KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

136

Syn over Vandforsyningen 1656.

Nytte end for Byens Befæstnings Skyld. Langs Ladegaards- vejen havde Vandet sit Løb til Gravene gennem en muret Hvælving, der imidlertid var i Forfald og burde hjælpes i Tide, førend den faldt ned, da Vejen udenom Byen gik der­ over. Naar der var Højvande imellem Indløbet i Gravene og Kammen ved Vesterport, løb al Uhumskhed, Jord, Gød­ ning og hvad der fandtes i Gravene op i Hvælvingen og fyldte den. Udenfor Vesterport var en muret Dæmning, der kaldtes en Kam, og som stemmede for Vandet i Gravene, saaledes at dette ikke løb i Stranden, men blev ført gennem en Hvælving under Muren ved Siden af Porten; nedenfor Kammen gik Stranden ind langs Søndervold. Ved Synet fandtes Kammen at lække noget1) og Vandet var saa højt, at der kun var 1/ 2 Alen til Kammens øverste Rand. Fra denne Kam løb Vandrenderne til Kongens Bryggers og Kristians- havn, og igennem Hvælvingen ved Porten laa Byens Vand­ render. Vandet, der gik fra Kammen, førte til Henrik Møllers Mølle, der laa straks indenfor Vesterport. Her tog Kommissionen Byens Rendemester og Vandkikker for sig og spurgte ham om, hvor højt Vandet skulde være, forat der altid kunde komme rigeligt Vand i Renderne, hvortil han svarede, at det skulde staa 2 Kvarter over Renderne, hvorfor man bestemte, at Møllen ikke maatte bruge mere Vand, end at det altid stod 3 Kvarter over Renderne, hvorfor der blev sat et Vandmærke. Derpaa synede Kommissionen Kanalen bag samme Mølle, der løb hvor nu Renden er langs Filosofgangen og ned ad nuværende Løngangsstræde og som da førte til Kongens Vaskerhus og Valkemøllen (paa Vandkonsten); med denne Kanal burde der være bedre T ilsyn, da de omkringboende lod Rendestenene løbe ud og kastede al Slags Urenlighed deri, saa dette løb ned til Kongens Vaskerhus, naar der

’) Hvorledes Kammen 1668 styrtede sammen se K. D. V 764—65.