KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Tiggere.

25 at nogen imod kongelige Mandater udlejede Vaanpladser, Kammerser, Kældre eller Loftsrum til fremmede Folk eller indtog dem til Huse uden Magistratens Forlov eller husede tjenesteløse Karle eller Kvindespersoner, som sad paa deres egen Haand, eller Løsgængere, gamle eller unge fremmede Betlere eller andet „Løsgesinde“ , skulde de straks give det tilkende for vedkommende Borgmester eller Raadmand.1) Dette hjalp ikke, ti 27. Maj 1646 fik Rigens Hovmester Brev om at tilholde Magistraten straks at lade optage alle de der tiggede, enten de hørte til Holmen, Kristianshavn, Kongens Boder eller andre Steder og lade dem føre til Pest­ huset, hvor de skulde forhøres af de Fattiges Forstandere, enten de hørte til Menigheden her eller havde andensteds hjemme; de fremmede skulde vises hjem og med Hensyn til de Fattige her fra Byen skulde det overvejes, hvoidedes de kunde underholdes uden Tiggeri.2) Uagtet de kgl. Mandater om Tiggei’i igen indskærpedes ved et aabent Brev til Magistraten og alle Lensmænd i Dan­ mark 31. Jan. 1647 ,3) udkom der igen 7. Okt. 16504) en ny kgl. Forordning, „eftersom vi daglig maa erfai’e og se for Øjne den store Uskikkelighed, som her i Byen findes formedelst den Mangfoldighed af Betlere, som sig her i Staden opholder, hvilket vel en Part af denne besværlige dyre Tid foraarsages, men allermest deraf, at de udi saadanne Tilfælde vel betænkte og mente adskillige Forordninger ikke saaledes tages i Agt og efterkommes, som det sig billigen burde“ , saa gentog Kongen Frederik ll’s Forordning og bød, at aldeles ingen, som var sund og karsk, maatte opholde sig med Tiggeri, men skulde vises til Arbejde eller udvises, og kun de, der var fødte og havde hjemme her, maatte gaa omkring og tigge. Hvis der var flere Fattige, end der kunde blive forsørgede paa de Fattiges Huse, skulde de op’) Afskrift i Raadstueai’kivet 2) K. D. V 293—94. 3) K. D. V 299. *) K. D. Y 337—38.