KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Brønde.

137

blev lukket for Vandet ved Valkemøllen, og om Somren, naar Valkemøllen stod stille, gav en ganske ond Stank. Sluseværket ved Valkemøllen var „ganske øde“ , saa Vandet havde taget sit Løb under det derved staaende Krudttaarn, og man kunde befrygte, at dettes Grundvold vilde lide Skade med Tiden. Her blev ogsaa sat et Mærke, hvor nær Vandet her maatte løbe bort, at der altid kunde være nok til Vasker­ huset. Forat undgaa den onde Stank i Kanalen, burde det tages i Agt, at Møllen ved Vesterport ikke altid maatte staa stille om Somren, men Vandet skulde i det mindste af og til løbe gennem Sluse Kommissionen var ogsaa ved de andre Søer, Utterslev Sø, hvorfra Byen havde sit meste Springvand, Gentofte Sø, hvorfra der var Afløb til Emdrup Sø, hvor Slusen, som skulde tage Spildevandet, var „ganske øde“ , derfra løb Vandet til Lersøen; med disse to sidste Søer foreslog man, at den Mand, der bode i „Fuglefængerhuset“ , kunde have Tilsyn. Fra Lersøen begav man sig til Ny Vartov og fandt her Dæmningen allevegne brøstfældig, hvorved det kunde befrygtes, at Vandet fra Peblingesøen (»: Sortedamssøen) kunde løbe i Stranden. Dæmningen imellem Peblingesøen og Sortedam var vel ved Magt, og begge Søer løb i hver­ andre. Sidstnævnte Søer fik deres Vand igennem Ladegaards­ aaen, der altsaa som nu fyldtes med Vand dels fra Damhus­ søen, dels fra Emdrup Sø ad Lersøen. Førend Vandledningernes Tid var man alene henvist til Brøndvand. Af private B r ø n d e nævnes 2 som særlig gode i Belejringens Tid 1535— 36 , den ene i Gaarden paa det østlige Hjørne af Klosterstræde og Vimmelskaftet, den anden var enten i Snares Gaard i Snaregade eller i Klædeboderne1), men man drak kun Vandet i Nødsfald, ti i en af Beret­ ningerne om Borgernes Lidelser i denne Belejring hedder det, at de endog havde maattet drikke Vand og at de som

*) Anden Del S. 169. Tredie Del S. 173.