KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Begravelse.

44

og dernæst Kvinderne.

Foran Liget gik Skolens Personer

rued en Hører i Spidsen og sang Salmer. Al Begravelse foregik paa samme Tid, nemlig Kl; 1, og da ringedes der i Sognets Kirke, men det paalagdes Klokkeren ikke at ringe f „en ubillig eller for lang Ringen, men passelig, paa det at sygt og skrøbeligt Folk ikke skulde derfor forskrækkes, som tit hertil sket er, ti lang Ringen er den Afdøde intet gavn­ ligt, ej heller dem nytteligt, som- igen leve, og Almuen véd dog uden den langvarige Ringen nu bedre en viss Time, naar de Dødes Lig skulle begraves, end tilforn" -1). 1610 blev det alene tilladt 6 eller 7 Mænd af den nærmeste Slægt og 4 Par Kvinder, der bar Kaaberne paa Hovedet, at gaa ind i Sørgehuset, skønt det hidtil havde været almindeligt, at den største Del af Følget blev indbudt baade før og efter Begravelsen2). Klokkerne udlejede Kir­ kernes Ligklæder, det saakaldte Peld eller Tjeld til at brede over Kisten; et lignende Ligklæde ejede Skolen3). Til nærmere Oplysning gives her en Skildring af en Ligbegængelse, som en Udlænding var Vidne til 16294). „Først gik Præsten5) med sine Skoledrenge forat søge Liget i Sørgehuset. Dette bliver lagt i en Kiste med et sort Fløjels Klæde over og bæres af 12 sortklædte Mænd. Skoledrengene gaa foran og synge Psalmer paa Moders- maalet. Præsten5) er den sidste lige foran Liget og synger ogsaa. Efter Liget følge Arvingerne klædte i Sorg, enhver bærer en stor Kappe, som ligger i 3 Folder over Nakken. Slægtningene og de Indbudte følge, Koner og Piger gaa for sig i nogen Afstand fra Mændene, med et hvidt Slør over Drejø bestod i forrige Aarhundrede den Skik at Enken i Sørgetiden tog sit sorte Skjørt over Hovedet, naar hun gik i Kirke. (Fabricius, Drejø Sogns BeBkr. S. 94.) Paa Før var Kaabehætterne endnu i Brug 1769, se D. Atlas V , Afb. til S. 728. *) K. D. I 471—72. Her omtales Hovedsmuekaaberne. 2) K. D. I 587. 3) K‘ D. I 431, 466. 4) Les voyages de Msr. les Hayes S. 66—88. 5) Han mener Skolemesteren.