KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Tiggere.

5

besøge fremmede Folk i deres Herberg og bede disse om Hjælp og Trøst til de Fattige. Fremmede Stoddere og Tryglere derimod skulde vises hjem, og hvis der fandtes nogen efter den Dag, da de var paamindede fra Prædikestolen og Bytinget om at drage bort, og især om de var saa stærke, at de paa en eller anden Maade kunde fortjene deres Føde, skulde de hudstryges paa Kagen og udvises af Byen paany, men hvis nogen endda husede saadanne Folk, skulde han straffes som den, der husede fredløse Mænd. Ligeledes skulde Magistraten have Tilsyn med de Fremmede, der bode til Leje, og undersøge de Vidnesbyrd, de havde med sig fra deres tidligere Op­ holdssteder. Fra dette Forbud var dog undtaget fattige Skolebørn1), Brandlidte og Skibbrudne, hvilke sidste det var uforment at at besøge godt Folk om Hjælp og Trøst, naar de havde Be­ visligheder fra deres Øvrighed, dog maatte Ingen bruge et saadant Brev længer end 1 Aar. 29. Jan. 1588 sendtes denne Forordning til Magistraten til videre Kundgørelse, idet Kongen gjorde opmærksom paa at de ældre lignende Befalinger ikke var efterkommede og nu formanede Magistraten til med største Flid og Vinskibelig- hed at holde derover, da den forsømmelige ellers skulde und­ gælde derfor. Vi ser af Malmøbogen2) hvorledes Reformationen straks fremkaldte Forsorg for de Fattige, der ikke kunde ind­ lægges i Hospitalet. Paa Søn- og Helligdage blev der om- baaret Tavler i Kirkerne, og det indkomne skulde et Par Gange om Aaret uddeles af 3 dertil beskikkede Borgere og Prædikanterne, ligesom det anbefaledes at betænke Træn­ gende med Mad. Dette Exempel er sikkert ogsaa fulgt her, førend Ordinansen fremkom. ’) Se 3 Del 320—21. 2) Rørdams Udgave Fol. 52.