KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660
Brønde.
138
havde 01 lavet af Klid, levede som Herrer 1). Man nød vist nødig Vand uden i kogt Tilstand til Levnedsmidler, da man sikkert let kom efter, at det Vand, man havde, var skadeligt for Sundheden; af samme Grund er det vel, at det ofte usunde Brøndvand i Bøndergaarde ikke fremkalder Syg domme, da man paa Landet sjelden drikker koldt Vand. Offentlige Brønde var vist til fra Stadens ældste Tid. Brønden paa Gammeltorv nævnes 1448, men stod nær ved Husene paa Torvets Vestside; af andre nævnes en i Larsbjørnstræde 1479, en Gadebrønd i Brolæggerstræde 1496, 1523 nævnes et Stræde, der gaar ned til Byens Brønd, 1530 en i Graa- brødre, der holdt sig meget længe osv. 2). Under Belejringen 1658 — 60 maatte man holde sig til Brøndvandet, da Sven skerne havde overskaaret Vandrenderne. A f offentlige Brønde var der 24 i Aaret 1667, da der blev taget et Syn over dem, hvoraf det ses, at de fleste -var af den maadeligste Art. Over de fleste var der et Hus, det vil sige et Trætag, og Vandet blev trukket op i Spande, der hang i Jærnkæder, ved en Vinde. Disse aabne Brønde havde den Ulempe, at skarnagtige Mennesker kunde kaste Urenlighed deri og at man ofte fandt nyfødte Børn i dem, hvorfor der 1668 blev sat Pumper i Brøndene, hvorved sligt hindredes, men paa den anden Side var det vanskeligt at holde disse vedlige, da Stangen, der var af Jæru, i afsides Gader blev bortstjaalen om Natten; saaledes blev man nødt til at kaste flere til. Brøndene var ej heller dybe nok, saa de ved Udkanterne af Byen blev tørre, naar Gravene blev ud dybede; de var vist ej heller stensatte indvendig. I Knabro- stræde blev 1668 en Brønd tilkastet, der ikke havde været brugt 36 Aar, da Vandet var „sylt“ ligesom Stranden. Derimod var der sikkert flere gode Brønde i private Ejendomme;
1) K. D. IV 502. Jfr. hvad der i Tredie Del S. 372 fra en senere Tid er anført om Vanddrikken. 2) K. D. I 216, 237, 337. II 87, 235.
Made with FlippingBook