KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Indtægter.

23 Naar Direktionen nu tillige understøttede de Fattige baade med Almisse og ved a fg iv e dem Arbejde, skulde man synes, at den By maatte være vel stillet, hvor alle disse Formaal kunde blive tilfredsstillede. Dog blev Praxis her som saa ofte forskellig fra Theorien, Kristian IV havde ej heller i denne Retning Held med sig i sine velmente Foretagender tit Landets Ophjælpning, uagtet han ogsaa paa andre Maader søgte at ophjælpe Fattigvæsenet. Saaledes tillod han 1634 de Fattiges Forstandere at oprette et Slags Lotteri, der da kaldtes en L y k k e p o t t e . 1) Over de Varer, der skulde nedlægges i samme Lykkepotte, skulde de give en rigtig Fortegnelse til Magistraten, der ved et af sine Medlemmer og en Borger skulde have Tilsyn dermed og at der ikke ind­ lagdes flere blinde Lodder i Kisten end nødvendigt. En saadan Lykkepotte er det vi nu kalder en Tombola. Han ind­ skærpede ogsaa Magistraten 1633 at vaage over Kapitalernes Sikring.2) Da Kongen imidlertid selv kom i Pengeforlegen­ hed, laante han 26. Okt. 1641 10563 Rdl. mod 6 pCt.’s Rente. Endvidere betalte Kongen ikke for hvad han fik leveret fra Spindeværket, saa Frederik den III 1. Maj 1651 maatte udstæde et Gældsbevis paa 22781 Rdl. 19 Sk .3) 1637 købte Fattigvæsenet af Kongen for 5661/ 2 Rdl. en Vejrmølle paa Østervold bagved Gammelmynt, paa den Betingelse, at naar Møllen ikke længer blev brugt, skulde Grunden hjemfalde til Kongen. 1649 befalede Frederik IH Joakim Gersdorf at give saa meget som muligt til de fattige Husarmes Underholdning.4) Udenfor Byens Fattigvæsen stod Holmens Sogns, der væsenlig bestod af Kongens Søfolk; de Penge, der indkom dertil, hidrørte fra Kirkens Blok og Bøsser paa Skibene og bestyredes af Holmens Admiral.5)

*) K. D. III 134—85.

2) K. D. V 141.

3) K. D. III 227. 368.

4) K. D. V 324. 6) K. D. III 310. V 367.