KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Gudstjeneste. 31 tjenesten paa nævnte Dage har ikke været den saakaldte Ugeprædiken eller Bedeprædiken, der holdtes i den tidlige Morgenstund, men har været senere paa Dagen og maa have været talrig besøgt. U g e p r æ d i k e n , der sædvanlig for­ veksles med Fredagsgudstjenesten, var af en særlig Oprindelse. Med Hensyn til denne beretter J. L. W olf 1654 *), at Kri­ stian III i Helligaands Kirke havde forordnet „daglige Tje­ neste og Ugeprædiken, hvilken som endnu ved lige holdes, og prædiker hver Sogneherre foruden Kirkens egen Sogne­ præst hver sin Uge fra 6 slet om Morgenen til 7 slet", videre taler han om „de som holdes s amme D a g udi Ugen i Vor Frue Kirke fra 5 slet om Morgenen til 6 slet af Kapellanerne". Efter dette skulde man tro, at der hver Dag i Ugen holdtes Gudstjeneste i Vor Frue Kirke fra 5 til 6 og i Helligaands Kirke fra 6 til 7. Arild Hvitfeldt siger ogsaa2) i Anledning af det Gejstligheden tillagte Vikariegods3), at Kristian III 1537 bestemte, „at der skulde holdes en daglig Tjeneste og Ugeprædiken udi Helliggestes Kirke, hvilken endnu (1597) ved Magt holdes", „og skulde hver Sognepræst prædike sin Uge og udi Vor Frue Kirke om Morgenen hver Kapellan sin Uge". Det ses imidlertid, at der i de nævnte Angivelser er flere Unøjagtigheder. A f Fattigordinanserne 1549 og 1553 fremgaar det, at der da endnu kun holdtes en Bedeprædiken i Vor Frue Kirke om Onsdagen, men at der sidstnævnte Aar netop var Tale om at indrette flere Bedeprædikener i de andre Kirker i l til 3 Dage om Ugen4). Der er næppe Spørgsmaal om , at den nævnte Ugeprædiken er oprettet af Kristian III, og det er sikkert sket, da Kongen 1554 henlagde Vikariegodset til Gejstlighedens Underholdning, baade Hvitfeldt og J. L. W olf sætter de 2 Ting i Forbindelse med hinanden, men sætter kun-Tiden dei’for for tidlig5). Det er alene Onsdagsprædiken

') Encomion regni Dan. S. 370. 2) Frederik I ‘s Krønike S. 230. 3) Se 3. Del S. 23 flg. 4) Foran S. 2 og 7. &) 3. Del S. 23—24.