KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

S. Peders Kirke.

88

Ihukommelse, altid meget, tilhjalp at komme i Brug igen og lod Kirken til en udvortes Sirat Muren, som det store an­ selige Spir staar paa, renovere, forhøje og forbedre, og saa derefter lod II. M. Spiret, som er 60 Alen højt, bekoste og opsætte og med Skifersten betække foruden ellei'S inden udi meget forbedre. Men siden at Hans M. samtykte den til en almindelig Sognekirke for den tydske Nation, da formedelst Folkenes Mangfoldighed og aarlige Tilladelse samles og gives der meget, hvorved Kirkeværgerne Kirken meget her- ligen uden saa vel som inden udi prægtelig bepryder og for­ bedrer med Daab, Orgelværk, Pulpitur kostelig formalet og stafferet og skønne Messing Kroner ophængt og med Arme beprydede. Der inde er og at se Hans Majestæts (Fredrik III) og Dronningens herlig beprydede Stol, som for Deres Maje­ stæter gjort er, eftersom D. M. til Prædiken om Søndages, Helligdages Aftentjeneste og om Onsdagen pleje gærne at komme. “ Ved Gudstjenesten for de indvandrede Fremmede var formodenlig optaget Kirkeskikke, der var afvigende fra de danske; derfor paabød Kongen b l. Okt. 1632, at Præsten med Ugeprædiken og Kirketjenesten forholdt sig efter Kirke- ordinansen, „saa at det kan gaa skikkelig og ret til, som det sig bør udi alle Maader“ 1). Den næsten daglige Gudstjeneste i Stadens andre Sognekii'ker blev altsaa herved indført ogsaa i den tydske. 1623 blev det nødvendigt for Præsten at faa en Med­ hjælper og dertil antog man først, en uordineret Student, der kunde prædike til Aftensang, men 1625 ordineredes en Kapellan, der ogsaa kaldtes „Kollega“, men han blev lønnet af Menigheden. Der var dog meget tilbage, inden Kirken blev forsynet som andre Kirker. 1630 søgte Menighedens Æ ldste og For­ standere saaledes Kongen bl. a. om2), at Kongen vilde unde

1) K. D. V. 51.

2) Rørdam i Ny kirkehist. Sml. III 146—47.