KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Fattiglemmers Efterladenskab. Fattigordinans 1630.

15

eller Penge til de Husarme, da understod Arvingerne eller de, som undertiden tilkøbte sig Arveparter, at gøre de Ilus- arme Forhindring heri, hvorfor Kongen befalede, at hvad der saaledes bortskænkedes, straks uryggelig og uden For­ hindring skulde følge de Husanne.]) 18. Juni 1619 befalede Kristian IV „af synderlig Be­ tænkende, Fattige og vedtørvende Mennesker til Trøst og Undsætning“ , at hvad nogen i Kjøbenhavn, der ikke selv havde Børn, paa Sottesengen bortgav til de Fattige og dette kunde bevises og ikke igen var tilbagekaldt af den Døende, skulde uhindret annammes og anvendes til de Fattiges Tarv og Nødtørft. 2) Disse sidste kgl. Befalinger blev fremdragne i Aaret 1632, idet. nemlig en fattig Enke Susanna Kornelis Aaret i Forvejen var bleven optaget under Konventhusets. Forplejning, men da havde arvet 2000 Gylden efter en Slægtning i Am­ sterdam. Efter nogle Aars vidtløftig Brevveksling blev Pen­ gene ogsaa tilkendte Fattigvæsenet. Kristian IV, hvem Kjøbenhavn skylder saa mange gode Indretninger, lod ej heller Fattigvæsenet forblive i den gamle Tilstand, men gav det en ny og bedre Ordning. Under 2. Nov. 1629 udstædte Kongen et aabent Brev, at han „Gud almægtigste til Ære og hans fattige Lemmer til IIusvalelse“ b^vde for godt anset at lade „anstille“ en kristelig Anordning og Skik med ITusarme og T iggere, og paa det saadant des bedre kunde stiftes og underholdes, skænkede han dertil de Tavlepenge, der var annammede paa Rentekamret og som var udsatte paa Rente. Idet han sendte dette aabne Brev til Biskoppen, de theologiske Pro­ fessorer, Sognepræsterne og Magistraten, bød han dem, at de skulde holde Raadslagning og derpaa med det første ind­ levere deres Betænkning i Kancelliet, idet de havde i Agt Kristian III’s Reces Art. 62, Forordningen 1588, hans egen

l) Afskrift i Raadstuearkivet.

2) Afskrift i Raadstuearkivet.