KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Voi’ Frue Kirke. 47 havn 1537 blev Bispesæde, kom Yor Frue Kirke til at blive Sælands og dermed hele Danmai’ks Hovedkirke. Derfor blev Kroninger ogsaa holdt her i en lang Aarrække, ligesom flere kgl. Personer blev bisatte her i kortere eller længre Tid. Der var rigtignok nu ikke mere Brug for det pragt­ fulde Apparat med det tilhørende Domkapitel, der hørte til en Stiftskirke, Kjøbenhavns Kapitel blev aldeles ophævet og Gudstjenesten i Kii’ken blev alene overgivet til en Sogne­ præst og 2 Kapellaner, men ved Indvielsen af de første evangeliske Biskopper kan Vor Frue Kirke tillige siges at være bleven indviet til at være Landets fornemste Kirke. I Kristian III’s Universitetsfundats omtales den ogsaa som „denne skønne Kirke11, og i et Kongebrev af 13. Jan. 1568 paalægges det Biskopperne i Danmark at lade Sognepræsterne følge den Skik og Brug, som fulgtes i Vor Frue Kirke, og det siges deri udtrykkelig, at allerede Kristian III havde ladet udgaa en Ordinans om Kirketjeneste og „befalet at alle Superintendenterne over al Riget i alting skulde rette dem derefter, at alle Kirkens Ceremonier skulde bruges og holdes efter den Ordning og Skik, som holdes udi Vor Frue Kirke“ ; den nævnte Ordinans er vel ikke til mere, men det er i alle Fald klart, at Vor Fi’ue Kirke allerede i Kristian III’8 Tid blev anset for Normalkirke. Da der 17. Novbr. 1577 udstædtes Befaling om Ordning af Stolestaderne forat forhindre den „Uskikkelighed“ , at Mænd stod i Stol sammen med Kvinder, hed det sig i den kgl. Befaling, at denne Kirke var „saa godt som Hovedkirken for andre her udi Riget“ ; iøvrigt var denne Ordning allerede da foregaaet i Roskilde Domkii’k e , og Kjøbenhavns andre Kirker fulgte Exemplet 1583; ogsaa mange Landsbykirker fik ny Stole­ stader i disse Aar. Da det 1539 blev bestemt, at Universitetets Rektor og Dekaner tilligemed 4 Borgmestre og 10 Sognemænd skulde udvælge de 2 Kirkeværger, nemlig en Borger og en Professor, der hvert Aar skulde aflægge Regnskab i Nærværelse af