KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

169

Fremmede Købmænd.

maatte de bygge (staa i Huse) eller staa ude med deres Kram 14 Dage før eller 14 Dage efter de 3 store Højtider, Jul, Paaske og Pindse, uden hvis der var almindelig Herre- dag paa den Tid. Længer end til S. Andreæ Dag (30. Nov.) maatte ingen fremmed Kræmmer staa her i Staden, og da skulde han drage ud af Landet og maatte ikke komme igen førend Vor Frue Dag i Faste (25. Marts), da han skulde møde med friske Varer1). Det var ikke altid, de fremmede Købmænd rettede sig efter Stadens Privilegier. Sager imod dem blev næppe af­ gjorte andre Steder end ved den Toldbodret, der tidligere er omtalt2). 14. Dec. 1554 var Magistraten stævnet til Toldboden for Lensmanden Peder Godske og Marsken Jens Ulfstand, da nogle fremmede Kræmmere havde klaget over, at Stadens Kræmmere havde taget noget af deres Gods i Pant, da de ikke havde vidst andet, end at de maatte staa her i Staden og sælge deres Kram til Kongen, Dronningen, Adelen, Borgere og Bønder og alle, som vilde købe i Stykker, halve Stykker, Lod og Kvintin, og mente ikke at have for­ brudt noget, da de for nogle Uger siden i sidste Herredage havde givet Kæmneren deres Pund Peber. Magistraten paa­ stod derimod, at de ikke havde villet givet deres Pund Peber efter gammel Vis og at de solgte i Lod og Kvintin baade til inden- og udenbys Folk imod Privilegierne, hvorfor det var blevet paalag.t Kæmneren at forbyde dem videre Handel •, Magistraten oplæste dernæst de Artikler af Privilegierne3), der befalede, at Liggere, som solgte i Lod og Kvintin, burde skatte som andre Borgere og at ingen fremmede Kræmmere maatte staa ude længer end 3 Dage; disse her stævnede havde derimod i lang Tid staaet til Skade og Afbræk for Byens svorne Kræmmere og Borgere, og Magistraten paastod derfor, at de enten skulde skatte, som Mads Lampe og andre havde gjort, eller vige andensteds hen. De fremmede

') K. D. V I.

2) Første Del S. 132.

3) Første Del S. 220, 221.