4. Dernæst fik Fattigvæsenet Kongens Gave, der beløb sig til 23150 Rdl., der var udsat paa Rente hos forskellige Medlemmer af Adelen. Samtidig gav Rigens Hovmester Frands Rantzau 1000 Rdl. og han gav desuden fordelt i 4 Kvartaler aarlig 120 Rdl., til Jul, Paaske og Pinse 60 Rdl., ved Mortensdag 60 Rdl. til Klæder, Hoser og Sko og til Brænde 20 Rdl. Kansler Kristian Fris til Kragei’up gav den samme aarlige Sum og 500 Rdl. en Gang for alle og desuden til Børnehusets og Pesthusets Bygning 300 Rdl. foruden Sengeklæder og Bohave. Disse rigelige Gaver efter­ fulgtes siden af andre, smaa og store Gaver. Saaledes gav Henrik Fyhren den yngre i Sjælegave 1631 500 Rdl., Biskop Hans Povlsen Resen 1632 1000 Rdl. til Underholdning af 2 elendige Fattige, Anna Hans Holstes1) 1000 Rdl. 1633, foruden hvad hun gav til Kh’ker og Skoler, Henrik Andersen Brygger 500 Sletdaler 1633, Boldevin Blanckfort 500 Daler 1634 foruden Gaver til S. Nikolaj og den tydske Kirke, Biskop Jesper Brockmand 1000 Speciedaler 1635, Johan Bram 500 Rdl. 1647, Rasmus Jensen Købmand 500 Rdl. 1649, M. Blasii Hustru Fru Ellen Krabbe 400 Dir. 1651, Borgmester Find Nielsens Hustru 500 Dir. 1652, Lisabeth Niels Olsens, der kaldtes Jordemoder, gav Kirken, Skolebørn og de Fattige samt Syge og Sengeliggende 2000 Rdl. 1653, hvoraf der tilfaldt de Husarme 500 Rdl., Skipper Oluf Jørgensen 400 Dir. 1657, Raadmand Morten Mikkelsen 600 Dir. 1657, Hans Hofmand 1657 og 1658 955 Dir. 3 Mk., idet han havde testamen­ teret de Husarme og S. Nikolaj Kirke hele sin Formue. Et Par af disse Gaver vil vi omtale lidt nærmere, da der er særegne Fundatser bevarede, hvilke formentlig er komne ud af Kraft. I en af 8. Feb. 1603, udstædt af ') For disse Penge fik Fattigvæsenet efter hendes Død Udlæg i Gods i Ejdersted, der blev ødelagt i Vandfloden 1634, hvorfor det maatte sælges med Tab (K. D?"207—8.).

Indtægter.

22

Hans Dalhusen Møntmester, skænker han med sine kære Svogre velforstandige Mænd Jakob Brun, Henrik Berncr og Mogens Mikkelsen deres Fuldbyrd og Samtykke 520 gode Rigsdaler, hvilke han havde overgivet de Fattiges Forstandere, der skulde sætte dem paa Rente til 5 pCt. Hver Onsdag skulde Forstanderne lade 32 fattige Husarme komme for sig og give dem for en halv Daler Brød, eller for 1 d&nsk Skilling til Enhver.*) 4. Juni 1635 gav Dr. Jesper Brockmand 1000 Rdl., hv ITente skulde anvendes til 3 af de allerfattigste elendigste i Vor Frue Sogn, der skulde antages af Sognepræsten til Vor Frue Kirke og de Fattiges Forstandere. Fornemlig vilde han have Almissen forundt de fattigste Enker, dog saadanne, der havde kristelig fremdraget deres Liv og Levned. Hvis Kapitalen ikke blev anvendt saa vel som den burde, skulde det theologieke Fakultet have Ret til at indkræve Pengene og give Renten til 2 af de flittigste og fattigste Studenter. Der indkom ogsaa mange mindre Gaver. Saaledes havde en fattig Daglejer med sin Hustru samlet 100 Sletdaler, som de lovede til de Husarme, hvis de ikke selv behøvede dem i Tilfælde af, at de kunde blive besøgte af legemlig Svaghed; da nu Konen døde først og Manden mærkede, at hans Liv ogsaa var til Ende, overgav han Pengene til Ka­ pellanen Hr. Niels Kristensen ved Vor Frue Kirke. Ogsaa af Huse kom der flere til som Gaver. De Husarmes Kapital havde ved Aar 1650 saaledes naat en Størrelse af omtrent 60000 Rdl. 2) Det er foran omtalt, hvorledes Konventhuset baade sør­ gede for de fattige Skolebørn i Latinskolen3), for de Hus­ armes Børn i Børnehuset4) og for de Syge i Pesthuset5). l ) Hofmans Fund. XI 271—73, 304. Med Hensyn til Gavebreve se iøvrigt Tome XI af Hofmans Fund. 2) Se Rubin Oversigt over Fattigvæsenets tidligere Historie i Tabelværk til Kjøben­ havns Statistik Nr. 4 1879, hvor der ogsaa findea en udførlig Fremstilling af Fattigvæsenets Historie. ’ ) 3. Del S. 321. 4) Smstds. S. 344 flg. 5) Smstds. S. 340 flg.

Indtægter.

23 Naar Direktionen nu tillige understøttede de Fattige baade med Almisse og ved a fg iv e dem Arbejde, skulde man synes, at den By maatte være vel stillet, hvor alle disse Formaal kunde blive tilfredsstillede. Dog blev Praxis her som saa ofte forskellig fra Theorien, Kristian IV havde ej heller i denne Retning Held med sig i sine velmente Foretagender tit Landets Ophjælpning, uagtet han ogsaa paa andre Maader søgte at ophjælpe Fattigvæsenet. Saaledes tillod han 1634 de Fattiges Forstandere at oprette et Slags Lotteri, der da kaldtes en L y k k e p o t t e . 1) Over de Varer, der skulde nedlægges i samme Lykkepotte, skulde de give en rigtig Fortegnelse til Magistraten, der ved et af sine Medlemmer og en Borger skulde have Tilsyn dermed og at der ikke ind­ lagdes flere blinde Lodder i Kisten end nødvendigt. En saadan Lykkepotte er det vi nu kalder en Tombola. Han ind­ skærpede ogsaa Magistraten 1633 at vaage over Kapitalernes Sikring.2) Da Kongen imidlertid selv kom i Pengeforlegen­ hed, laante han 26. Okt. 1641 10563 Rdl. mod 6 pCt.’s Rente. Endvidere betalte Kongen ikke for hvad han fik leveret fra Spindeværket, saa Frederik den III 1. Maj 1651 maatte udstæde et Gældsbevis paa 22781 Rdl. 19 Sk .3) 1637 købte Fattigvæsenet af Kongen for 5661/ 2 Rdl. en Vejrmølle paa Østervold bagved Gammelmynt, paa den Betingelse, at naar Møllen ikke længer blev brugt, skulde Grunden hjemfalde til Kongen. 1649 befalede Frederik IH Joakim Gersdorf at give saa meget som muligt til de fattige Husarmes Underholdning.4) Udenfor Byens Fattigvæsen stod Holmens Sogns, der væsenlig bestod af Kongens Søfolk; de Penge, der indkom dertil, hidrørte fra Kirkens Blok og Bøsser paa Skibene og bestyredes af Holmens Admiral.5)

*) K. D. III 134—85.

2) K. D. V 141.

3) K. D. III 227. 368.

4) K. D. V 324. 6) K. D. III 310. V 367.

Tiggere.

24

Et af Formaalene ved Fattigordonansen 1630 at holde f r e mme d e T i g g e r e borte, opnaades imidlertid ikke. 5. Nov. 1636 paabød Kongen, at hver Skipper, der understod sig at føre en fremmed Tigger til Staden, skulde i Bøde til de Fat­ tige give 10 Rdl. og, hvis der var flere, 5 Rdl. for hver og desuden paa egen Bekostning skaffe dem hjum, foruden at han skulde underholde dem, saa længe de var her, dog var hermed ikke ment saadanne Fattige, som var fordrevne fra Tydskland paa Grund af Krigens Tryk og onde Tilstand og havde god „Besked“ 1). 19. Juni 1639 befalede Kongen, at eftersom adskillige Slags Folk, saavel her udi Rigerne fødte som af fremmede Nationer, skulde begive sig til Kjøbenhavn og der lejede Kammerser, Kældre, Lofter og anden Hus­ værelse og ikke angav det for Øvrigheden, skulde det forbydes alle Indbyggere herefter at udleje Opholdssted til nogen uden Magistratens Samtykke, og enhver skulde være forpligtet til, under Bøde af 3 Aars Husleje af de ulovlig bortlejede Boder, at tilkendegive sin Rodemester, hvilke Folk han havde boende hos sig; de Folk, der ikke havde Øvrighedens T il­ ladelse, skulde udvises af Byen.2) I dette Øjemed inddelte Magistraten Byen i Roder og forordnede en Hovedmand eller Formand i hver Rode, der skulde have Tilsyn med alle Huse og Yaaninger der. Det blev disse derpaa paalagt en Gang hver Maaned at gaa omkring i deres Rode og med Flid udspørge, hvilke Folk der bode i Huse og Yaaninger, hvem de havde inde hos sig „til Seng eller Kammers'1, om de var Borgere eller ikke, hvorfra de k om , hvoraf de næ­ rede sig og hvad deres Idræt var, om de var Betlere, Løs­ gængere eller deslige Folk, hvilket de udførlig skulde op­ tegne og 4 Gange om Aaret, nemlig straks efter Flyttetiden om Paaske og Mikkelsdag og efter Nyaar og St. Hansdag, indgive en Fortegnelse til den Borgmester eller Raadmand, som havde Inspektion i deres Kvarter, og naar de formente,

2) K. D. III 204.

*) Afskrift i Raadstuearkivet.