KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kirken udenfor Nørreport.

114

gaard og Boder, da gav jeg Borgmester Jesper Olsen tilkende, at han vilde vel gøre og lade Borgmester og Raad tilsige og desligeste at de Kirkeværger her i Byen af Helliggesthus og S. Nikolaj Sogne maatte samles her i samme Sted. Da mødte Lybbert Strodtmand af S. Nikolaj Sogn, og Henrik van Møesen var ikke tilstede, og Hans Olsen og Hans Did- riksen, Kirkeværger til Helliggesthus Kirke, da satte jeg min Sag udi Rette for Borgmester og Raad og for Kirke­ værger om forskrevne Bygning, og da var jeg begærendes af Borgmester og Raad, at de vilde lægge de Dannemænd fore, at de vilde betale deres Anpart i den Bygning, som forskrevet staar, efterdi at den Bygning er gjort alle 3 Kirker til det bedste, ti at der var ikke Rum udi deres Kirkegaarde til at begrave de Lig, som falder udi Sognene Her stanser Lavrids Madsens Beretning midt i et Ord. Vi maa derfor fortsætte efter andre Kilder. Allerede 1548 var der truffet den Overenskomst, at den ny Kirkegaard skulde være fælles for alle 3 Sognekirker og at de i et visst Forhold skulde deltage i dens Vedlige­ holdelse, ligesom i Latinskolens1), hvilket blev fornyet 1569 2). Omkostningerne ved det ny Kapel beløb sig til til 3476 Mk., der var forstrakte af Vor Frue K irke, men inden 4 Aar skulde godtgøres denne af de andre Kirker. Paa en Grund­ tegning fra Slutningen af det 16de Aarh. (efter 1579) frem­ stilles Kapellet liggende omtrent midt i Kirkegaarden, der ses at være omhegnet med Træer. Da man for en halv Snes Aar siden omdannede Egnen mellem Sortedamsø og Byen til Bebyggelse, kunde man se de store Grundsten, hvor Kapellet havde staaet. Det var opført af Bindingsværk og brugtes alene til Ligprædikener3). Beboernes Tal udenfor Portene voksede imidlertid, saa man paatænkte at danne en særegen Menighed for For-

») Se 3. Del S. 316. 2) K. D. I 422—23, 444— 46. 3) Encomion regni Dan. S. 381.