KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Brønde.

139

1682 var der 725 private. Hver Kirkegaard havde sin Brønd. Ved Vejerhuset laa en af Stadens bedste Brønde, om hvilken det udtrykkelig som en Undtagelse siges, at den var stensat i Bunden. Det var derfor et Særsyn, da Kristoffer Valkendorf 1584 lod mure en Hvælving i Volden ved Mønten (ved Enden af Møntergade), hvorigennem Vandet kunde have sit Udløb fra Gaderne og lod derefter opsætte den skønne Brønd i Volden af hugne Sten, „mangen Mand og Fattig til stort Gavn og Bedste"1). Denne Brønd maa have ligget udenfor Brøndstræde, der har faaet Navn efter den, idet den oprindelig hed Lille Vognmandgade2) , men Brønden blev ødelagt, da Volden blev nedreven i Midten af det 17. Aarh. Vi har tidligere omtalt den strenge Irette­ sættelse, som Kristian IV 1647 gav Magistraten, fordi den tillod Borgerne at tilkaste sine Brønde3) , men hertil gav Magistraten den Forklaring, at der nu var indlagt saa mange Vandrender fra Vandledningerne, at der paa flere Steder ikke var Brug for Brøndene, og da der i saadanne Brønde af slemme Mennesker ved Nattetid kastedes Aadsler og Urenlighed, havde mange begæret, at saadanne ubrugelige Brønde, der stod i snævre Gader, maatte belægges med Fjæle, der i fornødent Fald let kunne aabnes, og i andre var der sat Pumper. Med Hensyn til de Brønde, den brugtes, da var de alle aabne som af Arilds Tid og mange brøstfældige og trængende til Rensning, men da der paahang Byen og Borgerskabet megen Besværing og Udgift baade med Brønde og ny Poster paa Gammeltorv, da søgte man nu Kongen om Ophævelse af Paalægget af en Bøde paa 500 Rdl. for hver tilkastet Brønd, der ikke inden kort Tid igen var aabnet, hvilket formodentlig ogsaa er indrømmet4). ') Denne Brønds Opsættelse blev dog ikke, hilset med udelt Glæde, da Kæmneren uden at spørge Magistraten tog dertil nogle Byen tilhørende Kampesten ved Stranden, hvilket nær havde kostet en Raadmand hans Stilling, se Tredie Del S. 194 — 95. 2) K. D. II 781. 3) Tredie Del S. 128. 4) Resens Vandbog S. 287— 98.