KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

S. Peders Kirke.

86

færdigt 1609, da der blev opsat et Spir paa 60 Alen, takt med Skifer. M. Lavrids Pedersens Efterfølger forpligtede sig ved sin Kaldelse 1581 til at være Biskoppen i Sæland hørig og lydig1). Under en af hans Efterfølgere, Mag. Johan Kraft, Forfatter af „Pæan Danicus“, der indeholder mange vigtige Bidrag til en Skildring af Danmark i hans Tid, 1593—1616, hedder det, at i hans Tid var ingen Diakon eller Kollega (Kapellan) ved den tydske Kirke paa Grund af Tilhørernes ringe T al2). 16. Juli 1613 udstædte Kongen en Forordning angaaende Kirken. Der havde i de senere Aar været megen Kivagtighed blandt Kvinderne om Stolestaderne, hvorfor det blev paalagt. Sognepræsten og de 2 Kirkevæi’ger at gøre en bestemt Ord­ ning med at stille Stolene bekvemt og hver Paaske og Mikkelsdag indkræve 1 Mk. eller mere af hvert Stolestade, dog skulde disses Lejere selv bekoste Døren og Laasen. Indtil den Tid har der altsaa alene været aabne Stole. Taget, Yinduerne og Muren omkring Kirkegaarden skulde gøres i Stand, og Træ, Sten og andre Ting, der var op- hobede ved Muren, skulde fjernes. Udenfor Koret var aabent imod Nørregade, men her skulde sættes Stakit og der maatte opføres smalle Kramboder, ved hvis Udleje Kirkens Indtægt kunde forhøjes. Naar saaledes Kirkens Indtægter var for­ bedrede ved Stolestadepenge, Bodleje og Tavlepenge, skulde lidt efter lidt den forfaldne Præsteresidens opbygges og for­ synes med Bagerhus og Stald, Værgerne skulde ogsaa betale Degnen i Husleje 12 Rdl., forat Præsten kunde bo ved Kirken i Degnens Residens. Naar der saaledes blev Præstegaard ved K irken, vides ikke, men 21. Dec. 1655 gav Frederik III Kirken Skøde paa den Gaard ved samme Kirke, som Sognepræsten da ibode. Over Døren kom en Indskrift til at staa, der op*) Ny Kirkehist. Sml. III 846. 2) Smstds. III 145.