KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Brændevinsmænd. Bagere.

150

som intet andet havde lært, at vedblive dermed, dog skulde der indsendes en Fortegnelse i Kancelliet over saadanne1). 1652 var altsaa allerede opkommen den Klasse, der levede af 01- og Brændevinsudskænkning, de senere saakaldte Kældermænd eller B r æn d e v i n s mæn d , men saadanne havde dog allerede da været til i lang Tid. I Aaret 1618 blev det forbudt at sælge Akvavit eller Brændevin paa Gaderne, og den skyldige skulde til Straf 3 Dage efter hinanden staa i Halsjærnet paa et Gadehjørne. 1623 var der flere Smaa- folk, der tappede Brændevin, ofte i Forbindelse med Ø l2). Fra oven havde man dog allerede søgt at sætte en Grænse for Brændevinsdrik, da det allerede 1621 forbydes „gemene" Folk at drikke det eller anden stærk Drik til deres Bryl­ lupper3). Paa en Tid, da enhver nogenlunde velstaaende Familie selv ikke alene tilberedte sit Brød, men endog selv bagte det, idet der vistnok i alle større Gaarde var et særeget Bagers, havde B a g e r n e ikke saa stor Betydning som i vore Dage, men de var dog af Vigtighed for den fattige Del af Befolkningen. Derfor sørgedes der for, at de kunde have Lejlighed til at forsyne sig med Korn; saaledes havde Magi­ straten 1546, et Aar da Staden hjemsøgtes med Pest, klaget til Kongen over den store Brøst og Dyrtid, som var blandt Almuen, saa Bryggere og Bagere havde indgivet Fortegnelse over deres ringe Forraad og paavist, hvor umuligt det var for dem at faa Korn tilkøbs, hvorfor „Bagerne skulle slet maa overgive (opgive) deres Embede og slaa deres Vinduer til, om dem ikke gøres Undsætning". Kongen bød derfor sin Statholder Esge Bilde at lade Borgerne faa af Kongens Korn for Betaling og tilligemed Magistraten gøre Hussøgning i alle Borgerhuse, om der nogensteds fandtes større Forraad, hvilket saa for Betaling skulde fordeles blandt de Arme og

l) K, D . V 350—51.

2) K. D, V 32, 62, 63.

3) K. D. I 635.