KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kirken udenfor Nørreport-

108

tilsøs, fra Kl. 12— 2 hver skulde kathekisei’e med Pødikexme eller Skibsdrengene. K i r k e n u d e n f o r N ø r r e p o r t 1). I den Pest, som hærjede Kjøbenhavn 1546, fandt man paa at begrave Ligene, foi’tuodenlig dog alene de Fattiges, i en særlig Kirkegaard udenfor Nørreport, paa det Sted, der for ældre Kjøben- havnere kan betegnes som i det Hjørne, der dannedes ved at Vejen straks udenfor Graven først gik mod Vest og derpaa mod Nord. At Aaret er rigtigt, vides foruden af J. L. Wolfs Oplysning tillige af den Omstændighed, at Byen 1546 udgav 10 Mk. for Tømmer til den ny Kirkegaard2). Siden blev Kirkegaarden næppe videre brugt, førend den ved Kristian IIP s Omsorg blev sat under bedre Ordning. Den borgerlige Værge ved Vor Frue Kirke L a v r i d s Ma d s e n B ø s s e ­ s t ø b e r 3) har efterladt en Beretning om Kirkegaarden, der her meddeles som Vidnesbyrd om hin Tids smaa Forhold: „Anno Domini 1556 da stod den ny Kirkegaard øde og uordineret, saa naar Kong Kristian salig med Gud tit og ofte drog ud ad Nørreport til Esrom og Helsingør og andensteds, ihvor Hans Naade havde Lyst at drage, saa han altid, at der gik Faar og Øg og anden Ilrenhed paa forskrevne Kirkegaard, hvilket Hans kgl. Majestæt var ikke vel tilfreds med. Saa sendte han Bud efter Kirkeværgerne udi Vor Frue K irke, at de skulde komme op til Hans k. M. Den Tid, jeg kom op til Hans Naade, da tilspurgte han mig, hvi den forskrevne Kirkegaard stod saa uordineret og øde og ikke holdtes ved Magt og Hævd, som kristne Menneskers Lig skulde begraves udi, da svarede jeg saa: „Naadigste Herre, vi ville faa Raad dertil, at den skal blive vel flyet, saa at det skal gaa vel til“ . Da befalede Hans Naade mig, at jeg skulde lade et Plankeværk slaa derom, hvilket jeg Jj Hovedkilden er Dr. H. Rørdams Meddelelse i Ny kirkehist. Saml. I 353—87, hvor ogsaa Lavrids Madsen Bøssestøbers Be­ retning er trykt. 2) K. D. I 347. ’ ) Se om ham 3. Del S. 224—25.