KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Begravelse.

45

Hovedet. De gaa 2 og 2 i skøn Orden. Naar de ere komne i Kirken, sættes Liget paa Jorden og man beder til Gud, der har givet den Døde Hvile til Dommedag. Deres Bøn er kun kort, ti de tro ikke, at den hjælper den Afdødes Sjæl. Derpaa skilles de og gaa ikke bort i Procession, men be­ give sig straks til Hjemmet, hvor et Maaltid er beredt og hvor hele Selskabet sætter sig til Bords, og man drikker efter Landets Skik paa den Dødes Sundhed“ . I Pesttid var Bestemmelsen strengere; idet det saaledes 1592 alene tillodes Ligbærerne at gaa ind i Huset. Yed en Forordning af 1652 i Anledning af den Pest, der da gras­ serede, forbydes det at lade Liget af Personer af Gejstlig­ heden, Magistraten, Kongens fornemste Betjente og af de fornemste Kjøbmænd staa ubegravet i Huset over 4 eller 6 Dage, andre skulde lade deres Lig begrave den anden eller tredje Dag. Ved de førstnævntes Begravelse maatte der ikke indbydes flei’e i Huset end 4 eller 6 Par Mænd og lige saa mange Kvinder af nærmeste Frændskab, som kunde følge til Kirken og tilbage igen, ved andre Indbyggeres derimod kun 3 eller 4 Par af hvert Slags, og forat Ligprædiken ikke skulde opholdes for længe, skulde Kvinderne følge straks efter Processionen. Bedemanden maatte ikke bede flere til at bære end det var nødvendigt, og der maatte maadelig skænkes for dem , men efter Begravelsen maatte der ingen videre Bekostning gøres enten med Mad ^ller Drikke eller nogle Gæster bedes om Aftenen. Til at brede Ligbaaren maatte der ikke bedes mere end 4 Dannekvinder. Klokken 1 skulde Klokkeringningen begynde, og da skulde Skolemesteren forføje sig til Huset med sine Disciple, hvor de straks skulde lade Baaren brede og Liget udbære. Det var alene de nævnte fornemme Folk tilladt at have hele Skolen foran Liget med latinsk og dansk Sang, eftersom enhver begærede, og Disciple med Kapper paa, men andre Borgere skulde lade sig nøje med en Klasse („den gemene Skole“ ). For et for­ nemt Lig maatte ikke ringes længer end % Time eller,