KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Holmens Kirke.

103

Skolemester og Skoledrenge forat synge foran Liget, og hvad Graveren skulde have. Paa de Fattige skulde Præsten kaste Muld for intet, og den, der havde tjent Kongen længe og vel som Officer eller paa andre Maader og var i yderste Armod, skulde have baade Præstens og Skolens Tjeneste saavelsom Klokkeringning frit. Saa ofte Præsten uden Betaling holdt „en liden Sermou“ efter noget L ig, skulde Skolemesteren lade de Pøkker (Skibsdrenge)> som kunde synge, møde paa Kirkegaarden og synge en Salme før og efter T alen1). 1646 tillod Kongen Holmens Admiral, Præsterne og de fornemste Sognemænd at beskikke 2 Kirkeværger, der skulde have samme Myndighed som andre Kirkeværger i Kjøbenhavn 2). H o l me n s M e n i g h e d blev først fastsat ved kgl. Befaling 7. Dec. 1617, hvorved det paalagdes alle Kongens Skibsfolk, Kaptejner, Skippere, Styr- og Baadsmænd og alle andre, der havde deres Tjeneste at forrette paa Holmen og ved Flaaden, at holde den Kirke, Kongen havde ladet fundere paa Bremer­ holm, for deres rette Sognekirke og der søge Sakramenterne og anden Kirketjeneste3). Menigheden er altsaa oprettet, inden Kirken kom i Stand paa dette Sted, saa der i et Par Aar maa være holdt Gudstjeneste et andet Sted paa Holmen. 26. Nov. 1617 indviede Biskop Hans Resen nemlig til den Brug det Hus paa Bremerholm, hvori Holmens Folk, der fik Naturalforplejning, hidtil havde holdt Maaltid4). Da Holmens Kirke var kommen i Skik, udvidede Kongen dens Menighed, idet han 12. Okt. 1623 befalede alle sine Skibs- og Arkeliefolk, saasom Kaptejner, Skippere, Styrmænd, Bøsseskytter, Baadsmænd, Haandværksfolk og alle andre, der tjente paa Flaaden, saa vel som alle Skrivere og alle andre, der betjente Bremerholm, Arkeliet, Provianthuset, Bryggerset og Vognstalden, at holde den for deres rette Sognekirke med at høre Prædiken, lade Børn døbe, celebrere Alterens Sakra-

l) K.D. III 269, 274. 2) K. D. III 269—70. 3) K. D. V 2 8 -2 9 . 4) Hofmans Fund. IX 309.